Annonce
Kronik

Hvad får vi ud af at læse?

For hvis vi skal have mulighed for at løse klimaproblematikkerne og andre komplekse problemstillinger, så er der brug for, at fremtidens unge bliver uddannet i tilstrækkelig grad, og her er bogen vigtig.

Fremtiden er på spil. Og det er den på både store og små fronter. I forhold til klimaet, i forhold til potentielle konflikter, der kan smide verden ud i nye krige, men også i forhold til læsning. Eller rettere sagt i forhold til manglende læsning. Og det store problem, når vi netop har fremtiden i kikkerten, er, at det drejer sig om de unges læsevaner - eller mangel på samme. Udbuddet af bøger til netop det unge publikum har aldrig været større, det kan jeg se på det bibliotek, hvor jeg arbejder. Det vrimler med gode bøger til vores børn og unge, men der er stadig et fald i antallet af yngre læsere.

Så kan man jo overveje, hvad den faldende interesse skyldes. Og der er naturligvis flere ting, men en god forklaring kan leveres med ét produktnavn: iPad. Så vil du måske sige, at det er en overdrivelse at pege så ensidigt på dén skærm som synderen, og det er det måske også. Måske vi skulle inddrage computeren også. Og for mange planer i hverdagen, for mange fritidsaktiviteter og for mange travle forældre. Uanset hvordan man vender det, er litteratur og læsning presset, bogen er ikke øverst på listen i en travl ”what’s in it for me”-hverdag. Ofte er den slet ikke med på listen, for i dag kæmper bogen en ulige kamp på fremmede slagmarker.

Det er beklageligt og trist set fra bibliotekarens skrivebord, og det er rent faktisk også alarmerende i et større perspektiv. For hvis vi skal have mulighed for at løse klimaproblematikkerne og andre komplekse problemstillinger, så er der brug for, at fremtidens unge bliver uddannet i tilstrækkelig grad, og her er bogen vigtig.

Uddannelse kræver læsning, og det kræver, at man er en trænet læser, at man har erfaring med og kendskab til læsning af forskellig slags. At man er en læser, der også læser med lysten som kompas. Jeg forstår godt, at mange unge mennesker er trætte af at læse. For dem er læsning bare en pligt i skolen, så vi skal have fat i noget, der vækker det lystbetonede. Vi skal derhen, hvor læsningen og det at sætte sig med en bog bliver en leg i sig selv, og hvor det at læse kan være med til at udvide folks horisont. Vi skal have unge læsere, der føler, at de rent faktisk får noget ud af at læse. Det kan være en vildere fantasi, et bedre sprog, en større forståelse af verden eller mennesker eller andre store og svære emner. Kort sagt skal vi netop derhen, hvor ungerne ikke kan undvære at læse, hvor de faktisk vælger bogen før iPadden.

Læsning skal ikke være noget, de unge gør, fordi de skal; løftede pegefingre og ungdommen er IKKE en dynamisk duo. Det skal være noget, de gør, fordi det er et ægte godt alternativ til alt det, de ellers bruger deres tid på. Og for at det ikke bare skal blive højtflyvende ord om dommedagsprofetier og litterær redning, vil jeg her komme med nogle bud på, hvordan vi som voksne kan være med til at understøtte de unges læsning. Og mange af de samme kneb kan i øvrigt fint overføres til voksne, der måske også mangler et skub i den rigtige retning.

For det første gælder det om at tage fat på det enkelte menneske og fange vedkommende lige præcis, hvor de er. Man kan godt lave nationale læsestrategier og overordnede retningslinjer, men hvis der skal hul igennem, er det nødvendigt med én til én-tanken. Eksempelvis elsker min søn Frode at spille Fortnite, og jeg forsøger derfor at finde bøger, der måske foregår i et univers, der ligner spillet, eller måske fagbøger, som kan være om emner som computerspil generelt eller mere specifikt om Fortnite. Fagbøger kan netop være et godt supplement til skønlitteraturen og omvendt, da de to typer kan være med til at udvikle måden, man læser forskellige genrer på.

Selvom jeg har et hav af gode anbefalinger til min søn, som jeg har glædet mig til at han skulle læse - jeg arbejder trods alt på et bibliotek - så nytter mine råd ikke noget, hvis bøgerne ikke fanger hans interesse. Det kan være svært at finde det rigtige, men her kan du for eksempel hente hjælp på dit lokale bibliotek, hvor en masse dygtige mennesker står klar til at pege dig og dit barn i den rigtige retning. For retningen er vigtig. Der er masser af bøger og muligheder, og de unge (og alle andre) kan nemt fare vild i det store udbud, og så mister de måske interessen, før den for alvor har fået lov til at blomstre.

For det andet gælder det om, at du og jeg og alle andre voksne er gode forbilleder med læselyst, for den slags virker, heldigvis, stadigvæk. Lad dine børn se, at du læser. At du også kan leve uden telefonen og andre skærme i mere end otte minutter ad gangen, noget vi også selv kæmper lidt med hjemme hos os.

For det tredje er det en fremragende ide at læse sammen med dit barn. Der er ikke noget dårligt at sige om fælles læsning eller højtlæsning. Og det må gerne foregå i lidt specielle omgivelser for at give det lidt ekstra kraft. Det kan godt være, det lyder hippieagtigt og fjollet, men hvis I læser en fantasyroman, så prøv at sætte jer ud i skoven på et tæppe mellem krogede træer, eller find andre steder og miljøer, der spiller sammen med den bog, I sidder med. Her sætter fantasien kun grænserne, og det kan blive helt specielle oplevelser at sidde under trækroner eller ved en strand og sammen opleve en handling, der udspiller sig i samme slags omgivelser.

1, 2, 3 og så i gang. Det kræver lidt at gå i gang, men det behøver ikke være svært, og det her var bare tre af mine forslag, der findes en million andre gode ideer til at skabe og vedligeholde læselysten hos børn, unge og voksne. Og det er en indsats, som er værd at gøre. Det gavner os alle sammen, at vi bliver ved at have masser af glade læsere, som kan forholde sig til verden omkring dem. Og det er værd at kæmpe for, at især de unges lyst til læsning kommer til at stige. Så hvad får du ud af at læse? Mit bud er, at vi alle får en bedre fremtid.

Annonce
Jacob Holm Krogsøe er klummeskribent. Foto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce