Hundehoved-forfatter til eksamen

Aarhus: - Det føles lidt underligt, at man på en enkelt dag skal til eksamen i noget, man har arbejdet på i flere år.

Morten Ramsland rykker lidt på skrivebordsstolen og synker en anelse sammen i sædet, inden han retter sig op og smiler fortrøstningsfuldt.

24. marts udkommer hans fjerde voksenroman, "Æg", og den både adskiller sig fra og rammer direkte ind i samme spor som forgængerne. Mens de andre tre bøger udspiller sig indenfor de seneste 100 år, tager "Æg" sine læsere med til middelalderen, til folketro og fortvivlelse, lidenskab og ren liderlighed. Men som i sine andre romaner holder Morten sig heller ikke i "Æg" tilbage fra at skildre det, vi andre helst ikke snakker om:

- Jeg er fascineret af det pinlige, det svære, det mørke. Det er dét, der interesserer mig. At komme ud på den eksistentielle afgrund. Jeg kan godt mærke barriererne inde i mig selv, når jeg nærmer mig de emner, og så ved jeg, at dér skal jeg hen. Også selvom det ikke føles rart.

Allerede som dreng i Næsby på Fyn skrev Morten lange, fantasifulde og vildtvoksende danske stile, som hans dansklærer ikke brød sig om. Det gjorde ikke forholdet dem imellem bedre, at knægten var til både ballade og ingen lektielæsning.

- Jeg var vist ikke et let barn i skolen, konstaterer Morten, der bad sin mor hente bøger til sig i bibliotekets voksenafdeling, fordi han syntes, det var for pinligt at gå derind selv. Han slugte litteratur, men fik først for alvor en intellektuel vækkelse i Søndersø Gymnasium på Nordfyn, da han bl.a. faldt over Michael Strunges digte. I mange år troede Morten, at han selv skulle være digter, og han udgav da også en enkelt samling - hans første udgivelse, "Når fuglene driver bort" - men derefter gled digteriet lidt ud.

- Digtene blev altid bedre i mit hoved, end de blev på papir, husker Morten, der for længst har erkendt, at:

- Jeg skal fortælle historier. Det er dét, jeg er god til.

Han skrev "Akaciedrømme", den første roman, mens han gik på universitetet, men den blev ikke modtaget med begejstring. Ikke engang hans kone, Trine, brød sig om den.

- På et tidspunkt var jeg blevet vant til, at mine bøger endte på førstkommende bogudsalg, for de solgte ingenting, griner Morten hen over den stærke kaffe, som han bløder en anelse op med en sjat mælk.

Han studerede dansk og kunsthistorie på Aarhus Universitet, blev cand.mag. og rejste straks efter uddannelsen til Indien, hvor han læste Salman Rushdies "Midnatsbørn" og blev grebet af magisk realisme, det fabulerende liv og den spraglede fortællestil.

- Det var der, jeg blev klar over, at jeg ville skrive, husker han. Det harmonerede dårligt med hans uddannelse, som pegede direkte mod en stilling som gymnasielærer.

- Hvis jeg skulle undervise, ville jeg kun få tid til at skrive mine egne ting tre timer hver søndag formiddag. Det kan man jo ikke bruge til noget.

Morten er en langsom skribent. Eller rettere: Han skriver forholdsvist meget hver dag, to-tre sider. Men han skriver om og igennem mange gange, og derfor trækker tilblivelsen af hvert værk ud i årevis.

"Æg" ligger således i 17 udgaver i hans hule, en etværelses lejlighed i Aarhus midtby, hvor han møder op alle hverdage kl. 8.30 og skriver frem til kl. 15.30, hvor cyklen atter sættes i kurs mod hjemmet i Brabrand.

Når man skal igennem et værk 17 gange, før man er klar til at udgive det, nytter det ikke kun at have søndag formiddag til rådighed, så Morten tog som nyuddannet magister en beslutning om at blive handicaphjælper. Syv arbejdsdøgn om måneden sikrede en fuldtidsindtægt og masser af skrivetid.

Han gik i gang med et nyt værk, men vidste med sig selv, at hvis det også blev en lunken oplevelse, måtte han overveje sin kunstneriske fremtid. Måske skulle han i virkeligheden nøjes med at arbejde videre på de malerier, som han i alle årene støt har fremstillet, udstillet og solgt af.

- At male er en anden kunstnerisk proces end at skrive. Den er lettere på en måde. Mere kropslig. Tit danser jeg rundt, mens jeg maler, og det har været en god afveksling fra at skrive. Men jeg kan ikke undvære skriftsproget. Efter en periode uden at skrive kan jeg mærke, at det presser sig på som en trang. Det er helt intuitivt. Jeg er nødt til at sætte mig ned og gå i gang. Som regel har jeg kun en spinkel idé, og så vokser historien undervejs.

Sådan var det også med "Hundehoved", roman nr. 2, der var udset til at være skæbneromanen. Gik det ikke med den, måtte Morten drosle ned på forfatterdrømmene.

Han brugte fem år på bogen. Og blev rig. På penge, på succes, på oplevelser. Den blev en af 00'ernes helt store bestsellere, blev solgt alene i Danmark i 250.000 eksemplarer, blev oversat til mere end 20 sprog og vandt et hav af priser, herunder De Gyldne Laurbær og Læsernes Bogpris.

Morten kunne sige farvel til jobbet som handicaphjælper og kalde sig forfatter på fuld tid.

Han brugte også fem år på at skrive den næste roman, "Sumobrødre", der solgte godt og kom på bestsellerlisterne uden dog helt at nå hundehovedhøjder.

Undervejs i arbejdet med romanen havde han måttet tage en stor beslutning. "Sumobrødre" udviklede sig af to forskellige spor, og historien begyndte at knække midt over. Det fungerede ikke.

Morten skar det ene spor fra og koncentrerede sig om fortællingen om drengen Lars og hans præpubertære oplevelser med kammerater, piger og familie. En på én gang rå og poetisk roman, hvor Morten gør det, han gør så godt: Piller i pinligheder.

I skuffen i arbejdslejligheden lå imens den halvdel, som Morten havde skåret fra. Og den var for god til at kassere. Den blev i stedet til "Æg", en fabulerende fortælling om en families liv for 24 generationer siden, fortalt af en nutidig morfar til en dreng, der måske godt kunne være Lars fra "Sumobrødre".

De 17 gennemskrivninger af "Æg" er nu pakket sammen i bundter, klar til depot. På arbejdsbordet ligger 11 nye gennemskrivninger af "Lyskabinettet", en roman, der pressede sig på, mens Morten var i gang med redigeringen af "Æg". Den udkommer nok om et års tid, når han har været igennem de allersidste gennemskrivninger og besluttet sig for den endelige titel.

- "Lyskabinettet" bliver vist min længste roman. Den første udgave var på 1400 sider, men nu er jeg nede på 500 sider. Og jeg ved ikke, om den bliver kortere, funderer Morten, der "får kvalme og bliver lidt sindssyg", når han er ved de sidste gennemskrivninger.

- I begyndelsen er redigeringen sjov. Men til sidst hænger bogen mig ud af halsen, griner han, der altid skal have ro til de første gennemskrivninger, men derefter godt kan sidde hjemme i sofaen om aftenen og redigere i sine skriverier.

- Gennemskrivningerne er helt nødvendige. Mit første manuskript er altid rodet og maksimalistisk. Jeg skriver i lange, tunge sætninger i begyndelsen. Det ville være bøvlet for andre at læse. Derefter begynder jeg at skære til, så sætningerne bliver mere spændstige, forklarer Morten, der arbejder på et manuskript i et par år, før han sender det videre til sin faste læserskare: Sin kone og en flok venner.

- De giver respons, men de skal først gøre det, når jeg er klar til det. Jeg skal nå dertil i manuskriptet, hvor jeg selv er i tvivl om, hvad jeg nu skal. Det er vigtigt, at test-læserne kommer ind i forløbet på det rigtige tidspunkt. Og så er det vigtigt at kende sine læsere: Når den ene siger sådan, ved jeg, at jeg skal gøre det modsatte. Og når den anden siger sådan, ved jeg, at det er vigtigt, smiler Morten.

Han er glad for vekselvirkningen i sit liv: Årene med ro på værkstedet og derefter kontakten med de få første og de efterfølgende mange læsere. Efter udgivelsen af en roman følger foredrag og læserarrangementer rundt om i landet. Han holder selv styr på det hele i egen kalender og overlader det ikke til en agent, for aftaler skal passe med familielivet hjemme i Brabrand. Med tre skolebørn, madlavning, tøjvask, lektielæsning og en hustru, der også har sit at klare, skal det hele klappe i hverdagen.

Det travle hjemmeliv er også årsagen til, at Morten for seks år siden rykkede arbejdspladsen til en midtbylejlighed i Aarhus.

- Der er jo en grund til, at jeg er blevet forfatter. Jeg kan godt lide at være alene og være i ro. Fordybe mig, siger Morten, der arbejder koncentreret på sit værksted, men gerne bruger tid på at slå op i bøger undervejs, mens han skriver. Således er han blevet meget, meget klogere på middelalderens tankesæt, mens han har skrevet "Æg". I bogen åbner han for en verden af overtro og underkastelse, lidelse og lidenskab og pinsler. Her er for alvor blod, sved og tårer og andre menneskelige sekreter.

- Jeg vil derud, hvor livet gør ondt. Mærke kønnet, duften og kroppene, siger Morten, der nu venter i spænding på, hvordan læsere og anmeldere tager imod "Æg".

- Jeg prøver at bilde mig ind, at anmeldelser ikke betyder noget, men det gør de jo alligevel. Man vil altid gerne lave noget, man bliver anerkendt for, og den følelse er hverken blevet værre eller bedre, siden jeg fik succes med "Hundehoved". Jeg vil helst skrive noget, som har betydning for andre mennesker.