Annonce
Aarhus

Hurtigt ind - hurtigt ud: Bomme og bilkøer fjernes fra Bruuns P-kælder

Fremover skal der hverken være bomme ved udkørslen eller indkørslen til P-kælderen under Bruuns Galleri. Foto: Henrik Lund
Fra april bliver der ingen ventetid, når du skal parkere i Bruuns Galleri. Bommene ved indgangen og udgangen i P-huset fjernes, men parkeringen bliver ikke gratis.

AARHUS: Fremover bliver det lettere at komme af med køretøjet for de bilister, der besøger Bruuns Galleri i eget køretøj. 1. april bliver bommene nemlig fjernet ved både indkørslen og udkørslen fra parkeringshuset under Bruuns Galleri. Når bommene er væk, håber butikscentret, at bilkøerne - der ind i mellem opstår foran og inde i parkeringshuset - forsvinder til glæde for bilisterne, der er på shoppingtur.

- Vi arbejder hele tiden på at gøre oplevelsen bedre for de 11 millioner årlige gæster her i Bruuns Galleri, og næste store projekt er, at vi skifter vores nuværende parkeringssystem ud med et nyt og bedre. Det betyder, at vi fremover sikrer at bilisterne kommer nemt ind og nemt ud igen fra vores P-hus, fortæller Claus Brændgaard, Center Manager i Bruuns Galleri.

Bliver det så gratis, tænker mange måske nu? Men her kan vi allerede nu svare: Nej, det gør det ikke.

For når bommene fjernes, opsættes der i stedet kameraer, som scanner bilens nummerplade, når man kører ind og igen ved udkørsel, og dermed registreres der automatisk, hvor længe man har parkeret.

- Det har to væsentlige fordele. Den første er, at vi slipper for køerne ved bommene, som opstår når flere biler skal forlade parkeringshuset samtidig. Dertil kan der opstå driftsfejl, hvis p-billetten er blevet våd eller krøllet, hvilket betyder, at de gamle automater ikke har kunnet læse dem. Den anden store fordel er, at folk kan betale via en app eller online på nettet, og det har man 48 timer til at få gjort, og dermed undgår vi både kø ved betalingsautomaterne, og ved ud- og indkørslerne, forklarer Claus Brændgaard.

Annonce

P-huset under Bruuns Galleri

Fra 1. april bliver din nummerplade fotograferet, når du kører ind i parkeringsanlægget i Bruuns Galleri

Du skal først betale, når du forlader parkeringshuset. Dette gøres i en af de opstillede betalingsautomater, på hjemmesiden www.bruunsgalleri.dk eller via app’en ”Easypark”.

P-huset har 1.000 P-pladser i 3 plan

Det skal være lettere at finden en ledig plads

Bruuns Galleri arbejder desuden på endnu en forbedring af parkeringshuset. Den handler om, at Bruuns Galleri gerne vil installere et guide-system, så bilisterne nemt kan finde en ledig plads.

- Jeg tror, vi alle har prøvet at køre fortvivlet rundt i et p-hus i jagten på en ledig plads, og måske en gang i mellem har bandet lidt af en anden bilist, som snuppede den sidste ledige plads. Det problem vil vi gerne hjælpe folk med. Derfor er vi i gang med at finde en rigtig god løsning med et nyt system, som kan guide bilisterne hen til en ledig plads, siger Claus Brændgaard, som forventer at kunne sætte en dato på i løbet af foråret for det nye guide-system er klar til brug.

Bruuns Galleri er nu i fuld gang med installationen. Det hele vil være klar fra 1. april.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce