Annonce
Danmark

Hospiceleder: Dybt taknemmelig for Jesper Nøddesbos initiativ

- Godt der findes typer som Jesper Nøddesbo, siger hospiceleder Thomas Feveile. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Lukashuset er med fire pladser landets eneste hospice for børn. Økonomien har svært ved at følge med - og kan ifølge hospiceleder Thomas Feveile slet ikke opfylde behovet på landsplan.

Hospice: Lukashuset i Hellerup, som håndboldspilleren Jesper Nøddesbo er gået i gang med at samle penge ind til, er landets eneste hospice for børn og unge. Men med sine fire indlæggelsespladser til børn og deres familier opfylder Lukashuset ifølge hospiceleder Thomas Feveile langt fra behovet og må jævnligt afvise patienter.

- Der er brug for omkring 12 pladser i Østdanmark og det samme antal i Vestdanmark. Men det er en meget langsommelig proces at gøre det forståeligt for politikerne. Jeg ved ikke, om vi på et tidspunkt bliver i stand til at oprette afdelinger andre steder. Men vi stiller i hvert fald gerne vores faglige ekspertise til rådighed, siger han.

Lukashuset blev etableret for 25 år siden på eget initiativ og økonomisk risiko. I 2015 kom børneafdelingen til. For første gang er huset i år kommet på finansloven med et tilskud på fem mio. kr.

- Med et årsbudget på 12,5 mio. kr. mangler vi stadig 7,5 mio. kr.. Finansieringen for 2018 er ikke på plads, og da vi er et nonprofit-foretagende, er vi er helt afhængige af bidrag. Så er det heldigt, at der findes typer som Jesper Nøddesbo. Hans initiativ med at indsamle penge til os er vi dybt taknemmelige for, siger Thomas Veile.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Ingen skal være ensomme

”Ensomhed. Det er en følelse, som rammer mange. Det gælder ikke alene socialt udsatte, det gælder ældre mennesker, som ser deres ægtefælle og deres jævnaldrende falde fra – hvor blev de af, alle de, der fyldte hverdagen? Men det kan ligeså vel gælde børn og ganske unge mennesker. Hvem vil lege med mig? Hvem har jeg at snakke med? Ikke bare på Facebook, men rigtigt: ansigt til ansigt under fire øjne med en jævnaldrende eller med en, der er ældre, og som man kan betro sig til. En at dele sine tanker med. Vi har brug for at tale sammen, også om ensomheden. Vi har brug for hinanden. Vi har brug for at få bekræftet, at vi betyder noget.” Sådan sagde vores kloge dronning blandt andet i sin nytårstale. Og som sædvanligt har majestæten ret: Ingen skal være ensomme. Men ensomheden er opstået i takt med at tidsånden, hvor samfundet har udviklet sig til, at vi alle er vores egen lykkes smed. Vi er omringet af en syg mig-mig-mig-kultur, hvor de stærkeste med lethed overlever på første klasse, mens de lidt svagere fuldstændig kynisk efterlades på perronen, når eksprestoget buldrer afsted. Aldrig har der i Statstidende været så mange efterlysninger af pårørende til en ensom afdød, og det sker oftere og oftere, at man hører om en person, der er fundet død i sin lejlighed – en måned efter døden indtrådte. Og ikke så sjældent er det en besøgsven, der finder afdøde. En besøgsven – smag lige på ordet! Jamen, hvad er det for en uorden? Hvorfor kan vi i et lille land som Danmark ikke tage os bedre af hinanden? Vi skal huske kontakten til familiemedlemmer, til gamle venner, til naboerne og til dem vi møder på vores vej. Glem nu for pokker den dér med, at vi vil ikke blande os – vi skal netop blande os, være nysgerrige, vise interesse og omsorg – ja, kort sagt: gøre noget!

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];