Annonce
Aarhus

Chris gik til Huslejenævnet: Fik huslejen sat ned med 64.375 kroner om året

– Da vi flyttede ind, var vores intention overhovedet ikke, at vi skulle have nedsat huslejen. Vi skulle bo her, og vi skulle hygge os, siger Chris Graversen, der for nylig fik lige over 75.000 kroners husleje, forudbetalt husleje og depositum tilbagebetalt af sin udlejer. Foto: Frederik Orry
Chris Graversen fra Aarhus har fået sin husleje nedsat med 64.375 kroner om året efter at have fået Huslejenævnet til at kigge den efter i sømmene. Mange andre aarhusianere betaler muligvis mere, end de bør, fortæller formanden for kommunens ene huslejenævn. Ifølge en advokat i lejeret kan det være en så dårlig forretning for udlejere at have lejerne boende efter huslejenedsættelsen, at de tilbyder penge for at flytte.

Aarhus: 27-årige Chris Graversen havde aldrig turdet drømme om, at et utæt badeværelsesgulv skulle få hans månedlige husleje for en 79 kvadratmeter stor lejlighed i hjertet af Aarhus nedsat med 5.365 kroner. Ikke desto mindre var det lige præcis, hvad der gemte sig under gulvbrædderne i Studsgade.

Den danske sommer var på sit højeste, da underboerne til Chris Graversens lejlighed i Latinerkvarteret en juli-dag bankede på døren. Når Chris Graversen og hans kammerat og bofælle gik i bad, dryppede vandet ned i lejligheden nedenunder, lød beskeden. Lidt tid efter dukkede en håndværker op. Han skar ifølge Chris Graversen badeværelsesgulvet op og tog afsted igen. Det betød, at det blev umuligt at bade i lejligheden, før håndværkeren vendte tilbage. Her talte Chris Graversen med sin udlejer om det forestående arbejde.

Men gulvreparationen lod vente på sig, og da kammeraterne forsøgte at få hul igennem til deres udlejer igen, blev de mødt af tavshed.

– Vi kunne ikke få nogen form for kontakt til ham på mails, beskeder eller opkald, siger Chris Graversen, der fortæller, at han forsøgte at kontakte udlejeren to gange om dagen i en længere periode.

Chris Graversen badede på sit arbejde, og bofællen investerede i et fitness-medlemskab for at kunne bade der. Da ingen af dem havde hørt fra udlejeren i en måned, gik de til Århus Lejerforening, der tilbyder juridisk hjælp i lejeretslige spørgsmål. Her kiggede en medarbejder lejekontrakten igennem og gjorde opmærksom på, at det vist godt kunne betale sig også lige at få tjekket huslejen efter i Aarhus Kommunes huslejenævn.

– ”Det er så det, vi gør”, tænkte vi. Så måtte vi da kunne få hans opmærksomhed på et eller andet tidspunkt, siger Chris Graversen.

Det skulle vise sig at være en klog beslutning. Huslejenævnet gav nemlig Chris Graversen og kammeraten medhold, og derfor er deres årlige husleje nu faldet fra 109.800 kroner til 45.425 kroner. Det svarer til et månedligt huslejefald fra 9.150 kroner til 3.785 kroner.

Annonce

Jeg vidste godt, at vi sad for dyrt, men vi havde det begge to sådan, at vi sagde ja til den her aftale mellem os og udlejer. Vi havde sagt ja til, at vi godt kunne bo her for de penge. Vi ville jo ikke flytte ind og så få nedsat huslejen. Det ville være dårlig stil.

Chris Graversen

Professor: – Mange kan have ulovligt høj husleje

Huslejenævnet er en instans, der findes i alle kommuner. Her kan lejere og udlejere indbringe sager, hvis der er uenighed om forhold vedrørende lejemål. Det kan for eksempel være i forhold til sager om depositum ved fraflytning, som var den hyppigste sagstype i 2018 med 219 sager.

Men det kan også handle om lejestørrelse og lejevilkår, der i både småejendomme med op til seks lejligheder og større ejendomme dannede grundlaget for sammenlagt 184 sager i 2018. I gennemsnit har Huslejenævnet behandlet 166 sager om lejestørrelse og lejevilkår om året siden 2013.

Det viser en aktindsigt i Huslejenævnet i Aarhus Kommunes sagsdata.

Hans Henrik Edlund er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet og formand i kommunens Nordre Huslejenævn. I forhold til sager om størrelsen på huslejen er der ifølge formanden især to typer lejemål, hvor Huslejenævnet ofte sætter lejen ned.

– Der er dels de gennemgribende moderniserede lejemål, hvor vi selvfølgelig kun sætter lejen ned, når udlejer har smurt for tykt på. Men så er der også dem, typisk privatpersoner, der kun udlejer en enkelt lejlighed. De kigger på Boligportalen, når de skal fastsætte lejen, men de er så ikke opmærksomme på, at det ikke er den slags sammenligning af lejemål, huslejen bliver afgjort ved. Der sætter vi nogle gange lejen betydeligt ned, siger Hans Henrik Edlund.

Hans opfattelse er, at mange lejere sikkert har på fornemmelsen, at deres husleje er for høj. Men han tror, at de afholder sig fra at rejse sagerne ved Huslejenævnet, fordi de ikke vil komme på kant med deres udlejere.

– Jeg kunne godt forestille mig, at der var langt flere lejemål, hvor der blev opkrævet ulovligt høj leje. Men så længe der er en naturlig balance i tingene, hvor udlejer gør det, han skal, og lejer ikke synes, at huslejen er ekstremt høj, så klager man ikke, siger Hans Henrik Edlund.

Fik mere end 75.000 tilbage

I lejligheden på Studsgade sidder Chris Graversen i stuen, der er oplyst af en lavthængende sol. Han klager ikke over sin nye husleje, men fortæller også, at det aldrig var hans mening, at den skulle sættes så eftertrykkeligt ned.

– Jeg vidste godt, at vi sad for dyrt, men vi havde det begge to sådan, at vi sagde ja til den her aftale mellem os og udlejer. Vi havde sagt ja til, at vi godt kunne bo her for de penge. Vi ville jo ikke flytte ind og så få nedsat huslejen. Det ville være dårlig stil, siger Chris Graversen, der er uddannet maskiningeniør.

Han og bofællen flyttede ind i marts, og her bemærkede de, at lejlighedens tilstand ikke ligefrem bar præg af nylig renovering. Gulvene var ifølge Chris Graversen hverken blevet slebet eller lakeret, og på væggene kunne man se skygger, hvor der ikke var malet ordentligt. På badeværelset sad gulvet løst, og der var ikke fuget bag vandhanen.

– Jeg er ikke håndværker, men jeg synes, at den er i dårligere stand end andre lejligheder. Det var sgu ikke okay, men vi havde ikke noget imod det, og vi flyttede ind på præmissen, at sådan var det. Men det har jo så hjulpet os senere i sagen, siger Chris Graversen og peger på en bordplade ude i køkkenet, hvor en stor revne løber fra den ene ende til den anden.

Og hjælpe dem skulle det. En regel i boligreguleringsloven – paragraf 5, stk. 2 – tilsiger nemlig, at man ikke selv må bestemme huslejen på en lejlighed fra før 1992, med mindre den har været igennem en gennemgribende renovering. Udlejer var inviteret til besigtigelsen, men dukkede ikke op, og 15. oktober blev sagen afgjort: Huslejen i Studsgade var for høj.

Udlejer har nemlig pligt til at dokumentere, at lejligheden er blevet moderniseret for et vist pengebeløb, hvis han vil opkræve markedsbestemt husleje, og da Chris Graversens udlejer ikke fremsendte dokumentationen inden fristen, faldt sagen ud til modpartens – altså Chris Graversens – fordel.

Efter afgørelsen havde udlejer en måned til at anke sagen til Boligretten. Men da han ikke benyttede sig af den mulighed, stod det klart, at Chris Graversen og kammeraten fremover kan boltre sig på 79 kvadratmeter i hjertet af Aarhus for 3.785 kroner om måneden.

Lykken var umiddelbart gjort, men så fik Chris Graversen et ildevarslende brev fra sin udlejer.

Antallet af sager i Huslejenævnet og antallet af sager om lejens størrelse og lejevilkår varierer fra år til år. Der har i gennemsnit været 553 sager om året i Huslejenævnet siden 2013. Grafik: Frederik Orry

Lejemålet blev ophævet

Da Chris Graversen tømte postkassen, troede han ikke sine egne øjne. Der var gået en uge siden Huslejenævnets afgørelse, og i et brev fra sin udlejer kunne han læse, at lejemålet i Studsgade var ophævet pr. dags dato. Angiveligt på grund af naboklager over feststøj fra lejligheden. Brevet henviste til en advarsel, som Chris Graversen og bofællen skulle have modtaget lidt over tre måneder tidligere – 10. juli. Advarslen var ikke vedhæftet brevet.

Chris Graversen og bofællen mener ikke at have set en advarsel, og Chris Graversen løb med det samme ned til sin lejerforening. Her grinede medarbejderen ad brevet og fortalte ham, at det sker tit. At udlejere tit forsøger at opsige lejemål efter at have tabt sager i Huslejenævnet.

Lejerforeningen opfordrede ham til at gemme brevet og ellers lade være med at tænke over det. Chris Graversen er ikke i tvivl om, at udlejeren har forsøgt at få ham ud af lejligheden hurtigst muligt.

– Det er fordi, at han vil snyde, tænker jeg. Jeg forstår jo godt manden. Det er mange penge, han mister om måneden ved at have os boende til en lav husleje. Hvis vi nu blev smidt ud, kunne han sikkert leje den ud til nogen, der bare ville være glade for at få en lejlighed, siger Chris Graversen.

Vi har kontaktet Chris Graversens udlejer Jens Palle Neistskov for at få en kommentar til forløbet. Han ønsker ikke at stille op til interview. På SMS skriver han:

– Til info kæmper jeg en kamp for Chris’ naboer, idet Chris og co. terroriserer naboerne med fester for åbne vinduer og høj musik.

Direkte adspurgt, om han har dokumentation for støjklagerne, fremsender Jens Palle Neistskov et skærmbillede af en mailkorrespondance, hvor en nabo angiveligt klager over larm fra Chris Graversens lejlighed. Han fremsender også et billede af en advarsel dateret 10. juli, som skulle være blevet leveret i lejlighedens postkasse.

Chris Graversen undrer sig imidlertid over, at der ikke er sket mere, siden han fandt ophævelsesbrevet i postkassen, hvis udlejer rent faktisk mente at have grundlag for at ophæve lejemålet. For ham virker den manglende opfølgning som udlejers stiltiende accept af, at Chris Graversen og bofællen ikke lod sig skræmme til at flytte af skrivelsen. Og huslejen er da også lige blevet sat ned til det rigtige beløb og trukket via PBS, fortæller Chris Graversen.

Sammenlagt i småejendomme med op til seks lejligheder og større ejendomme. Det koster 312 kroner at indbringe en sag for Huslejenævnet. Grafik: Frederik Orry

Udlejere køber lejere ud

Jacob Worsøe Nielsen er advokatfuldmægtig ved advokatfirmaet Paragraf Advokaterne. Han beskæftiger sig primært med lejeret og repræsenterer både lejere og udlejere i Huslejenævnet og Boligretten. Vi har forelagt ham det dokument, som Chris Graversen og bofællen modtog i postkassen, og ifølge Jacob Worsøe Nielsen har de ikke noget at være nervøse for.

– Uanset, om de rent faktisk holder fester og generer ejendommens beboere, så skal der rigtig meget til, før man bare kan ophæve lejemålet, siger han.

Ifølge ham er det slet ikke et særsyn, at udlejere generelt smider lidt af hvert i postkassen hos lejerne.

– Kald det desperat eller ikke – i forhold til lejeloven og skrivelser, kan man rigtig mange gange bruge udtrykket ”går den, så går den”. Der er også mange, der opsiger på ugyldige grundlag, for hvis lejeren bare tænker ”det står nok i lejeloven”, så slipper man jo afsted med det, siger Jacob Worsøe Nielsen.

Ofte ender det faktisk med, at udlejer tilbyder lejer en økonomisk kompensation for at fraflytte et lejemål, hvis huslejen er blevet nedsat i en sådan grad, at det er en dårlig forretning at leje det ud. Sådanne tilbud har Jacob Worsøe Nielsen ofte modtaget eller fremsat på vegne af sine klienter.

– Set over et længere regnskabsår eller flere år kan det ofte godt betale sig for udlejerne, hvis de er pressede på huslejen. Så kunne udlejer for eksempel tilbyde depositum tilbage plus 30.000 uden istandsættelse for at flytte. Det sker rigtig, rigtig tit, siger Jacob Worsøe Nielsen.

I Aarhus Kommune betjenes Huslejenævnet af Kultur & Borgerservice, og der er to nævn, Nordre Nævn og Søndre Nævn. Hvert nævn består af en udlejerrepræsentant, en lejerrepræsentant og en juridisk uddannet og upartisk formand. Foto: Frederik Orry

Nul nytår

Tilbage i lejligheden på Studsgade går Chris Graversen på listesko. Bogstaveligt talt. Han er nemlig bange for at give sin udlejer en anledning til at opsige lejemålet.

– Efter det papir i postkassen føler man lidt, at alle kneb gælder. Vi har sagt til vores venner, at der er ingen fester, der er ingen druk her. Vi vil ikke smides ud fra vores lejlighed. Vi tænker rigtig meget over ikke at give ham en anledning til at kunne smide os ud, siger Chris Graversen.

Og da raketterne og champagnepropperne røg i luften 31. december, blev det ikke hos Chris Graversen, som traditionen i vennegruppen ellers foreskriver det.

– Nytår plejer jeg altid at holde med 15-16 drenge ved mig, men det holdt vi ikke denne gang. Vi vil ikke give en anledning til, at han kan smide os ud. Og så får vi nok generelt ikke noget hjælp fra vores udlejer, lige meget hvad der sker, siger Chris Graversen.

Ganske kort tid efter at have fået nedsat sin husleje med 5.365 kroner om måneden modtog Chris Graversen dette brev. Foto: Frederik Orry
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Regnvejr - det er alvorligt, det her

Ikke, at AGF ikke kan spille fodbold. Ikke, at kommunen er så forhippet på, at alle skal bo i midtbyen, at man nu pønser på at bebygge ganske små åndehuller lige bag Salling ved Telefonsmøgen. Nej – den menneskeskabte globale opvarmning ser nu ud til at true os. Hvis ikke de enorme regnmængder hører op, så bliver vores flade land én stor mudderpøl, hvor det ikke er til at eksistere. Jeg troede ellers på, at det først ville ramme Maldiverne, der bliver oversvømmet af havet, og dernæst landene nedenfor Himalaya, der vil komme til at mangle vand, når gletcherne er smeltet ned og Ganges, Mekong med andre floder er tørret ud. Høje temperaturer og varme giver nedbør, og det ene lavtryk efter det andet er væltet ind over os ude fra Atlanterhavet og Nordsøen (Vesterhavet) i en sådan grad, at vi kun iført gummistøvler kan bevæge os udenfor befæstede arealer. Holstebro, Horsens, Vejle og Kolding er oversvømmet, og hundredvis af villa-, sommerhus- og kolonihaver står under vand. I Århus Stiftstidendes tillæg Danmark sås torsdag 20. februar på bagsiden et luftfoto af et oversvømmet kolonihaveområde i Kolding. Hvorfor ikke bringe et sådant billede på forsiden i respekt for alvoren i det her? I en leder samme dag opfordrer Hans Petersen til at lade en rendegraver køre ind på en mark og afhjælpe en villa-nabogrund, der er truet af oversvømmelse fra marken. Ja – men hov, kan den rendegraver i det hele taget køre på marken? Og kan landmanden køre på marken? Hvad med vintersæden, den er vel regnet og rådnet væk? Det vil give enorme tab på valutabalancen, hvis ikke vores ellers udskældte landbrug kan komme i marken. Vi må virkelig krydse fingre for, at forårs- og sommersolen vil komme til at skinne i rigt mål, så der kommer gang i fordampningen, gerne samtidig med noget blæsevejr, ellers giver det blot yderligere nedbør. På en måde har vi (den ældre generation) fortjent det. Det er selvforskyldt og ville jo være ganske uretfærdigt, hvis det kun rammer vores børn og børnebørn. Vi har i den grad bygget op til den globale opvarmning med et liv i luksus og overflod. Nu kommer regningen så. For klimaet dette efterår og vinter er så ekstremt, ligesom sommeren 2018, at begge dele må skyldes den menneskeskabte globale opvarmning. Naturen er og bliver den stærkeste, trods al vores viden og teknologi. Piller vi ved den, viser den tænder.

Aarhus For abonnenter

Socialområdet i Aarhus skal spare 45 millioner kroner: Men politikerne er slet ikke færdige

Aarhus For abonnenter

Ældrerådmand vil ikke af med penge til socialområdet: - Det er da dybt uretfærdigt

Annonce