Annonce
Østjylland

Hun kæmper for et trinbræt

Birgit Liin efterlyser fortsat argumenter for ikke at genåbne trindbrættet i Laurbjerg.

Da det meste af Danmark i bededagsferien hyggede sig med gode frokoster, sad Birgit Liin begravet i en stor stak papirer og forsøgte at hitte rede i Trafikstyrelsens argumenter for ikke at genåbne et trinbræt i Laurbjerg.

Annonce

Hun lagde alle papirene ud på gulvet i stuen i parcelhuset i Laurbjerg, og så startede hun fra en ende af og arbejdede sig igennem sagen ark for ark, mens hun tænkte, at det må da kunne lade sig gøre at få de tog til at stoppe i vores by.

Birgit Liin er uddannet jurist, og hendes baggrund som advokat kommer hende til gode, når hun skal arbejde med en sag som trinbrættet, hvor hun fortsat mener, at der mangler 'rigtige' argumenter for at afvise ønsket.

Hun er vant til at sætte sig ind i detaljerne og ved, hvor de ømme punkter er. Den erfaring bruger hun også i trinbræt-sagen, som er blevet en slags passion for hende, ikke kun for hendes egen skyld, så hun slipper for køreturen i bil til sit arbejde som lektor på Aarhus Universitet. Mange andre vil også få gavn af at køre med toget til og fra for eksempel Aarhus.

»Det vil være er kæmpeløft, ikke kun for Laurbjerg, men for hele området. Det er vigtigt at brede den kollektive trafik ud af hensyn til miljøet,« siger hun med den entusiasme, som hendes indsats i borgergruppen 'Trinbrættet tilbage til Laurbjerg' er præget af.

»Min mand er også med i arbejdet, han er en vigtig sparringspartner, men han går også meget op i sagen. Vi gør det fordi, vi tror på, at der kommer noget godt ud af det,« siger hun.

Hun og hendes mand og deres to børn - som siden er blevet til tre - flyttede til Laurbjerg for syv år siden, fordi byen lå i tilpas afstand fra deres job i henholdsvis Aarhus og Silkeborg samt deres familie i Nordjylland. Og den smukke natur omkring Laurbjerg var også et plus, da familien skulle flytte ud fra de snævre rammer i Aarhus.

»Vi så Laurbjerg med godt 1.000 indbyggere som et godt sted for vores børn at vokse op. Her er trygge rammer, børnene kan selv gå til skole, og der er et godt sammenhold,« siger hun, som også er formand for skolebestyrelsen ved Lilleåskolen.

Lige nu venter hun svar på de spørgsmål, som hun har sendt til Transportudvalget. Her slår hun igen på, at Trafikstyrelsen kun har givet halve svar, og nogle tal er direkte forkerte. Hun er meget optimistisk, idet Transportudvalget forleden bad transportminister Magnus Heunicke svare på hendes spørgsmål.

»Vi bliver ved at kæmpe så længe, der er noget at komme efter. Hvis Trafikstyrelsen på et tidspunk siger, at det ikke kan lade sig gøre, og det er sagligt begrundet, så stopper vi, men sådan føler vi ikke, at det er i øjeblikket,« siger hun.

»Det allervigtigste af det hele er, at Arriva har sagt, at de gerne vil stoppe i Laurbjerg, men det er heller ikke med i rapporten. Og Arrivas tilsagn er med til at få os til at tro på, at det kan lade sig gøre,« siger Birgit Liin.

Personligt har hun opgivet at køre med bus 117 til jobbet i Aarhus, fordi bussen ikke kører, når hun har afsluttet sene møder.

»I toget vil jeg kunne sidde og arbejde. Desuden vil jeg slippe for det cirkus det er, at skulle finde en parkeringsplads i Universitetsparken,« siger hun med troen på, at mange andre vil gøre det samme.

Hun glæder sig over, at Favrskov Kommune også har gjort en indsats for at få trinbrættet åbnet.

»Efter mange års snak satte Favrskov Byråd i sidste periode handling bag ønsket, og fik konsulentfirmaet Cowi til at lave en rapport, og byrådet afsatte penge til etablering af trinbrættet,« siger hun.

»At Trafikstyrelsen så nærmest sabler det ned med halvkvædede argumenter, giver vi ikke meget for. Det er forståetligt, at politikerne - både lokalt og i Transportudvalget kan have svært ved at gennemskue sagen, for man forventer jo, at embedsmændene i Trafikstyrelsen har gjort et grundigt arbejde forud for afslaget, men det mener vi ikke, at de har gjort, derfor har vi stillet spørgsmålene til Transportudvalget,« siger hun.

Efter at hun sendte brevet til Transportudvalget, kontaktede hun flere af udvalgsmedlemmerne for at sikre sig, at de havde modtaget brevet. Og den indsats gav altså pote ved at videregive spørgsmålene til transportministeren.

Et aktivt menneske som Birgit Liin er et oplagt emne som lokalpolitiker. Flere har spurgt, hvornår hun går ind i politik. Men det har hun absolut intet ønske om.

»Jeg er meget tværpolitisk, og jeg har ingen planer om at gå ind i politik. Det er vigtigt, at der er nogen, som står uden for det politisk liv og ikke skal tage politiske hensyn og er 'fedtet' ind i de enkelte sager. Jeg vil hellere gøre det arbejde, som jeg gør nu. Det skal der også være nogen til, og det passer mig fint.«

»Jeg får utrolig meget ud at dette arbejde. Jeg har opdaget, at politikere også er søde mennesker, og at de gerne vil samarbejde, og min oplevelse er, at vi i Favrskov har et velfungerende byråd med folk, som gerne vil lytte, og det håber jeg bærer frugt i sagen om trinbrættet,« tilføjer Birgit Liin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce