Annonce
Aarhus

Husker du... den varmeste sommer i Aarhus

Sådan så det ud i Viby Friluftsbad på Aarhus' hidtil varmeste dag. 34 grader blev der målt i Aarhus 11. august 1975. Viby Friluftsbad har vi ikke længere, men denne sommer er - ligesom i 1975 - ekstremt varm. Dog ikke så varm, at der er slået varmerekord i Aarhus. Foto: Jørn Timm

34 grader stod termometret på i Viby 11. august 1975. Det er den århusianske varmerekord, og den er, på trods af den ekstremt varme og tørre sommer, ikke blevet slået i år.

AARHUS: Denne sommer har der været rigtig meget snak om hedebølge, tropenætter, badevand og varmerekorder. For sommeren er ekstraordinært varm og tør.

Men hvornår var den varmeste dag i Aarhus egentlig? Og har vi slået den rekord i år?

I bogen "200 Århus-rekorder", der blev udgivet i 1994 i samarbejde mellem Århus Stiftstidende og avisens læsere i anledning af avisens 200-års jubilæum, kan man læse, at den varmeste dag i Aarhus var 11. august 1975.

Intet mindre end 34 grader blev der målt på termometret på den meteorologiske station i Viby.

Der har været snak om, at onsdag 8. august i år kunne sætte varmerekord, men i Aarhus nåede temperaturen ikke højere op end 29,1, og selvom det var en hed onsdag, var det altså langt fra nok til at slå den 43 år gamle varmerekord. Det føltes endda ekstra varmt onsdag, fordi der heller ikke var særlig meget vind.

Denne sommer har man i højere grad end normalt lyst til at kaste sig i bølgen blå ud for Aarhus, og det havde man også på dagen for Aarhus' varmerekord 11. august 1975, men desværre var badevandet hårdere end nogensinde angrebet af alger. Hundredvis af døde fisk var drevet i land syd for Aarhus og en håndfuld hunde mistede livet ved at sluge badevandet.

I 1975 valfartede århusianerne derfor til friluftsbadene, blandt andet Viby Friluftsbad, som dengang var byens største med fire bassiner. Århus Stiftstidende skrev dengang om rekordbesøg hos de århusianske friluftsbade, ekstra livreddere blev kaldt ind og åbningstider blev forlænget.

I år har flere danske strande også været plaget af blå/grønne alger som følge af det meget varme vejr, fordi algerne har de bedste betingelser, når vandet er varmt og det ikke blæser særlig meget. Indtil videre er Aarhus i 2018 sluppet for de giftige alger. Men det ændrer ikke på, at Aarhus har fået et havnebad, der er blevet taget særdeles godt imod på grund af det varme vejr.

Meteorologisk Institut har samlet vejrdata siden 1890, og selvom mange husker sommeren 1992 som en succes - både vejrmæssigt og fodboldmæssigt, så er der ikke blevet sat varmerekord siden 1975.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce