Annonce
Erhverv

Horsens' kreative reklame-direktør: Vejen til succes er sjældent snorlige

- Jeg vil have, at vi har det pissesjovt her, samtidig med at vi arbejder megahårdt. At vi lige står en time før op end konkurrenterne, og at vi går en time senere i seng. At vi hele vejen igennem er 100 procent dedikerede. Jeg vil ansætte folk, der har passion for det her - sådan ægte passion, forklarer Anders Juel. Foto: Jørgen Høg

Alle iværksættere drømmer om at skabe vækst, men direktør Anders Juel fra Superego i Horsens måtte erkende, at vejen til mere succes ikke gik gennem en snorlige strategi.

HORSENS: Bureaudirektør Anders Juel fra reklamebureauet Superego i Horsens går rundt i hvide shorts, hvide tennissko, blomstret sommerskjorte og højt hår og smiler blandt sine godt 25 medarbejdere.

Han skridter gennem lokalerne med brunt, epoxylakeret gulv, der har erstattet et kedeligt gråt gulvtæppe. En af væggene er tapetseret med store, grønne, eksotiske blade og en anden med pink flamingoer, som står i flok på den ene bagvæg.

For halvandet år siden rykkede Superego hele butikken fra de helt unikke lokaler i Horsens C i det, der tidligere var en mondæn retsbygning, til udkanten af Horsens, til det mere grå og firkantede industrikvarter, nu med samme adresse som Stibo-koncernen.

Et forretningsmæssigt og strategisk ryk, der allerede nu har skabt synergi og øget interesse for Superego.

Annonce

SuperEgo

Reklamebureau etableret i Horsens af Anders Juel i 2006.Etablerede 1. marts 2018 en afdeling i Kolding.

Bruttofortjeneste 2017: 9,9 mio. kroner. Årets resultat 0,76 mio. kroner.

Bruttofortjeneste 2016: 10,2 mio. kroner. Årets resultat 0,97 mio. kroner.

Bruttofortjeneste 2015: 8,7 mio. kroner. Årets resultat: 1,67 mio. kroner.

- Det har været vigtigt for mig at slå helt fast, at den ene halvdel af mig er den kreative del, hvor vi kan holde fester sammen og give den gas og lave sjove ting. Og den anden halvdel består af købmanden. Foto: Jørgen Høg

Ændret fokus på forretning

Flytningen betød samtidig et ændret fokus på forretning. Anders Juel ansatte en bureaudirektør, nu skulle dagsordenen gøres strategisk, og bureauet skulle løftes op i et højere luftlag.

Siden virksomhedens etablering i 2006 har firmaet bare lige så stille vokset, uden at der nogensinde har været nogen nedfældet plan eller strategi.

- Vi har aldrig arbejdet med hverken strategi eller målsætning, udover at vi fra år til år helst skulle gøre det lidt bedre og tjene nogle penge, siger Anders Juel.

I begyndelsen af 2017 besluttede Anders Juel så, at virksomheden skulle strømlines med både bureaudirektør og teamleder med ansvar for HR-funktionen.

- Med øget fokus på vækst kommer et naturligt øget behov for medarbejderfokus, tiltrækning og fastholdelse, forklarede Anders Juel dengang.

Problemet er bare, at sådan en faconsyet, stram skjorte slet ikke passer til en type som Anders Juel.

- Jeg fandt ud af, at strategien med at vi skulle være større og tungere, den kunne jeg ærligt talt ikke se mig selv i. Ikke fordi jeg ikke gerne vil være større og tungere som bureau, men denne her slaviske vej dertil, det kan jeg ikke, erkender Anders Juel i dag.

- Jeg fandt ud af, at strategien med at vi skulle være større og tungere, den kunne jeg ærligt talt ikke se mig selv i. Ikke fordi jeg ikke gerne vil være større og tungere som bureau, men denne her slaviske vej dertil, det kan jeg ikke, siger Anders Juel. Foto: Jørgen Høg

Træk i håndbremsen

Sammen med den nyansatte direktør og ledergruppen og udviklede de snorlige strategier, men Anders Juel måtte trække i håndbremsen.

- Den her ting med at have en helt klar plan, som også kan betyde, at man siger nej til nogen, det har været det sværeste. Det kom for mig til at virke som en spændetrøje. Det kom til at virke som om, jeg havde nogen, jeg også skulle stå til regnskab overfor. Jeg kan ikke ansætte en person og bede vedkommende om at drive det her, og så selv lave krumspring.

Målet var, og er stadig, vækst. Superego er drevet af netop vækst, men også kreativitet og bundlinje. Det skulle bare køre en anden vej, og pludselig sad hjertet igen det rigtige sted.

- Den der "nu gør vi sådan", og "de der kunder vil vi ikke have, fordi dét har vi besluttet". Prøv og hør her, jeg er fuldstændig ligeglad. Hvis vedkommende over for mig kan se værdien i markedsføring, kan se værdien i os som bureau, kan se, at vi kan være med til at flytte vedkommendes forretning et sted hen, så vil vi gerne arbejde sammen. God energi er alfa og omega for mig. Det er det, der skaber forskellen.

Hvad fik dig til at udvikle en professionel strategiplan?

- Jeg tror, jeg blev præsenteret for nogle grundtanker, som jeg forelskede mig lidt i. Men da det så blev hverdag og virkelighed, så var jeg ikke så forelsket mere. I starten uden egentlig at vide det bevidst.

Derfor måtte han tage en hurtig beslutning om at opsige den nyudnævnte direktør og samtidig erkende, at man skal lære af sine fejl.

Hvad handler den her proces i virkeligheden om?

- Det ved jeg ikke, om jeg kan svare på. Dét, det bare handler om for mig, er, at jeg trods alt har ansvaret for 26 mands arbejde, og jeg har ansvaret for, at de synes, det er fedt at være her. Jeg har et kæmpe ansvar for at skabe et sted, som er trygt, som er sjovt, som er tiltalende, et sted hvor det bare er godt at være, og det vi har gang i, det er fedt. De ansatte skal mærke momentum, energi og fremdrift.

Hvordan forklarer man sine medarbejdere, at de alligevel ikke skal følge en 100 procent fastsat kurs?

- Der går lige tre måneder, hvor det er sådan lidt "hvad fanden skete der lige der?". Det er første gang, jeg har skullet forklare noget, hvor jeg skulle redde noget hjem. Jeg har omvendt haft det helt rigtigt inde i maven med, at det, der er det rigtige for mig, det er også det rigtige for Superego. Så man kalder bare folk sammen og siger det, som det er. Det er ikke særlig svært. Det har også været vigtigt for mig at slå helt fast, at den ene halvdel af mig er den kreative del, hvor vi kan holde fester sammen, giver den gas og lave sjove ting. Og den anden halvdel består af købmanden.

Husk at mærke efter

Med de erfaringer, du har gjort dig det seneste år, hvad er så det gode råd til andre små og mellemstore virksomheder i samme situation?

- Det er helt sikkert at finde ud af, om du vil den ene eller den anden vej. Prøv lige at mærke efter, hvem du selv er. Hvis det er dig, der ultimativt har hænderne på kogepladen, og hvis det er dig, der ejer lortet i den sidste ende, så er det altså også dig, der bestemmer. Og så skal det være rigtigt for dig. Til gengæld skal du finde dine medarbejderne blandt dem, som kan lide at være på hold med én som dig. Du kan jo ikke fyre dig selv. Du skal drive det på den måde, du mener, der er den rigtige.

Hvilken aktuel udfordring står du med i dag?

- Det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft, fordi vi kan ikke bare hive ned fra alle hylder. Vi vil gerne have kompetencer fra de øverste hylder, fordi vi arbejder med nogle kunder, som forventer det. Men det er altså en udfordring i disse dage.

Hvad har du først og fremmest lært det seneste halvandet år?

- Når man er kreativ anlagt, kan man hurtigt blive forelsket. Jeg syntes, helt oprigtigt, at det var et voldsomt spændende projekt, at vi skulle køre efter en skarp plan. Men hvis du siger ja til det her, Anders, hvad er konsekvenserne så? Konsekvensen er at du selv må slippe noget. Du kommer måske til at være knap så tæt på dine medarbejdere, som du har været. Det glemte jeg nok at tænke på.

Hvad skal der til, før du alligevel ansætter en direktør?

- Det kan jeg simpelthen ikke svare dig på. Måske hvis jeg ikke kan se mig ud af en given vækst, at vi er alt for mange mennesker, og at opgaven bliver for stor. Vi har en fantastisk bogholder. Vores økonomi har der altid været 100 procent styr på, og det er trods alt den, der bærer det hele. Jeg kan ikke ansætte nye medarbejdere, hvis jeg ikke har råd til det. Måske er der nogen virksomheder, der glemmer det. Mit bogholderi og min administration er så knivskarp, og det har jeg behov for. Mere end at jeg har behov for én, der kan drive det her sted, kulturelt eller strategisk. For det skal jeg selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce