Annonce
Aarhus

Hun er grebet af byrådet

Lene Horsbøl (V) er i sin første byrådsperiode, og har stor lyst til at genopstille. Foto: Kim Haugaard

Lene Horsbøl (V) stormede ind i Aarhus Byråd ved valget i 2013. Hun har mod på at stille op igen.

AARHUS: Hun fik 2.250 personlige stemmer ved valget i 2013, hvilket var ottende flest personlige stemmer i hele byrådet. Godt tre år senere er den nu 28-årige tidligere VU-formand Lene Horsbøl ikke blevet skræmt af lokalpolitik. Snarere tværtimod, så hun genopstiller for Venstre ved byrådsvalget til november.

- Jeg er blevet grebet af arbejdet i byrådet, og har lyst til fortsætte fire år endnu. Den første periode har givet mig en rigtig god indsigt. Så på trods af at jeg synes, jeg har nået meget, stillet mange forespørgsler og byrådsforslag, er der stadig meget at gøre, fastslår Lene Horsbøl.

Hun ser dog frem til valgkampen med lidt kildren i maven.

- Jeg skal aflevere mit speciale næsten samtidig med at valgkampen starter, fortæller Lene Horsbøl, der læser samfundsfag og nordisk, og derfor stiler mod enten et gymnasielærerjob eller noget inden for kommunikation.

Hun er nygift fra i sommer og købte for et år siden et rækkehus i Skejby med sin mand.

Lene Horsbøl er medlem af byrådets socialudvalg og beskæftigelsesudvalg, men har også deltaget i politik på andre områder.

- Politik er det, du vælger at lægge i det ud over de faste møder. Som studerende administrerer man selv det meste af sin tid, og det har betydet, at byrådsarbejdet ofte har vundet. Jeg har prioriteret meget at komme ud og besøge organisationer, foreninger og borgere, der har med mine områder at gøre. Det har givet mange ideer til forespørgsler og forslag.

Hun understreger, at hun også er meget opmærksom på ikke at give folk falske forhåbninger.

- Jeg synes jeg er god til at afstemme forventninger med dem, jeg taler med, så de ved, at et besøg af mig ikke er ensbetydende med, at der er penge eller et forslag på vej.

Hun kom ind i en byrådsgruppe med et par politiske sværvægtere, Bünyamin Simsek og Gert Bjerregaard, som begge stiller op til en femte periode. Men Lene Horsbøl har fundet sin plads ved at læse sig godt ind i sagerne, hvilket aftvinger respekt både i gruppen og forvaltningen.

- Det er hårdt arbejde, især i disse tider, hvor der ikke er mange, der klapper af folk i politik. Men jeg synes virkelig, det giver meget igen, siger Lene Horsbøl.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce