Annonce
Aarhus

Husker du? Da Stig Tøfting skaffede et uvurderligt historisk smykke tilbage

Direktør Poul Kjærum fra Moesgaard Museum med den uerstattelige Tissø-ring som onsdag blev leveret tilbage til politiet mod en dusør på 175.000 kr efter, at den var blevet stjålet. Foto: Erik Jepsen/Nordfoto 1994

E-AVIS: Århus Stiftstidendes digitale arkiv, som abonnenterne også har adgang til, rummer en guldgrube af artikler, der ofte kan sætte dagens debat i perspektiv.

Vi har set på, hvad der var på dagsordenen i slutningen af juni for 25 år siden.

Annonce

1994 - Da Tissø-ringen blev stjålet og købt tilbage af politiet

Et hul i muren lige præcis stort nok til at en slank mand kunne klemme sig igennem det og flere smadrede glasmontre.

Det var det syn, de ansatte på Moesgaard Museum blev mødt af, da de 20. juni 1994 hastede til museet klokken 17 minutter over fire om morgenen.

Bare fire minutter tidligere havde en eller flere tyve aktiveret rumalarmen i udstillingslokalet ved at bryde gennem den dobbelte husmur. Herefter havde de smadret fire glasmontre og stjålet indholdet, som blandt andet var flere tusinde år gamle smykker. Heriblandt den 1,8 kilo tunge guldkæde "Tissø-ringen", som var hovedattraktionen i udstillingen "Da klinger i muld".

Det blev startskuddet til en dramatisk historie, der kulminerede, da politiet ti dage senere via en mellemmand tilbagekøbte de uvurderlige smykker til en pris af 175.000 kroner.

'Plæneklipperen' formidlede kontakten

Stig Tøfting. Foto: Erik Jepsen/Nordfoto 1994

Forud var gået en intens jagt på tyvene. Ordensmagten og Moesgaard Museum frygtede nemlig, at smykkerne ville blive smeltet om, som det var tilfældet, da guldhornene blev stjålet i 1802.

Det fik politiet til at tage meget utraditionelle metoder i brug. Blandt andet blev der rettet henvendelser til folk, som politiet vidste havde bekendte i det kriminelle miljø. En af dem var fodboldspilleren Stig Tøfting, og det var netop den tidligere AGF'er, som endte som helt, da han formidlede kontakten til tyvene, og selv var med til at "sælge" Tissø-ringen og de andre smykker tilbage til museet. I første omgang lød "findelønnen" kun på 125.000 kroner, men tyvene forlangte beløbet sat op med 50.000 kroner, hvilket museumsdirektør Poul Kjærum personligt måtte garantere for, før handlen blev gennemført.

- Jeg regnede med, at de 50.000 kroner ekstra ville blive betalt af forsikringsselskabet, der stadig ville slippe billigere, end hvis de skulle udbetale forsikringssummen. Men selv om dette ikke var tilfældet skulle smykkerne tilbage til museet alligevel, om jeg så selv skulle betale pengene, sagde Poul Kjærum og fortsatte:

- Selve smykkernes værdi kan ikke gøres op i noget så usselt som danske kroner, dollars eller ecu. Værdien ligger i at smykkerne er mellem 1.000 og 2.000 år gamle. Det er en væsentlig del af den danske kulturarv, og den kan man ikke gøre op i penge.

Tyvene aldrig fundet

Direktør Poul Kjærum fra Moesgaard Museum med den uerstattelige Tissø-ring som onsdag blev leveret tilbage til politiet mod en dusør på 175.000 kr efter, at den var blevet stjålet. Foto: Erik Jepsen/Nordfoto 1994

Selve handlen foregik på Tinghuset i Aarhus, hvor Tøfting og en kammerat var mødt frem sammen med deres advokat. I første omgang havde tyvene ikke fået afleveret alle effekterne til Tøfting, der derfor måtte forlade Tinghuset og vende tilbage få minutter senere medbringende den sidste del af danefæet, hvorefter "handlen" blev afsluttet. Også det foregik under dramatiske omstændigheder.

- Netop som guldet bliver overdraget til politiet, lyder det mest fantastiske tordenbrag. Det er som om den gamle vikingegud Thor vil sige tak for guldet, lød advokat N. Birger Christensens beskrivelse af overdragelsen.

Daværende chefkriminalinspektør Gjørup Merrild garanterede, at en sådan handel aldrig tidligere havde fundet sted og formentlig aldrig ville gentage sig.

- Vi fandt, at det i første omgang drejede sig om at redde værdierne fremfor som normalt at få fat på gerningsmanden først. Og selv om vi har været udsat for kritik, er jeg glad for at de nationale klenodier er bevaret. Dette her er et enestående tilfælde, og vi tager hellere end gerne ansvaret for vores dispositioner, sagde Merrild, der lovede, at jagten på tyvene ville fortsætte, selv om handlen nu var afsluttet.

Tyvene blev dog aldrig fundet.

Søg selv - sådan kommer du i arkivet

Som abonnent på Århus Stiftstidende har du også adgang til dagens e-avis. Og når du er inde på den kan du bladre tilbage i samtlige de aviser, vi har udgivet i bladets 225-årige historie. Samtlige er skannet ind og ligger som e-aviser.

Du kan både finde frem til en bestemt avis ved at søge på datoen.

Men du kan også søge artikler om bestemte emner eller personer frem i både artikler og annoncer. Hvis du vil det, så kan vi anbefale at være specifik i søgningen. Hvis du for eksempel søger på Ceres Top, så får du alle de sider, hvor afarter af ordene Ceres og Top optræder. Det kan være Ceres i en annonce og en artikel om Pontoppidan på samme side. Så prøv med citationstegn "Ceres Top" i stedet - så søger den kun på den eksakte formulering.

Hvis du gerne vil kigge med i arkivet men ikke har adgang, så har vi som regel et godt introduktionstilbud til dig - også for tiden. Se mere om tilbuddet på stiften.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce