Annonce
Kultur

Hvad går der gennem hovederne før en udstilling?

Jacob Fabricius fortæller om at lave udstillinger på det lille museum. Foto: Kim Haugaard

Kunsthal Aarhus skaber samtaler mellem erfarne folk i kunstens verden og begynder med "storebror og lillebror".

AARHUS: Det er nemt at gå ind til en kunstudstilling, hvor alt er stillet og hængt op og iscenesat på den bedste og mest gennemtænkte måde.

Men ikke mange gør sig forestillinger om, hvor meget arbejde og ikke mindst hvor mange overvejelser, der ligger bag det, vi oplever.

Det får vi snart mulighed for at få et indblik i, når Kunsthal Aarhus afvikler en ny serie af samtaler. Det hele begynder med "storebror og lillebror", det vil sige det store kunstmuseum Aros' direktør Erlend Høyersten i samtale med direktør Jacob Fabricius fra den noget mindre Kunsthal Aarhus.

Netop Fabricius' kunsthal står bag samtalerne om at kuratere udstillinger, og til at stå for programmet har kunsthallen hyret post.doc. Trine Friis fra Aarhus Universitet. Dette er blot en af de opgaver, hun udfører i den treårige periode, hun er i kunsthallen takket være penge fra Ny Carlsberg fondet.

- Vi åbner dørene til maskinrummet og fortæller om vores overvejelser og organisering. Man kan godt have en god idé med en udstilling, men den skal kunne omsættes, siger Jacob Fabricius.

Han siger, at der i dag er færre forskelle mellem Aros og Kunsthal Aarhus end for ti år siden.

- Aros har taget nogle af de ting ind, som mindre museer også ofte har, mens det er noget tungere at lave de store udstillinger på museerne end vores mindre og måske frækkere. Vi har ikke så mange restriktioner eller skal hente tilladelser og tegne forsikringer, så vi kan rykke hurtigere, siger Jacob Fabricius.

Annonce
Erlend Høyersten fortæller om at lave udstillinger på det store museum. Foto: Kim Haugaard

Jacob Fabricius mener også, at Aros har anderledes forpligtelser over for fortiden med den store samling af værker.

- I kunsthallen har vi intet, opbevarer ikke noget, men skaber noget fra gang til gang inden for vores metier, som er samtiden og samtidskunsten, siger Fabricius, og ved at tage en post.doc. ind som her får vi mulighed for at gå i dybden og skabe bro mellem forskning og praksis.

Kunsthal Aarhus har også en etårig aftale med ph.d. Helga Just Christoffersen, som for tiden er assisterende kurator på New Museum, en slags kunsthal i New York.

- Med disse to har vi kompetente folk, som dykker ned i materien og deler deres viden med os, siger Jacob Fabricius.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce