Annonce
Aarhus

Husker du? Da Peter A.G. glemte sine sange og en landsby frygtede at få Låsby Svendsen indenfor

Peter A.G. havde svært ved at huske alle sine sange. Arkivfoto: Axel Schütt

E-AVIS: Århus Stiftstidendes digitale arkiv, som abonnenterne også har adgang til, rummer en guldgrube af artikler, der ofte kan sætte dagens debat i perspektiv.

Vi har set på, hvad der var på dagsordenen i begyndelsen af april for 10, 25 og 50 år siden.

Annonce

2009 - Da Peter A.G. glemte sine sange

Århus Stiftstidende kunne 12. maj 2009 fortælle, at forlaget Per Kofod måtte skrotte 2.000 eksemplarer af Peter A.G.'s bog.

I arbejdet med bogen - der indeholdt alle hans tekster - havde Gnags-frontmanden simpelthen glemt sangene fra LP’erne 'Lad det gro' og 'Intercity'.

- Jeg forstår heller ikke helt, hvordan det kunne ske. Men det er et meget omfattende materiale, og så er der altså desværre to plader, der er smuttet i farten. Det er alt sammen meget beklageligt, lød det efterfølgende fra Peter A.G..

'Fra balkonen drysser alle Peter A.G.s sange - 1966-2008', som bogen kom til at hedde, blev i stedet trykt i en ny og udvidet version på hele 440 sider.

Peter A.G. kaldte selv bogen for en rejse gennem mere end 40 års Danmarkshistorie og en lang personlig erkendelsesrejse.

- Og der er ikke noget, der bliver udeladt. Jeg lægger det hele frem, som det er. Sangene er mine børn. og jeg er stolt af dem.

2009 - Borger købte ejendom for at holde Låsby-Svendsen ude

Borgerne i Houlbjerg blev i maj 2009 en bekymring mindre.

Et gult murstenshus på Hammelvej i Houlbjerg, der længe havde været en skamplet for landsbyen på vejen mellem Hammel og Laurbjerg, blev nemlig opkøbt af en af byens borgere.

Ikke fordi hun selv ønskede at bo i det. Næh, skrækscenariet var, at Låsby-Svendsen ville opkøbe huset. Handelsmanden var på det tidspunkt kendt for blandt andet at opkøbe adskillige gamle, faldefærdige ejendomme i små landsbyer og udleje dem til prostituerede.

Hverken køberen af murstenshuset i Houlbjerg eller resten af byen ønskede, at Låsby-Svendsen skulle få en fod indenfor i byen.

- Jeg har købt huset og er nu klar til at bekoste en renovering, forklarede Margith Andersen, der er nærmeste nabo til huset, der har stået tomt snart et år.

Planen var at gennemrenovere ejendommen og derefter leje det ud til en lejer, som vil sætte pris på det nyistandsatte hus.

- Jeg havde jo ikke ligefrem drømt om, at jeg skulle til at være udlejer med de forpligtelser, det medfører. Men nu er det sådan, og jeg håber bare, at vi kan finde en stille og rolig lejer af huset, gerne en familie eller et par, der har planer om at blive boende i Houlbjerg og bidrage til det sociale liv i byen, forklarede den nye ejer.

1994 - Gellurupparkens betonblokke renoveret for stort millionbeløb

Helhedsplanen har allerede jævnet en pæn del af Gellerupparken med jorden og i løbet af de kommende år bliver endnu syv blokke væltet - alt sammen i forsøget på at skabe et langt mere attraktivt område, der kan tiltrække resursestærke århusianere, så ghettostemplet forsvinder.

Den slags radikale løsninger var der ingen, der tænkte på tilbage i 1994, hvor smuldrende beton var et problem for boligblokkene. I stedet brugte man 140 millioner kroner på at renovere i alt 624 boliger på Lenesvej, Edwin Rahrs Vej og Janesvej.

Skaderne blev egentlig konstateret i slutningen af 1980'erne, men uenighed om hvem der skulle betale regningen betød, at arbejdet blev forsinket fem år, hvilket fordyrede reparationerne med 14 millioner kroner.

1969 - Tivoli Friheden: Nu med beatmusik

Mon ikke alle læsere af Århus Stiftstidende og stiften.dk ved, at Fed Fredag er navnet på fredage i Tivoli Friheden, hvor der kan opleves større og mindre kunstnere på scenen i forlystelsesparken.

Musik i Tivoli Friheden er på ingen måde et nyt fænomen. Førhen bestod de musikalske indslag oftest af optrædener af Aarhus By-Orkester og Aarhus Pigegarde, men der blæste nye vinde i slutningen af 1960'erne, og i maj 1969 rykkede beatmusikken - som den blev kaldt i Danmark - ind i Tivoli Friheden.

Blandt de første bands, der gik på scenen i Marselisborghallen - hvor koncerterne fandt sted - var amerikanske Steppenwolf, der på det tidspunkt ganske enkelt var et verdensnavn.

Gruppen spyttede i årene omkring 1970 hits ud i en lind strøm og mange husker stadig numre som 'Magic Carpet Ride', 'The Pusher' og 'Born to Be Wild'.

Senere på sæsonen optrådte blandt andre Red Squares, New Rocking Ghosts og Peter Belli.

Søg selv - sådan kommer du i arkivet

Som abonnent på Århus Stiftstidende har du også adgang til dagens e-avis. Og når du er inde på den kan du bladre tilbage i samtlige de aviser, vi har udgivet i bladets 225-årige historie. Samtlige er skannet ind og ligger som e-aviser.

Du kan både finde frem til en bestemt avis ved at søge på datoen.

Men du kan også søge artikler om bestemte emner eller personer frem i både artikler og annoncer. Hvis du vil det, så kan vi anbefale at være specifik i søgningen. Hvis du for eksempel søger på Ceres Top, så får du alle de sider, hvor afarter af ordene Ceres og Top optræder. Det kan være Ceres i en annonce og en artikel om Pontoppidan på samme side. Så prøv med citationstegn "Ceres Top" i stedet - så søger den kun på den eksakte formulering.

Hvis du gerne vil kigge med i arkivet men ikke har adgang, så er indgangsbilletten såre billig: For 49 kroner kan du prøve avisen og søge ubegrænset i arkivet i en måned. Se mere om tilbuddet på stiften.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce