Annonce
Udland

Houthier tager skylden for nyt angreb mod saudisk lufthavn

Fayez Nureldine/Ritzau Scanpix
Den yemenitiske houthi-bevægelse hævder, at den har angrebet en lufthavn i det sydvestlige Saudi-Arabien.

Oprørere fra Yemens houthi-bevægelse har angrebet en lufthavn i byen Abha i det sydvestlige Saudi-Arabien.

Det oplyser bevægelsens egen tv-kanal, Al Masirah, natten til mandag.

Det er fortsat sparsomt med oplysninger om den påståede hændelse, og Saudi-Arabien har indtil videre ikke bekræftet angrebet.

Houthierne har i løbet af den seneste uge lanceret flere luftangreb i de sydlige regioner i Saudi-Arabien, herunder i byerne Abha, Khamis, Mushait og Jizan.

Blandt andet ramte et ballistisk missil en lufthavn i Jizan og sårede 26 mennesker onsdag i sidste uge.

Tre dage senere - lørdag - angreb saudiaraberne houthi-oprørere i Yemens hovedstad, Sanaa, fra luften.

Houthierne har intensiveret antallet af drone- og missilangreb mod byer i Saudi-Arabien de seneste måneder. Det sker, mens spændingerne er vokset mellem Iran og arabiske golfstater, der er allieret med USA.

I marts 2015 greb Saudi-Arabien ind i nabolandet Yemen for at støtte præsident Abd Rabbuh Mansur Hadi, der blev tvunget på flugt af houthierne.

Siden den internationale koalition med Saudi-Arabien i spidsen gik ind i konflikten i Yemen for godt fire år siden, er flere end 10.000 mennesker blevet dræbt.

Borgerkrigen har ifølge FN og hjælpeorganisationer drevet Yemen på kanten af hungersnød.

Konflikten i Yemen ses i virkeligheden som en stedfortræderkrig mellem Saudi-Arabien og Iran.

Angreb på olietankere nær Hormuzstrædet har ført til øgede spændinger, og USA og Saudi-Arabien giver den iranske regering skylden.

Houthi-oprørerne afviser, at de tager imod ordrer fra Iran og påstår, at de har grebet til våben for at bekæmpe korruption.

Samtidig mener oprørerne, at de har ret til at forsvare sig efter fire år med angreb fra Saudi-Arabien.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce