x
Annonce
Østjylland

Horsens Lystbådehavn skal have nyt internationalt navn: Se det her

Fremover mødes vi på marinaen og ikke lystbådehavnen. Horsens Lystbådehavn skal have nyt navn, mener plan- og miljøudvalget. Arkivfoto
Med navnet Horsens Marina vil det blive lettere at tiltrække turister, mener et flertal i plan- og miljøudvalget. Horsensianerne må gerne blive ved med at bruge det nuværende navn, understreger udvalgsformand.

Horsens: Det kræver nok lidt tilvænning, men det er ganske vist: Horsens Lystbådehavn skal skifte navn til Horsens Marina.

Marina er en international betegnelse, og navneskiftet kan være med til at tiltrække flere turister, mener plan- og miljøudvalget, der efter mødet forleden gav anbefalingen videre til byrådet.

På udvalgsmødet blev der fremlagt en række fordele ved navneskiftet. Ud over at tiltrække flere turister, autocampere og andre tilrejsende fra vand- og landsiden, er marina mere kendetegnende for området, fordi byen og havnen er ved at vokse sammen, og ved søgning på internettet vil "marina" give flere hits end "lystbådehavn".

"En marina er et sted, der kendetegner maritim atmosfære m.m. Der vil blive arbejdet for at skabe et rekreativt, hyggeligt og inspirerende område, der kan tiltrække flere borgere. Der kan evt. tænkes i at tiltrække større træskibe eller lignende, der kan have fast base i Horsens langs den nye havnepromenade", står der i anbefalingen fra forvaltningen til politikerne.

Annonce
Jeg er godt klar over, at stedet i folkemunde nok altid vil hedde lystbådehavnen, og det er også fint.

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget

En markering udadtil

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget, er tilhænger af navneskiftet, men han anerkender samtidig, at navnet Horsens Lystbådehavn er så indgroet hos horsensianerne, at det vil være svært at få de lokale til at omfavne navnet Horsens Marina.

- Det er heller ikke meningen. Jeg er godt klar over, at stedet i folkemunde nok altid vil hedde lystbådehavnen, og det er også fint. Jeg er gammel Horsens-dreng og vil også selv sige lystbådehavnen og ikke marina. Det her er en markering udadtil. Det handler om, at vi via skiltning gør det lettere for turister at finde frem til stedet, siger han.

Michael Nedersøe (DF) sagde hverken ja eller nej til indstillingen fra forvaltningen. Han vil diskutere sagen med sin gruppe og give en klar melding på byrådsmødet, sagde han efter mødet til Folkebladet.

Navneændringen er forelagt Samarbejdsudvalget for Horsens Lystbådehavn, og her er det ifølge forvaltningen blevet modtaget positivt.

Der er også afholdt møder med direktøren for turistorganisationen kystlandet.dk, som angiveligt også ser et stort potentiale i et navneskift til Horsens Marina.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Aarhus

Aarhusforskere mod corona: - Vi er de første i verden til at afprøve lægemidlet på mennesker

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce