Annonce
Aarhus

Huller i husrækken er en del af et kvarters sjæl

En bid af kvarterets kulturhuistorie. Og en lækkerbidsken for en ejendomsudvikler. Huller i husrækken - som dette mellem Sjællandsgade 78 A og 78 B - er en truet art. Vi skal passe på dem og bevare dem - i hvert fald nogle af dem - mener stadsarkitekt Stephen Willacy.Foto: Kim Haugaard
Mere end 100 år gamle huller i husrækkerne i byens ældre kvarterer frister ejendomsudviklere, der øjner muligheder for at lukke hullerne med nybyggeri. Men hullerne skal ikke bare lukkes - ikke alle sammen - understreger stadsarkitekten. Ofte er hullerne nemlig en del af kvarterets sjæl og egenart.

AARHUS: Hvad har vi der? En byggemulighed, der kan bruges til at fortætte byen? Eller en del af et bevaringsværdigt kulturmiljø?

Huller i husrækkerne er en del af gadebilledet i ældre kvarterer som for eksempel Frederiksbjerg og Øgadekvarteret. Ejendomsudviklere kigger sultent efter dem, og kommunen ser gerne huller fyldt op med boligbyggeri.

”Bevare og forny” lød mottoet for tidligere borgmester Bernhardt Jensen, der lægger navn til prisen Årets Bernhardt, som Foreningen for Bykultur i Aarhus nu uddeler for tredje år.

Og det motto skal vi måske have med i overvejelserne om, hvordan vi i fremtiden tackler byens mellemrum – dens huller i husrækkerne.

Annonce

Del af kvarterets sjæl

Oftest har hullerne – typisk i forlængelse af hjørneejendomme – stået åbne, siden kvartererne blev bygget for langt mere end 100 år siden.

Skal vi nu bare se at få lukket dem alle sammen?

- Nej, lyder det fra stadsarkitekt Stephen Willacy.

- Det er oplagt, at vi skal sørge for at bevare en række af hullerne. De giver mulighed for et kig ind i gårde og på bagfacader, og de giver lys og luft til gårdrummene. De er en del af sjælen i et kvarter. En del af dets særkende.

Kampen om hullerne

Stadsarkitekten understreger, at ikke alle hullerne har en kvalitet, der gør, at de ikke bør bebygges.

- Det må vurderes fra projekt til projekt, om et hul skal bevares åbent, eller om et nybyggeri kan skabe merværdi til området, siger stadsarkitekten.

Netop huludfyldningsprojekter skaber ofte konflikter mellem på den ene side bygherre og kommune og på den anden side beboere i området. Og nemmere bliver det ikke af, at en grundejer som udgangspunkt har lov til at bygge på sin grund, hvis byggeriet overholder kommuneplanens og en eventuel lokalplans bestemmelser.

- Jeg er sikker på, at huludfyldning er noget, vi kommer til at snakke meget mere om. Vi skal have afstemt forventningerne med borgerne, så vi ikke konstant står i konflikter, siger Stephen Willacy.

Bevare og forny

Det kan for eksempel ske ved en kortlægning af, hvad det er for mellemrum i husrækkerne, der er vigtige for at fastholde et kvarters særlige kvaliteter, og hvad det er for huller, det er mindre vigtigt at passe på, og hvor man godt kan fortætte.

- Vi kan jo ikke bare lave byggestop i Midtbyen. Byen må ikke gå i stå. Vi skal finde en balance. Det synes jeg er lykkedes med på Frederiksbjerg, og for tiden har vi gode diskussioner med folk i Øgadekvarteret om, hvordan vi kan passe på det som kulturmiljø, siger Stephen Willacy.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Stjernedrys over århusianske galopfolk

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];