Annonce
Sport

Hurtig irer laver sejrshattrick i BinckBank Tour

Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Sam Bennett vandt for tredje dag i træk i BinckBank Tour. Han var marginalt hurtigere end Dylan Groenewegen.

Ireren Sam Bennett (Bora) virker ustoppelig i World Tour-løbet BinckBank Tour.

Onsdag sejrede han på 3. etape af løbet, og dermed har han indtil videre vundet alle etaper i årets udgave af BinckBank Tour. Samtidig rundede han et skarpt hjørne med sejr nummer 40 som professionel.

Mens hans første to sejre i løbet var ganske suveræne, var det kun på yderste marginal, at Bennett onsdag slog Dylan Groenewegen (Jumbo-Visma) i spurten.

Onsdagens etape blev indledt med et minuts stilhed for den afdøde cykelrytter Bjorg Lambrecht, der omkom under Polen Rundt i sidste uge. Undervejs på onsdagens rute passerede feltet Lambrechts hjemby, Knesselare. Her blev han begravet tirsdag.

Akkurat som på de to foregående etaper fik et udbrud lov til at køre, men hele tiden med et jagtende felt i kontrol. Heller ikke et brostensstykke lidt over 20 kilometer før mål skabte den ravage i feltet, der kunne have hjulpet udbryderne.

Det mest drilske for sprinterne var et sving cirka 400 meter før mål, og her opstod der så meget kaos, at det blev en lille og decimeret spurt.

Bennett var på den rigtige side af kaosset, og med få centimeters margin vandt han etapen.

- Jeg skulle holde mig ude af problemer. Det brugte jeg meget energi på, siger Sam Bennett i et interview vist på Eurosport.

Han fortæller også, at han er stolt over at være den første til at vinde tre etaper i træk i BinckBank Tour.

Ireren fører etapeløbet. Qua sine tre sejre og medfølgende bonussekunder har han 20 sekunder ned til nummer to og tre, Jasper Philipsen (UAE) og Dylan Groenewegen.

Danske Lars Bak ligger nummer seks i klassementet. Han er 23 sekunder efter Bennett.

BinckBank Tour er en del af World Touren. Etapeløbet køres i Belgien og Holland frem til på søndag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce