Annonce
Østjylland

Hun lærte at tackle depressionen

<p>Anette Hornbæk bruger stadig mange af de ?redskaber, som hun fik med sig fra Lær at tackle-forløbet. Foto: Martin Gundesen</p>

Succesfuldt forløb har givet Anette Hornbæk de konkrete redskaber, hun havde brug for til at klare hverdagen.

Anette Hornbæk fra Ebeltoft er en af de 70 kursister i Syddjurs Kommune, der i løbet af de sidste tre år har deltaget i forløbet Lær at tackle angst og depression. Og det fortryder hun ikke et øjeblik.

Annonce

»Jeg har det meget bedre og er i bedre humør,« fortæller 55-årige Anette Hornbæk.

Hun er førtidspensionist på grund af en tarmsygdom, og efterfølgende har hun også fået fibromyalgi. Begge dele giver mange smerter i kroppen, og det kræver meget at håndtere. Og da en af hendes nærmeste så gik ned med en depression, var hun selv ved at følge efter.

»Jeg var ved at få det rigtig træls. Jeg var negativ over alting og blev meget hurtig ked af det,« fortæller hun.

Hun gik til sin læge, der mente, at hun var ved at få en depression.

»Jeg havde ikke lyst til at tage mere medicin, end jeg allerede gør. Men så læste jeg om det her forløb i ugeavisen.«

Mange gode redskaber

Hun meldte sig til forløbet, der består af syv undervisningsgange på mindre hold. Og det at sidde i rum med nogle, der har det lidt ligesom en selv, har været rigtigt gavnligt, fortæller Anette Hornbæk og roser underviserne, der selv har haft angst eller depression.

»Man er meget på banen selv, hvis man vil. Og underviserne er også rigtig gode til at få os alle sammen med.

Og det var rigtig rart. Man hører også, hvordan de andre har det, og kan få nogle ideer ud fra, hvordan de håndterer det. I bund og grund havde vi det på samme måde allesammen. Vi havde bare forskellige symptomer på det,« siger hun.

»Jeg har prøvet at sidde over for en psykiater. Det gav ikke en pind.«

Men det gjorde de syv uger til gengæld. Også efter at hun havde sidste undervisningsgang i midten af juni i år, har hun flittigt benyttet sig af de redskaber og teknikker, som hun lærte på kurset.

»Hvis jeg står over for et problem, så bruger jeg et skema, vi fik. Her går man systematisk frem. Og hvis man ikke finder en løsning, så er det fordi, der ikke er en løsning. Så kan man prøve igen en anden dag,« siger Anette, der også også bruger en cd fra kurset med afslapningsøvelser hver gang hun bliver stresset.

Strikkede sweater færdig

Generelt har Anette Hornbæk fået større livskvalitet, og så har hun lært, at hun skal være realistisk omkring, hvor meget hun kan overkomme. Og ikke mindst at hun ikke skal være så hård ved sig selv.

»I stedet for at gå og dunke mig selv i hovedet med alt det, jeg ikke får gjort, så skal jeg hellere lave en lille smule og så være glad for det, jeg faktisk når,« sider Anette Hornbæk, der allerede kan mærke, at de små tricks har virket.

»Jeg har da fået strikket en sweater færdig, som jeg har haft liggende i to år,« siger hun med et smil.

Ved at stå frem med sin historie håber Anette Hornbæk, at hun måske kan være med til at hjælpe andre, der står i samme situation som hende.

»Det var så godt for mig. Og hvis her kan få en anden til at gå derop, så har jeg gjort min pligt.«

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce