Annonce
Aarhus

Husker du? Da Aarhus hyldede Bamses Allstars, Wammen viste kæresten frem og byggegrunde i Aarhus ikke kunne sælges

Hvis der er nogen der er i tvivl om at Flemming Bamse Jørgensen var populær i Aarhus, så se lige med her, hvor han vendte tilbage efter sejren i TV2'S 'AllStars'. Fotos: Jens Thaysen

E-AVIS: Århus Stiftstidendes digitale arkiv, som abonnenterne også har adgang til, rummer en guldgrube af artikler, der ofte kan sætte dagens debat i perspektiv.

Vi har set på, hvad der var på dagsordenen i begyndelsen af april for 10, 25 og 50 år siden.

Annonce

2009 - Sort af mennesker, da Bamse Allstars gav koncert i Bruuns Galleri

Mange opfatter Flemming Bamse Jørgensen som en af de mest århusianske århusianere, der nogensinde har levet, og da han i maj 2009 vendte tilbage til Aarhus for at blive hyldet efter sejren i TV2’s ’All-Stars’-konkurrence, blev han mødt af noget, der mindede om et menneskehav i Bruuns Galleri.

Den folkekære sanger satte alle konkurrenterne til vægs i 2009-udgaven af kor-konkurrencen og heller ikke Mike Tramp kunne stille noget op i finalen.

2009 - Nicolai Wammen viste kæresten frem

Nicolai Wammen kan ikke længere kalde sig single. Til gengæld har han scoret en af Fyns bedste singler, kunne Århus Stiftstidende fortæller 22. maj 2009.

Ved åbningen af Spot-festivalen i Musikhuset sås han hånd i hånd med Mai Henriksen, der dengang var et fremtrædende medlem af byrådet i Odense for de konservative.

- Vi er kærester, sagde en storsmilende borgmester til avisen og fortalte, at parret har kendt hinanden som kollegaer gennem et par år, men forholdet er af nyere dato.

Forklaringen på, at Mai Henriksen blev benævnt som en af Fyens bedste singler var, at hun i 2008 var blandt kandidaterne, da Fyens Stiftstidende kårede Fyens Bedste Single.

Selv om forholdet ikke holdt, ses de to stadig, da begge som bekendt har skiftet henholdsvis Aarhus og Odense byråd ud med Folketinget.

2009 - Handlende klager: Håndværkerbiler tager parkeringspladserne

De handlende i Bruunsgade var i maj 2009 godt trætte af håndværkere.

Eller mere præcist: De var trætte af håndværkernes biler, der besatte hovedparten af gadens parkeringspladser fra tidligt morgen til langt ud på eftermiddagen.

- Det har stået på gennem trekvart år nu. Fra kl. 7 om morgenen optager håndværkerbilerne to tredje dele af parkeringspladserne, hvor man ellers kun må holde i et kvarter. Det går ud over alle os, der har butikker i gaden, at kunderne ikke kan komme til at parkere, sagde vinhandler og formand for gadeforeningen Bruuns gade-sammenslutningen Leif Juul til Århus Stiftstidende.

Siden er gået 10 år - 10 år hvor der formentlig aldrig er bygget og ombygget så meget i Aarhus som tidligere. Så kampen om parkeringspladserne er ikke blevet mindre og et forslag om særlige p-pladser til håndværkere er indtil videre ikke blevet realiseret.

2009 - DSB’s værksted i Sonnesgade fejrede kæmpeordre på klargørelse af IC4-tog

Indkøbet af de italienske IC4-tog har givet masser af bekymringer og sorger for DSB, politikerne og ikke mindst passagererne på de danske jernbaner.

I maj 2009 var der dog glæde hos DSB's værksted i Sonnesgade. Glæden skyldtes, at producenten af IC4-togene AnsaldoBredo havde accepteret at give DSB 2,25 milliarder kroner i kompensation, fordi italienerne omsider havde erkendt at man ikke kunne levere brugbare tog til de danske togpassagerer. Det var efterfølgende blevet besluttet at bruge 800 millioner kroner af pengene i Aarhus og Randers på at færdiggørelsen af de skandaleramte tog.

Her ti år efter er der ikke meget at glæde sig over. Trods den store ordre til værkstedet i Sonnesgade lykkedes det aldrig at få IC4-togene til at spille den rolle i togtrafikken, som de var indkøbt til. Enkelte afgange køres med IC4-tog, men ellers tøffer de fleste rundt som regionaltog på mindre strækninger.

1994 - Badstuetorvet kunne ikke sælges

De seneste mange år har der i den grad været gang i maskinerne og kranerne på byggepladserne i Aarhus. På mange små ledige byggegrunde er ejendomme skudt i vejret og i mangel af ledige kvadratmeter er adskillige lave huse blevet væltet, for at der kunne blive plads til flere etager.

Nogle århusianere nyder byens fortætning mens andre afskyr den.

For 25 år siden var der ikke samme gang i byggeriet i Aarhus og derfor kunne Århus Stiftstidende fortælle, at Aarhus Kommune forgæves havde forsøgt at sælge det lille torv på hjørnet af Badstuegade og Klostergade.

Den 617 kvadratmeter store byggegrund var blevet udbudt til salg for højeste bud over 2,5 millioner kroner. Da udbudsfristen udløb, var der kun kommet to bud. Begge endte i øvrigt med at trække deres bud tilbage.

Jo, det var andre tider i 1994.

1969 - Sov hele vejen til København

Aviser er andet end nyheder, portrætter, anmeldelser, debat og reportager. Aviser er også reklamer.

En sådan havde Statsbanerne indrykket i blandt andet maj 1969 med det formål at trække kunder til at benytte nattogene.

"Fra 1. juni kan man for kun 8 kr. - udover almindelig billet til 2. klasse, kort eller lignende - få en liggeplads med tæppe, lagen og hovedpude med betræk," hedder det i annoncen, der samtidig fortæller, at turen med nattog mellem Danmarks to største byer tog 6 timer og 19 minutter i retning mod København, mens turen hjem til Aarhus tog lidt længere - nemlig 7 timer og 5 minutter.

Nattogene i Danmark ophørte med åbningen af Storebæltsforbindelsen.

Søg selv - sådan kommer du i arkivet

Som abonnent på Århus Stiftstidende har du også adgang til dagens e-avis. Og når du er inde på den kan du bladre tilbage i samtlige de aviser, vi har udgivet i bladets 225-årige historie. Samtlige er skannet ind og ligger som e-aviser.

Du kan både finde frem til en bestemt avis ved at søge på datoen. Men du kan også søge artikler om bestemte emner eller personer frem i både artikler og annoncer. Hvis du vil det, så kan vi anbefale at være specifik i søgningen. Hvis du for eksempel søger på Ceres Top, så får du alle de sider, hvor afarter af ordene Ceres og Top optræder. Det kan være Ceres i en annonce og en artikel om Pontoppidan på samme side. Så prøv med citationstegn "Ceres Top" i stedet - så søger den kun på den eksakte formulering.

Hvis du gerne vil kigge med i arkivet men ikke har adgang, så er indgangsbilletten såre billig: For 49 kroner kan du prøve avisen og søge ubegrænset i arkivet i en måned. Se mere om tilbuddet på stiften.dk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce