x
Annonce
Erhverv

HP opjusterer og lægger afstand til købstilbud

Brendan Mcdermid/Reuters
Den amerikanske computer- og printervirksomhed HP fik et større end forventet overskud i første kvartal.

Den amerikanske computer- og printerproducent HP har fået en solid start på regnskabsåret med et overskud i første kvartal, der var større end forventet blandt analytikere.

Annonce

Det viser selskabets kvartalsregnskab, som er offentliggjort mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Overskuddet per aktie blev på 65 cent. Det skal sættes op mod et konsensusestimat på 54 cent, ifølge Bloomberg News.

HP opjusterer på den baggrund sit skøn for overskuddet for hele regnskabsåret.

Desuden vil selskabet øge tilbagekøbet af egne aktier til 15 milliarder dollar fra tidligere 5 milliarder dollar.

Ved at købe aktier tilbage og dermed fjerne dem fra markedet bliver selskabets værdier fordelt på færre aktier, som dermed i teorien burde stige i værdi.

HP har i flere måneder været et opkøbsmål for den amerikanske printervirksomhed Xerox, der tidligere denne måned øgede sit købstilbud med to dollar til 24 dollar per aktie. Det svarer til en samlet købssum på 35 milliarder dollar.

Men det er for lidt og afspejler ikke koncernens værdi, meddeler HP.

- HP rækker ud mod Xerox for at undersøge, om der er en kombination, som skaber værdi for aktionærerne, og som lægger til HP's strategi og finansielle plan, hedder det i meldingen.

HP omsatte i kvartalet for 14,62 milliarder dollar. I forhold til samme kvartal året før er der tale om et mindre fald i omsætningen. Salget af computere gik godt nok frem, mens omsætningen i printerforretningen fortsætter med at gå tilbage.

HP er den næststørste producent af bærbare computere efter kinesiske Lenovo.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Her er planen: Dagtilbud og folkeskoler i Aarhus åbner gradvist over flere dage

Region

Flere sygehusansatte ramt af covid-19

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Annonce