Annonce
Aarhus

Husker du? Da Aarhus blev udsat for giftangreb fra luften, motorvejen åbnede og byen fik en Le Mans-vinder

E-AVIS: Århus Stiftstidendes digitale arkiv, som abonnenterne også har adgang til, rummer en guldgrube af artikler, der ofte kan sætte dagens debat i perspektiv.

Vi har set på, hvad der var på dagsordenen i begyndelsen af april for 10, 25 og 50 år siden.

Annonce

1969 - 7.000 liter farlig gift spredt ud ved Aarhus

I juni 1969 blev store områder i den nordlige del af Aarhus udsat for giftangreb fra luften. Selv om målet for giften var insekter og skadedyr på landmændenes marker, resulterede spredningen af gift også i at mennesker og kæledyr blev syge.

I alt 5.000 liter gift blev fra luften spredt i et område med en radius på 15 kilometer fra Kirstinesminde Flyveplads, der lå cirka der, hvor sygehuset i Skejby ligger i dag. Derudover blev 2.000 liter gift sprøjtet ud over området fra jorden.

Giften, der blev brugt, var Insekticid, hvis hovedbestanddel er parathion også kendt som bladan. Parathion er så giftigt, at det kan gøre mennesker syge, blot de får det på huden eller indånder dampen fra det.

Stoffet er ikke længere godkendt i Danmark, men i 1969 blev det flittigt brugt i blandt andet landbruget og på gartnerier. "Parathion rammer alt dyreliv, først og fremmest de skadedyr, til hvis bekæmpelse, den er beregnet, men også alle andre insekter, også de gavnlige. Det går ligeledes ud over fugle og andre smådyr, der kommer i berøring eller æder af inficerede planter," skrev Århus Stiftstidende 19. juni 1969.

I første omgang blev tre mennesker forbigående sløje og tre hunde blev syge. I dagene efter kunne Århus Stiftstidende imidlertid fortælle om en tre-årig dreng fra Lystrup-egnen, der sammen med sin storebror havde set på mens flyene sprøjtede markerne.

En uges tid efter var giftflyene atter på vingerne, men så var det også slut for den sommer, blev det meddelt.

Giftangrebet har helt sikkert optimeret landmændenes udbytte og så betød det åbenbart mindre, at mennesker og dyr blev syge.

En optælling, som Århus Stiftstidende lavede, viste, at et sted mellem 30 og 40 mennesker havde haft ulemper i form af hovedpine, svimmelhed, kvalme og koliksmerter. Der blev også meldt om et enkelt tilfælde af øjensbeskadigelse.

Derudover var i alt en halv snes hunde blevet syge af giften.

1994 - Motorvejen åbnede og trafikken gennem Aarhus faldt

Aarhus havde royalt besøg 27. juni 1994. Sidste del af 'Det Store H' - nemlig motorvejen rundt om byen skulle nemlig indvies.

Klokken 12 klippede majestæten den første snor. Herefter skulle der klippes snore på en del til- og frakørsler, hvorefter bilerne kunne tage den 40 kilometer lange strækning i brug.

Dagen efter var Århus Stiftstidende på gaden og kunne konstatere, at trafikken som ventet var blevet en hel del mindre på blandt andet ringvejen og Randersvej. En optælling - som avisen lavede - viste, at hver fjerde bil var væk efter motorvejens åbning.

Godt for folk i områderne langs med ringvejen.

Derimod var der ikke megen glæde hos Peer Stærkær, der dagen før åbningen boede fredfyldt langt ude på landet i nærheden af Mundelstrup Stationsby. Med motorvejens åbning boede han pludselig midt i larmen fra buldrende lastbiler og biler, der i en jævn strøm kørte forbi bare 100 meter fra hans ejendom.

2009 - Wammen vil hilse på Le Mans-vinder

Der var ingen danske vindere, da 24-timers klassikeren på Le Mans blev afviklet sidste weekend.

For ti år siden var der derimod masser at fejre efter 2009-udgaven af det prestigefyldte motorløb. Det århusianske Team Essex løb nemlig med sejren i LMP2-klassen. Det fik både daværende og nuværende Aarhus-borgmester op af stolen.

"Danske motorsportsfolk har i årevis fejret triumfer på Le Mans, men aldrig har et dansk hold stået alene bag triumfen. Det er fantastisk flok at Casper Elgaard og hele holdet bag Team Essex - en en begivenhed, vi skal være stolte af og fejre i Aarhus," sagde Nicolai Wammen efter triumfen og blev bakket op af den daværende rådmand Jacob Bundsgaard.

Søg selv - sådan kommer du i arkivet

Som abonnent på Århus Stiftstidende har du også adgang til dagens e-avis. Og når du er inde på den kan du bladre tilbage i samtlige de aviser, vi har udgivet i bladets 225-årige historie. Samtlige er skannet ind og ligger som e-aviser.

Du kan både finde frem til en bestemt avis ved at søge på datoen.

Men du kan også søge artikler om bestemte emner eller personer frem i både artikler og annoncer. Hvis du vil det, så kan vi anbefale at være specifik i søgningen. Hvis du for eksempel søger på Ceres Top, så får du alle de sider, hvor afarter af ordene Ceres og Top optræder. Det kan være Ceres i en annonce og en artikel om Pontoppidan på samme side. Så prøv med citationstegn "Ceres Top" i stedet - så søger den kun på den eksakte formulering.

Hvis du gerne vil kigge med i arkivet men ikke har adgang, så er indgangsbilletten såre billig: For 49 kroner kan du prøve avisen og søge ubegrænset i arkivet i en måned. Se mere om tilbuddet på stiften.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Annonce