Annonce
Debat

Hvad er dovenskab?

Anette Schnieber, Ph.D., psykolog, VIA Ernæring & Sundhed

For nyligt bad jeg mine studerende på Professionsbacheloruddannelsen i Ernæring & Sundhed komme med forslag til temaer til psykologitimerne. Et af forslagene var: "Hvordan arbejder man med dovne klienter?"

Som bruger af det danske sprog kender jeg selvfølgelig ordene "doven", "dovenskab", "at dovne", osv. Alligevel kunne jeg svare på den studerendes spørgsmål - jeg blev endda i tvivl om, hvorvidt man kunne sige, at vi allerede havde dækket dette område i tidligere lektioner. Grunden til denne tvivl var, at man faktisk ikke arbejder med begreberne "doven", "dovenskab" osv. i den videnskabelige sundhedspsykologi.

Min hverdagsforståelse af sproget gør, at jeg har et klart billede af den situation, den studerende spørger til (fx en klient, der ligger på sofaen dagen lang og ikke gør noget for at forbedre sin problematiske overvægt og sit skrantende helbred), men når jeg skal arbejde med denne situation ud fra min teoretiske og forskningsbaserede viden om sundhedsadfærd, er der pludselig rigtig mange forskellige måder at beskrive og forstå klienten på, og dermed rigtig mange forskellige måder at hjælpe ham på.

Så hvordan ser forskellige sundhedspsykologiske tilgange på "dovne klienter"?

Først og fremmest kan man tage udgangspunkt i enten klientens adfærd eller klientens personlighed. Med fokus på det første vil en doven klient således være en klient, der ikke gør så meget, eller måske slet ingenting. Måske siger vedkommende oven i købet selv: "Jeg er doven/jeg elsker at dovne" eller: "Motion - det gider jeg ikke", osv.

Disse adfærdsbeskrivelser fortæller os imidlertid ikke noget om, hvorfor klienten ikke handler eller ikke "gider": De viser os kun resultatet. Måske er klienten ikke fysisk aktiv, fordi han ikke kan se, hvad han skulle få ud af det - viden kan med andre ord være en del af årsagen til manglende handling.

Det kan også være, at klienten udmærket godt ved, hvad han kunne få ud af at handle anderledes, men det, han får ud af at blive på sofaen, opleves p.t. som mere værdifuldt for ham - eller de positive konsekvenser ved fysisk aktivitet føles længere væk og har dermed sværere ved at motivere ham end de umiddelbare negative konsekvenser (udgifterne, tidsforbruget, den fysiske anstrengelse).

Det kan også være, at han oplever vigtigheden af aktivitet som meget stor - men han har til gengæld meget lille tro på egne evner til at blive fysisk aktiv, og derfor kaster han sig ikke ud i projektet: Hvorfor starte noget, som man tror blot vil føre til nederlag?

En "doven" adfærd kan med andre ord forstås ud fra, hvad klienten ved på et givent tidspunkt, samt hvilke sider af ambivalensen vedrørende adfærdsændring klienten er i mental kontakt med. Et udtryk som: "Jeg gider ikke x" kan således forstås som resultatet af denne vejen for og imod: Der er flest ting, som klienten ved eller i kontakt med, der taler imod ændring og for status quo.

"Jeg elsker at dovne" betyder, at klienten i talende stund er i rigtig god kontakt med, hvor dejligt det er at ligge på sofaen og se TV. "Jeg er doven" betyder, at klienten forstår og forklarer sin egen sundhedsadfærd ud fra en personlighedsforståelse: Ikke at gøre noget er en adfærd, der kendetegner mig på tværs af tid og situationer.

Spørgsmålet er, om dette nødvendigvis er rigtigt - er der ingen sammenhænge, hvor han foretager sig noget som helst? Sandsynligvis er svaret, at selvfølgelig er der det, og hvis kendetegnet for disse situationer er, at han der ser mening med eller har interesse for handlingen, så er vi tilbage ved, at såkaldt "dovenskab" handler om motivation (forstået som tro på vigtighed af og evne til handling) og ikke om et negativt karaktertræk.

Lad os vende den om: hvor mange af os er aktive på områder, hvor vi ikke ser mening med handling, eller hvor vi tror, at fiasko er det mest sandsynlige resultat? Skal vi kaldet det "dovenskab" - noget ved dig, som er galt med dig - eller er det faktisk en temmelig rationel måde at bruge tid og energi?

Så: Hvis du tror, at andres adfærd skyldes "dovenskab", så husk, at du ser, at de ikke handler, men du ved ikke, hvorfor de ikke handler. Manglende viden, manglende tro på egne evner til at gennemføre en forandring, fysiske barrierer (fx træthed), eller problemer med at se målet og fordelene, der ligger langt ude i fremtiden, er alle faktorer, som sundhedsvejlederen kan hjælpe klienten med, uden at han - eller klienten selv - behøver at ty til negative personlighedsbeskrivelser, der kan rumme temmelig megen skyld og meget lidt håb.

Skal vi kaldet det "dovenskab" - noget ved dig, som er galt med dig - eller er det faktisk en temmelig rationel måde at bruge tid og energi?

Annonce
Aarhus For abonnenter

Jonas fandt aldrig Nick den nat på havnen: - Der dør for mange. Vi bliver nødt til at overveje hegn

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Dagens corona-tal: Smitten spreder sig med stor hastighed, men der er også en god nyhed

Aarhus For abonnenter

Mennesker med magt: Her er Bente Byudvikling

Alarm 112

I røg og damp: Kontorer hos Billigblomst fik hjælp af brandvæsenet

AGF

AGF skal møde norsk mesterhold og svensk modstand på træningslejr

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Aarhus For abonnenter

Ny rådmand varsler flere slanke højhuse: Fortætning er ikke et skældsord - det kan være godt for byen

Debat

Dansk Erhverv er klar: Lad os sammen gå nye og grønne veje

Aarhus

10 millioner for nyt letbanestop til badegæster og skovture: Politikerne er positive, men fagfolk er ikke om bord

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Erhverv

Med millionopbakning er ny århusiansk hjælpe-app endelig i luften: - Vi skal være Europas største

Aarhus For abonnenter

Her er de mest magtfulde personer i Aarhus: Se Stiftens Magtliste fra nummer 20-11

Alarm 112

Videodagbøger kredser om masseskyderier selv om plan var droppet

Annonce