Annonce
Aarhus

Husker du? Da Stig Tøfting skaffede et uvurderligt historisk smykke tilbage

Direktør Poul Kjærum fra Moesgaard Museum med den uerstattelige Tissø-ring som onsdag blev leveret tilbage til politiet mod en dusør på 175.000 kr efter, at den var blevet stjålet. Foto: Erik Jepsen/Nordfoto 1994

E-AVIS: Århus Stiftstidendes digitale arkiv, som abonnenterne også har adgang til, rummer en guldgrube af artikler, der ofte kan sætte dagens debat i perspektiv.

Vi har set på, hvad der var på dagsordenen i slutningen af juni for 25 år siden.

Annonce

1994 - Da Tissø-ringen blev stjålet og købt tilbage af politiet

Et hul i muren lige præcis stort nok til at en slank mand kunne klemme sig igennem det og flere smadrede glasmontre.

Det var det syn, de ansatte på Moesgaard Museum blev mødt af, da de 20. juni 1994 hastede til museet klokken 17 minutter over fire om morgenen.

Bare fire minutter tidligere havde en eller flere tyve aktiveret rumalarmen i udstillingslokalet ved at bryde gennem den dobbelte husmur. Herefter havde de smadret fire glasmontre og stjålet indholdet, som blandt andet var flere tusinde år gamle smykker. Heriblandt den 1,8 kilo tunge guldkæde "Tissø-ringen", som var hovedattraktionen i udstillingen "Da klinger i muld".

Det blev startskuddet til en dramatisk historie, der kulminerede, da politiet ti dage senere via en mellemmand tilbagekøbte de uvurderlige smykker til en pris af 175.000 kroner.

'Plæneklipperen' formidlede kontakten

Stig Tøfting. Foto: Erik Jepsen/Nordfoto 1994

Forud var gået en intens jagt på tyvene. Ordensmagten og Moesgaard Museum frygtede nemlig, at smykkerne ville blive smeltet om, som det var tilfældet, da guldhornene blev stjålet i 1802.

Det fik politiet til at tage meget utraditionelle metoder i brug. Blandt andet blev der rettet henvendelser til folk, som politiet vidste havde bekendte i det kriminelle miljø. En af dem var fodboldspilleren Stig Tøfting, og det var netop den tidligere AGF'er, som endte som helt, da han formidlede kontakten til tyvene, og selv var med til at "sælge" Tissø-ringen og de andre smykker tilbage til museet. I første omgang lød "findelønnen" kun på 125.000 kroner, men tyvene forlangte beløbet sat op med 50.000 kroner, hvilket museumsdirektør Poul Kjærum personligt måtte garantere for, før handlen blev gennemført.

- Jeg regnede med, at de 50.000 kroner ekstra ville blive betalt af forsikringsselskabet, der stadig ville slippe billigere, end hvis de skulle udbetale forsikringssummen. Men selv om dette ikke var tilfældet skulle smykkerne tilbage til museet alligevel, om jeg så selv skulle betale pengene, sagde Poul Kjærum og fortsatte:

- Selve smykkernes værdi kan ikke gøres op i noget så usselt som danske kroner, dollars eller ecu. Værdien ligger i at smykkerne er mellem 1.000 og 2.000 år gamle. Det er en væsentlig del af den danske kulturarv, og den kan man ikke gøre op i penge.

Tyvene aldrig fundet

Direktør Poul Kjærum fra Moesgaard Museum med den uerstattelige Tissø-ring som onsdag blev leveret tilbage til politiet mod en dusør på 175.000 kr efter, at den var blevet stjålet. Foto: Erik Jepsen/Nordfoto 1994

Selve handlen foregik på Tinghuset i Aarhus, hvor Tøfting og en kammerat var mødt frem sammen med deres advokat. I første omgang havde tyvene ikke fået afleveret alle effekterne til Tøfting, der derfor måtte forlade Tinghuset og vende tilbage få minutter senere medbringende den sidste del af danefæet, hvorefter "handlen" blev afsluttet. Også det foregik under dramatiske omstændigheder.

- Netop som guldet bliver overdraget til politiet, lyder det mest fantastiske tordenbrag. Det er som om den gamle vikingegud Thor vil sige tak for guldet, lød advokat N. Birger Christensens beskrivelse af overdragelsen.

Daværende chefkriminalinspektør Gjørup Merrild garanterede, at en sådan handel aldrig tidligere havde fundet sted og formentlig aldrig ville gentage sig.

- Vi fandt, at det i første omgang drejede sig om at redde værdierne fremfor som normalt at få fat på gerningsmanden først. Og selv om vi har været udsat for kritik, er jeg glad for at de nationale klenodier er bevaret. Dette her er et enestående tilfælde, og vi tager hellere end gerne ansvaret for vores dispositioner, sagde Merrild, der lovede, at jagten på tyvene ville fortsætte, selv om handlen nu var afsluttet.

Tyvene blev dog aldrig fundet.

Søg selv - sådan kommer du i arkivet

Som abonnent på Århus Stiftstidende har du også adgang til dagens e-avis. Og når du er inde på den kan du bladre tilbage i samtlige de aviser, vi har udgivet i bladets 225-årige historie. Samtlige er skannet ind og ligger som e-aviser.

Du kan både finde frem til en bestemt avis ved at søge på datoen.

Men du kan også søge artikler om bestemte emner eller personer frem i både artikler og annoncer. Hvis du vil det, så kan vi anbefale at være specifik i søgningen. Hvis du for eksempel søger på Ceres Top, så får du alle de sider, hvor afarter af ordene Ceres og Top optræder. Det kan være Ceres i en annonce og en artikel om Pontoppidan på samme side. Så prøv med citationstegn "Ceres Top" i stedet - så søger den kun på den eksakte formulering.

Hvis du gerne vil kigge med i arkivet men ikke har adgang, så har vi som regel et godt introduktionstilbud til dig - også for tiden. Se mere om tilbuddet på stiften.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Sport

Ny bog gør op med curling-kultur i sport

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Annonce