Annonce
Indland

Hpv-vaccination bliver gratis for drenge

Fred Tanneau/Ritzau Scanpix

Fra den 1. september bliver hpv-vaccination gratis for drenge, som er fyldt 12 år efter den 1. juli i år.

Både mænd og kvinder kan få kræft, som skyldes hpv-virus, og derfor bliver hpv-vaccination nu gratis for drenge fra 1. september.

Det skriver Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Vaccinen bliver et gratis tilbud til drenge, som fyldte 12 år efter den 1. juli i år, og det er en glædelig nyhed, mener overlæge i Kræftens Bekæmpelse Janne Villemoes Bigaard.

- For pigerne har der været bekymring om vaccinen, men efter at bekymringen er dalet, er der mange forældre, der har efterspurgt vaccinen til drengene.

- Det er ikke kun piger, der får kræft, hvor årsagen er hpv. Der findes også kræftformer, der rammer mænd. Det er analkræft og kønsvorter, som især rammer de yngre.

Flere store mediehistorier skabte i 2015 frygt for, at vaccinen mod livmoderhalskræft - hpv - gav svære bivirkninger.

Historierne antydede en sammenhæng mellem vaccinen og svære bivirkninger, på trods af at der ikke var videnskabeligt belæg for det.

Janne Villemoes Bigaard mener ikke, der er grund til bekymring, men det er vigtigt, at forældrene ved, hvorfor drenge skal vaccineres.

- Der har været meget fokus på livmoderhalskræft blandt piger, men siden er man blevet klogere på, at vaccinen også forebygger analkræft hos drenge.

- Der kan også være flere kræftformer, som vi kan forebygge, men den viden har vi ikke endnu, og det skyldes jo, at det her er en ny vaccine, siger hun.

Kræft tager lang tid at udvikle, så det kan vare længe, før man kan se, at vaccinen betaler sig, siger Janne Villemoes Bigaard.

Forekomsten af kønsvorter kan man dog hurtigt måle.

- Forekomsten er faldet ved alene at vaccinere pigerne, og det beskytter også drengene.

- Så hvis drengene også vaccineres, kommer der endnu mindre hpv i omløb, og det beskytter dermed dem, som enten ikke kan tåle at blive vaccineret eller dem, der ikke får det gjort, forklarer hun.

I Norge har drenge i 7. klasse fået tilbudt vaccinen gratis siden sommeren 2018, og hele 87 procent af dem er blevet hpv-vaccineret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce