Annonce
Østjylland

Horsens leverer varen: Reducerer C02-udledningen efter planen

Horsens Kommune lever op til Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen med to procent hvert år. Arkivfoto
Horsens Kommune levede også i 2018 op til aftalen med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen med to procent om året. Nye satsninger i de kommende år giver håb om, at reduktionen vil fortsatte.

Horsens: Den nye S-regering har sat et ambitiøst mål om at reducere drivhusgasser, herunder C02 med 70 procent inden 2030. I Horsens Kommune er målet et andet: En to procents nedbringelse af CO2-udledningen hvert år frem mod 2020, og kommunen leverer varen. Status for 2018 er, at C02-udledningen samlet blev nedbragt med 3,6 procent.

Horsens Kommune har gennem Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening i august 2010 forpligtet sig til at nedbringe CO2-udledningen med to procent hvert år. Plan- og miljøudvalget fik en status for 2018 på mødet i juni og heraf fremgik det, at CO2-udledningen i 2018 er faldet med 362,4 tons. Det svarer til en reducering på 3,6 procent i forhold til 2017.

Tallene gælder Horsens Kommune som virksomhed og altså ikke private husholdninger og private virksomheder.

Ser man på de enkelte områder, er CO2-udledningen fra elforbruget i Horsens Kommune steget med 84,33 tons, der svarer til en forøgelse på 3,1 procent.

Transportsektoren står for en stor del af den samlede CO2-udledning, mere præcist 36,5 procent. Her er CO2-udledningen reduceret med 316 tons i forhold til 2017. Det svarer til, at der i 2018 er udledt fire kilo CO2 pr. indbygger mindre end i 2017.

Annonce

Flere tiltag på vej

Der er håb om, at C02-udledningen vil falde yderligere i de kommende år.

Byrådet vedtog i februar, at Horsens Kommune skal være Klimakommune Plus, hvilket giver særlige forpligtelser på områderne energirenovering, klimatilpasning, indkøb, økologi og ansvarlig kommune.

Transportsektoren, i dette tilfælde den kollektive trafik, kommer også i fokus efter sommerferien. Plan-og miljøudvalget holder i august et temamøde om den kollektive trafik, hvor det blandt andet skal diskuteres, hvordan drivmidlerne, brændstoffet, kan gøres endnu grønnere.

Senere skal politikerne også vedtage en ny ressourceplan, hvor det forventes, at omstillingen til endnu mere genanvendelse og genbrug har en positiv effekt på CO2-udledningen.

I løbet af 2020 skal politikerne sætte gang i arbejdet med en ny strategisk energiplan i løbet af 2020. Her er forventningen, at den vil komme til at indeholde flere solcelleanlæg, der også vil kunne reducere CO2-udledningen.

Endelig arbejdes der i byudviklingen med byfortætning og parkering, hvilket ifølge forvaltningen på rådhuset også kan have en vigtig effekt på CO2-reduktionen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce