Annonce
Navne

Hun er ene kvinde i toppen af bankerne

Karen Frøsig, mangeårig topchef i Sydbank, fylder 60 år. Foto: Claus Thorsted

Karen Frøsig er den eneste kvindelige topchef i den danske finansverden. Hun har både måttet forsvare Sydbank i krisetider og i gode tider. Søndag 23. september fylder hun 60 år.

60 Karen Frøsig er bankdirektør med stort B. Som chef for en af landets største banker - Sydbank - har hun drevet en solid forretning uden alt for store udsving. Og sådan opfører hun sig også for omverdenen. Der er fokus på substans frem for store armbevægelser, når den kvindelige topchef udlægger teksten fra hovedsædet i Aabenraa.

Karen Frøsig, der fylder 60 år søndag 23. september, kom allerede til Sydbank i 1994 efter at have været jurist hos en række andre finansfirmaer. Hun blev en del af ledelsen Sydbank i 2008, lige inden finanskrisen rullede ind over både de danske og alverdens kyster.

I 2010 overtog hun roret i Sydbank fra den karismatiske bankdirektør Carsten Andersen. Han sluttede sin karriere med et flot punktum og leverede et stærkt resultat for 2009 på én milliard kroner før skat.

I de første år måtte Karen Frøsig erkende, at høje nedskrivninger i finanskrisens kølvand gjorde det umuligt at matche forgængeren. Gang på gang skuffede hun og efterlod aktionærerne uden gevinst i årevis.

- Når der kommer nye folk og nye tider, så gør man tingene på en anden måde. Carsten havde jo også drevet bank i en anden virkelighed end den, jeg har drevet bank i. Så kan du kalde det oprydning, eller bare den måde vinden vender på, sagde Karen Frøsig til Berlingske i august 2014.

Først i det år lykkedes det nemlig at vise, at skuden var vendt. Her blev det til et overskud på 1,3 milliarder kroner, og Karen Frøsig havde overgået sin tidligere chef. Siden har hun blot lagt yderligere afstand til tidligere tiders bundlinjer, og sidste år nåede Sydbanks overskud før skat således op på to milliarder kroner.

Det var dog ikke kun Sydbank, der formåede at tjene endog rigtig gode penge - overalt i finanssektoren slog selskaberne indtjeningsrekorder på stribe. Samlet set lød bankernes bundlinje i 2017 på 41 milliarder kroner mod blot 11 milliarder i 2014. Samtidig satte bankerne rekorder, når det kom til at sende de bugnende bundlinjer videre til aktionærerne. Det har fået professorer, tilsynsdirektører, ja sågar Nationbankens direktør til at kritisere ledelsen i bankerne for at være fartblinde - ligesom op til den sidste krise.

- Man kan diskutere, hvad man må tjene. Du kan tage alle danske erhvervsvirksomheder, for det går godt hele vejen rundt. Hvad må Dansk Supermarked, Lars Larsen, Novo Nordisk eller Lego tjene? Det er vel tilladt at have en veldrevet virksomhed og tjene penge på det, spurgte Karen Frøsig i den forbindelse retorisk, da hun blev foreholdt kritikken af Jyllands-Posten.

Gennem sin topchefkarriere har Karen Frøsig ikke blot måttet forholde sig til at skulle svare for sin sektors ansvar og bundlinje. Hun er samtidig en af de ganske få kvindelige topchefer herhjemme. Den eneste af sin slags i den danske bankverden. Men det er ikke det kønslige aspekt, der fylder i dagligdagens refleksioner, som hun udtrykte det over for Berlingske i foråret.

- Jeg går ikke til daglig og tænker på, at jeg er kvinde, eller at jeg ikke er en mand. Jeg har et vildt spændende job, som jeg er utroligt glad for. Jeg reflekterer nok ikke i almindelige sammenhænge over kønnet. Det er mere, når journalisterne sætter fokus på det.

Annonce

Karen Frøsig

Hun ville efter eget udsagn gerne have været tandlæge eller læge, men hun endte med at blive jurist fra Aarhus Universitet 1983.

Hun indledte umiddelbart derefter sin karriere som advokat hos højesteretssagfører Arne Victor Hansen, inden hun i 1986 slog ind på det spor, hun har fulgt lige siden.

Her blev Karen Frøsig jurist i det daværende Privatbanken. Derefter fulgte job hos Topdanmark og Aktivbanken, inden hun i 1994 blev jurist hos Sydbank. Her blev hun i 2008 en del af selskabets ledelse, inden hun i 2010 trådte det sidste skridt op i det allerøverste ledelseslag.

Hun blev i 2017 udnævnt til Ridder af Dannebrog og er i fritiden lidenskabeligt optaget af heste og ridning.

Hun er gift med advokat Karsten Steen Jensen. Parret, der bor i Bramming, har to voksne børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'At lave keramik er et kæmpe univers'

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce