Annonce
Debat

Hvad bliver hot rent IT-mæssigt i 2018?

Preben Mejer, it-ekspert, digital fremtidsforsker, RadrLab

Så er 2018 pludselig over os, og lige så sikkert tilbagevendende som nytårsforsætter og nytårstømmermænd er 2018-spådommene. Og her kommer så mine på IT området.

2018: Året hvor der omsider kommer fixe letvægts-PC'er der kan køre en uge på en opladning og har indbygget mobilforbindelse.

Hvordan nu pludselig det? PC'en er skabt på WinTel - Microsoft Windows, Intel processorplatform. Sådan har det været i snart 40 år. Men Intel sakker bagud. De er konstant forsinket med nye processorer, og processorens opbygning bruger meget strøm. Smartphones bruger ARM processorer, oftest fra Qualcomm. De er i dag næsten ligeså hurtige, og de bruger en brøkdel rent strømmæssigt, og så er de jo født til at kommunikere. Microsoft har besluttet at supplere Intel med de her Qualcomm mobilchips, og det betyder, at vi i marts får PC'er, der kan køre i dagevis på en opladning. PC'en er ovenikøbet always on, også rent kommunikationsmæssigt, da den jo har indbygget mobilforbindelse. I sandhed en skelsættende nyhed. Året hvor PC'en flytter hjemmefra og bliver genfødt.

2018: Året hvor smartphonen bliver til en intelli-phone, spækket med kunstig intelligens

Din smartphone vil blive udstyret med kunstig intelligens. Google, Apple, Samsung og Huawei udstyrer alle deres smartphones med kunstig intelligens-chips. En ekstra chip, der regner hamrende hurtigt og som muliggør, at fonen med kunstig intelligens får fantastiske egenskaber. Sig goddag til superfotos, hvor smartphonen ved, hvad det er du prøver at fotografere og forbedrer billedet, MENS du tager billedet. Foner der lærer dig at kende, stiller intelligente forslag, på sigt vil hjælpe dig med at finde vej til din plads i teateret eller gøre opmærksom på, hvad du mangler i køleskabet. Helt nye egenskaber funderet i kunstig intelligens, takket være AI chips i smartphonen. Googles Pixel 2 er pt. den mest avancerede, men de andre kommer efter det i 2018.

2018: Året hvor de digitale assistenter skaber en ny IT-verdensorden

Kampen om verdensherredømmet er ikke længere en kamp imellem operativsystemer fra Apple, Microsoft og Google med deres Android. I fremtiden er operativsystemer ligegyldige, for kampen er rykket et niveau op og foregår imellem de digitale assistenter som Siri, Google Assistant og Amazon Alexa. Min handel, mulighed for at vise mig annoncer, styring af andre enheder, mit hjem - eller min bil. Altsammen vil det i fremtiden være knyttet til min digitale assistent. Enorme økonomiske interesser står på spil, og valget af min digitale assistent er meget vigtigere end hvilket operativsystem, der tilfældigvis ligger nedenunder. Samtidig er det et skift i betjening, da jeg ofte vil tale til min assistent. Det er tidligt i kampen, men allerede nu tyder det på, at det IKKE er Apple Siri eller Microsoft Cortana, der er med i pokalfinalen. I virkeligheden er kampen næsten afgjort, og de taber begge til de nye spillere. De to, der tilsammen vil dominere, er Google, der nu meget behændigt skifter fokus fra Android til Google Assistenten, og så er det Amazon, der med Alexa har stor succes. Den der får jobbet som min digitale assistent står stærkt, og de to opkomlinge kører med klatten - vinderne er Amazon og Google.

Annonce

Mens Apple bliver grå og kedelig, er Microsoft dem, der sætter farver på det nye år.

2018: Året hvor dit intelligente hjem bliver autonomt

Det intelligente hjem er for alvor ved at være der. Alt fra Philips Hue LED pærer, til dørtelefoner, til energistyring er i dag noget, jeg kan betjene via min iPad. Det intelligente hjem går igennem nogle faser rent udviklingsmæssigt. Den gamle, og nu snart overståede fase, var med "dumme" enheder. Enheder, der blot kunne tændes og slukkes. Tænd for varmen i sommerhuset og den slags. Næste fasen var den, vi kaldte, at enhederne blev "aware". Det betyder, at de afleverer information op i internetskyen, og at enhederne kan tale med hinanden via skyen. Tyverialarmen giver besked til videokameraer, også i nabosommerhusene, hvis der er indbrud, så alle optager video, og der er større chance for at få billeder af tyveknægtene.

I tredje fasen fungerer tingene autonomt. Det vil sige ,at de varetager opgaverne for mig inden for den ramme, jeg har givet dem. Havevandingen checker vejrudsigten og beslutter selv, om den vil vande. Printeren bestiller selv tonerpatroner, når der er brug for det - uden at involvere mig. Der bliver ro på, ingen strøm af ligegyldige beskeder, derfor kalder man også visionen for "Calm Computing". Dit intelligente og snart autonome hjem samler sig om en af de digitale assistenter ovenfor. Sandsynligvis Google eller Amazon og en lille smule Apple.

2018 - Året hvor Microsoft (igen) er de banebrydende opfindsomme - i hardware!

Og så er det jo også sjovt at se, hvordan de senere års opfindsomme nye produkter ikke er kommet fra Apple. Siden Steve Jobs' død er der intet nyt kommet fra Apple, og alt tyder på, at Apple i dag er et meget forsigtigt og kedeligt selskab, der plejer og vedligeholder fortiden. Microsoft er til gengæld blevet helt vildt nyskabende efter de kom af med Steve Ballmer, den tidligere topchef, der var en katastrofe. Det genfødte Microsoft er i dag et cloud-baseret selskab, hvor den gamle kerneforretning - Windows - fylder mindre og mindre. For at sikre, at PC-verdenen stadig er spændende for os forbrugere, har Microsoft i de senere år lanceret nye designkoncepter som aldrig før. Spændende hardware der skal tjene som inspiration for de andre i branchen og derigennem sælge isenkram, der bruger Microsoft software. Vi har set 2 in 1 PC'er, der er både PC og laptop. Vi har set en enestående lækker desktop computer med verdens tyndeste skærm, der næsten er vægtløs i sit design. Og 2018 bliver nok året hvor Microsoft så genføder smartphoneformatet med en enhed, hvor skærmen kan foldes sammen. Microsoft gør det bare for sjov. Mens Apple bliver grå og kedelig, er Microsoft dem, der sætter farver på det nye år.

Velkommen til et 2018 med kunstig intelligens, digitale assistenter, autonome hjem og en smartphone, der kan foldes sammen. Som Dronning Margrethe siger: Jeg glæder mig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Sport

Luften er blevet renset i Århus Håndbold: Bagspiller tilbage i truppen til tirsdagens kamp mod Skjern

Annonce