Annonce
Østjylland

Hund og hund imellem: Schæfer snusede sig frem til forsvunden hund

Lexi og Nova, henholdsvis redningshund og forsvundet hund. Privatfotos
Den 8-årige schæfertæve Lexi og dens ejer Tove Grove Rasmussen tilbød at hjælpe fortvivlet familie - og fandt savnet hund viklet ind i buskads og i live efter to døgn.

MESBALLE: Lørdag 2. november mødte et par uventede gæster op på træningsbanen i Mesballe.

To døgn tidligere var deres hund stukket af under luftning, og efter en resultatløs eftersøgning og mange kald, mødte de nu op hos Schæferhundeklubbens Kreds 21 i Djursland, for at spørge om nogen måske havde set deres hund.

Svaret var desværre et nej, men klubbens revisor, Tove Grove Rasmussen, tilbød at tage sin otte år gamle schæfertæve Lexi på eftersøgning i et forsøg på at spore sig frem til den bortløbne hund, fire år gamle Nova.

Annonce
Tove (til venstre) og Novas lykkelige ejere. PR Foto

Næse for spor

Ejerne fandt den genstand med mest mulig duft af Nova, det var hundens tæppe, og gav det til Tove og Lexi på det sted, hvor Nova var stukket af.

Herefter fulgte en tur, der bedst kan beskrives som "ikke den mest fremkommelige". Meget anderledes og efter meget ældre spor end de Lexi og Tove normalt går i deres træning.

Efter at have krydset hegn og buskadser i en halv time, førte schæferen sin fører ned på en eng i vand, hvor selv de mest sejlivede gummistøvler måtte give op.

Men Lexi gav ikke op. Hun havde fært. Schæferen fortsatte i stedet målrettet arbejdet frem til kanten af engen til en bevokset skrænt. Og der var Nova.

Viklet ind i buskadset og med benene strittende ud til alle sider. Udmattet og kun i stand til at svare på familiens kald med nogle svage grynt.

Lykkelig oplevelse

Selvom ejerne flere gange tidligere havde været tæt forbi samme skrænt i eftersøgningen efter Nova, havde familien ikke kunnet høre hundens svage svar på deres kald.

Men nu kunne Lexi og Tove endelig komme helt tæt på og både se og høre Nova - og få hende fri.

Der fortælles ofte om de bedrifter schæferhunde er i stand til at løse. Oplevelsen fra Mesballe var en god oplevelse - ikke mindst for Tove og Lexi og Ea, Bastian, Kent, Ninna og Nova.

Til trods for at Nova havde kæmpet i mange timer for at komme fri af buskadset, så var hun rimelig frisk og uden mén, da hun endelig kom fri.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce