Annonce
Erhverv

Hotelkæde viser grøn vej for gæsterne

At være god for verden. Det er et mål for hotelkæden Sinatur, der har seks hoteller i Danmark. Det mål skal blandt andet nås ved at forbruge mindre grøn energi, end hotelkæden selv producerer ved hjælp af vindmøller, at være affaldsfrie og bruge regnvand til toiletcisternerne. - Vi vil ikke stå med en løftet pegefinger, men vi ønsker, at vores gæster tager herfra med lysten til at gøre en forskel for klimaet, siger direktør Kari Brandsgaard, der sidder på kædens hotel Haraldskær ved Vejle. Pr-foto
Hotelkæden Sinatur vil bidrage til et bedre klima, og de forsøger at inspirere gæsterne til at gøre det samme. Målet for kæden er blandt andet at være Co2-positive i 2030.

DANMARK: - Vores mål er at være god for verden.

Så kort kan det beskrives, når direktør Kari Brandsgaard skal forklare, hvad hotelkæden Sinatur har fokus på.

- Vi har arbejdet med bæredygtighed i årevis, og vi kan mærke, at det begynder at fylde mere og mere hos vores gæster og mødeplanlæggere. Det har fyldt alt for lidt hos dem, men det kommer nu, fortæller hun.

- Der er helt klart kommet en forståelse for og en accept af, at vi alle sammen kan gøre en forskel, og vi vil gerne være med til at inspirere og motivere vores gæster. Det skal være uden løftede pegefingre, men vi ønsker, at de tager herfra med lysten til at gøre en forskel for klimaet.

Hos Sinatur betyder det for eksempel at servere postevand i stedet for vand på plasticflasker.

Annonce

Vi har arbejdet med bæredygtighed i årevis, og vi kan mærke, at det begynder at fylde mere og mere hos vores gæster og mødeplanlæggere. Det har fyldt alt for lidt hos dem, men det kommer nu.

Kari Brandsgaard, direktør, Sinatur Haraldskær

Vil være Co2-positive

- Der er god økonomi i at sælge flaskevand, så selvfølgelig mister vi lidt omsætning på den konto, men der er en signalværdi i det, og vi synes ikke, at det giver mening med flaskevand, når vi har så godt postevand i Danmark, forklarer Kari Brandsgaard og siger, at kædens fokus på bæredygtighed også gælder leverandørerne.

- Når vi kommer til årsskiftet 2019/20, skal leverandørernes emballage kunne indgå i et cirkulært system, og hvis det ikke kan det, skal de selv tage emballagen med retur.

- Vi har for eksempel spurgt ind til, om fisk behøver at blive leveret i flamingo, når der findes andre alternativer. Det er det tankesæt, vi skal have sat gang i. Vi skal have indgået nogle gode partnerskaber for at kunne flytte os og blive 100 procent affaldsfrie.

Sinatur har sat nogle klare mål for de kommende år, når det handler om bæredygtighed. I dag er hotelkæden Co2-neutral, og i 2030 er målet at blive Co2-positive.

- Det vil vi gøre ved at producere mere grøn energi, end vi selv forbruger, og det gør vi blandt andet ved, at vi har opstillet en vindmølle ved Skarrildhus. I 2030 skal vi også være vandneutrale, og det gør vi blandt andet ved at opsamle regnvand til toiletcisterne, forklarer Kari Brandsgaard og fortæller også, at Sinatur var den første hotelkæde i verden til at få mærket den grønne nøgle.

Men certificeringer er ikke et mål i sig selv. Tværtimod.

Bæredygtigt er vigtigst

Kari Brandsgaard fortæller, at hotelkæden gør mere, end det, der kræves, for at få certificeringer inden for de grønne tiltag, og at certificeringen i sig selv er uinteressant.

- Vi går meget mere efter at måle effekten af det, vi gør. For eksempel har vi for to år siden skiftet renovationsselskab for at kunne måle og veje alt vores affald. Da vi gik ud af 2018, kunne vi se, at vi genanvender 67 procent af vores affald, og det, synes vi selv, er virkelig godt, siger hun.

- Så tallene er enormt motiverende, for det er klart, at det her er noget, der tager mere tid for vores personale, som i forvejen løber stærkt, men når man så kan se effekten af indsatsen, er det meget motiverende.

Og fordi bæredygtighed og et positivt aftryk på verden har førsteprioritet, kommer Sinatur heller ikke til at gå efter guldmærket i økologi.

- For få dage siden fik vi at vide, at vi får økologimærke i sølv, men vi går ikke efter økologi for økologiens skyld. Bæredygtighed er vores førsteprioritet, og økologi er ikke altid bæredygtigt, forklarer Kari Brandsgaard.

- Du kan godt købe økologiske bananer eller appelsiner, men så er det transporteret fra andre dele af verden, og det sætter et kæmpe Co2-aftryk. Vi vil for eksempel hellere servere konventionelt lam, der har gået og græsset lige uden for hotellet end at købe økologisk lam fra New Zealand.

Kari Brandsgaard. Pr-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears har en amerikaner i overskud

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce