Annonce
Danmark

Houston, we have a problem

Western Inn ser hyggelig ud på facaden, men tro mig, kære læser, når jeg siger, at det ikke er et sted, du har lyst til at tage hen. Foto: Emil Jørgensen
Neglebideri i lufthavnen, brugtvognsshopping og ufrivilligt slumkvartersophold. Avisen Danmarks journalist Emil Jørgensen landede hovedkulds i rumfartsbyen Houston på sin første dag i USA.
Annonce

USA: Plot en solorejse på 5000 kilometer gennem et coronanedlukket USA.

Start turen i rablende Texas med en overnatning på et motel, som du deler med pimps og prostituerede. Og læg så oveni hatten, at vejen væk herfra er betinget af, at du køber en gammel spand hos en lokal brugtvognsforhandler, selvom du ikke ved en dyt om biler.

Det hattrick af forhold skaber noget, der I min svigermors terminologi er ”lige spændende nok”.

Avisen Danmark kalder det en projektansættelse. Jeg selv ser det som starten på et eventyr.

I tre måneder - gennem Texas, Arizona, Colorado, Nebraska og Wisconsin – slider jeg bildæk med et centralt spørgsmål for øje: Hvordan har Trump forandret USA?

At jeg overhovedet er her, føles mirakuløst. 50 dage før præsidentvalget er næsten 200.000 amerikanere døde på grund af covid-19, og USA er lukket land for samtlige europæere. Men det er i Danmarks riges interesse, at jeg dækker valget, må man forstå, så jeg rejser med ekstraordinært visa-stempel i passet.

Grænsekontrollen i George Bush lufthavn i Houston var allersidste bump på vejen. I starten gik alt som smurt.

- Jo, jo, danskerne interesserer sig meget for amerikansk politik, belærte jeg en mand iført uniform og guldskilt med navnet ”Flores” på.

- Hvornår flyver du hjem? spurgte Flores.

- Jeg ved det ikke,” svarede jeg himmelråbende idiotisk og gjorde kun tingene værre med et ekstra lag af ærlighed:

- Jeg har ikke købt nogen returbillet.

Mundbind gjorde det umuligt at læse Flores’ ansigt, men lad mig sige det sådan: Han smilte ikke med øjnene.

- Valget er den 4. november, hvor længe er det nødvendigt at blive bagefter?

- Faktisk, sir, er valget den 3. november, røg det ud af munden på mig, hvorefter jeg fik en umanerlig trang til at tage Flores’ lille computermus og hamre den op i panden på mig selv.

Flores lod mig svede på stolerækkerne på den forkerte side af paskontrollen i en halv times tid, mens han stod med mine papirer i hånden, sine skulende øjne og armene over kors og diskuterede min sag med en kollega.

Da jeg endelig kom igennem, havde jeg i hovedet skrevet første og sidste kapitel i serien ”Vores mand i Amerika, der ikke kom til Amerika”.

Nederlagstalen blev ikke nødvendig. Men udsving kom der altså alligevel på førstedagen.

Annonce

En tidsoptimist skuffes

Tidsoptimisten Emil kalkulerede med, at han sagtens kunne lande i den 2,3 millioner indbygger-store by Houston kl. 13 lokal tid, efter 16 timer på farten, og så skaffe både simkort og køretøj, før han gik i seng.

Emil troede tilmed, han var smart, da han bookede et motel i nærheden af ret så mange brugtvognsforhandlere på Google Maps. Men Emil tog ikke højde for, hvad det ellers var for et kvarter, han havnede i.

Jeg fik et praj, da jeg foran T-Mobile stod og ventede på en taxi, i et af de der charmerende forlystelsesparkslignende steder, som USA er så glade for, med tusindvis af parkeringspladser og en labyrint af Footlockers, Walmarts, tankstationer og Taco Bells klasket sammen klos op ad en motorvej midt i ingenting.

To unge afroamerikanere i en sænket, hvid bil kørte op på siden af mig, rullede vinduerne ned og spurgte:

- Er du interesseret i at tjene lidt ekstra penge, white boy?

Om det var fordi, jeg skulle løbe indkøbsærinder for dem, yde oralsex eller noget helt tredje, blafrede i vinden efter mit lidt konservative svar:

- Nej, jeg venter bare på en Uber.

Houston er præget af en stor forskel på rig og fattig. Over en femtedel af byens indbyggere lever under fattigdomsgrænsen, mens den gennemsnitlige lønindkomst ligger 11,6 procent højere end det generelle lønniveau i USA.


Jeg er sikker på, det er en knaldgod idé, at du kommer her som turist og køber en bil hos en brugtvognsforhandler. Du bliver helt sikkert ikke taget i røven

Sven, Uber-chauffør


Uberchaufføren Sven samlede mig op og fortalte, at jeg befandt mig et meget skummelt område. Han var selv republikaner og kom fra en helt anden ende af byen, måtte jeg forstå, mens pralende oneliners fra Præsident Trump bragede ud af bilradion: ”Min administration er den bedste administration, der nogensinde har været."

Sven er ikke Trumps største fan, men hvis Trump ikke vinder, kommer der socialisme i Amerika, lød det fra ham.

- Socialisme er fantastisk. Indtil du løber tør for andre folks penge, sagde Sven og brugte samme ironiske tonefald, da han satte mig af:

- Jeg er sikker på, det er en knaldgod idé, at du kommer her som turist og køber en bil hos en brugtvognsforhandler. Du bliver helt sikkert ikke taget i røven.

Annonce

"The best is yet to come"

I både USA og Danmark kappes journalister og bilsælgere om at være de nationalt set mindst troværdige. Dog kan ingen herover måle sig med politikerne i kongressen, som 58 procent af amerikanerne ikke tror en disse på ifølge Forbes.

Uden at have styr på noget som helst er jeg millimeter fra bare at købe en eller anden bil, men sparker heldigvis missionen til hjørne til dagen efter.

Hjemme på værelset scrollede jeg en stor bunke rædselsslagne 1-stjernede anmeldelser af mit motel igennem – om suspekte mennesker på parkeringspladsen, apati i receptionen og kakerlakker på gangene. Godnatgyserlæsning. Donald Trumps ord fra valgkampen blev det sidste, jeg tænkte på, før søvnen tog over: ”The best is yet to come”.

Hvis jeg er i live i morgen, køber jeg en bil, tænkte jeg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Udvist efter 90 sekunder: - Jeg tænkte, jeg ville udvise lidt ro. Men det var ikke smart ...

Aarhus

Corona gør comeback i Østjylland: Hvor bekymrede skal vi være for det stigende smittetal?

AGF

Patrick Olsen: Vi arbejder som svin

Annonce