Annonce
Aarhus

Hvad har den kostet og hvorfor spreder den sand: Her er alt du skal vide om letbanen

Aarhus Letbane

Foto: Kim Haugaard

- Aarhus Letbane er ejet 50/50 af Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

- Letbanen kører med to forskellige letbanetog:

32 m langt Stadler Variobahn og indrettet med relativt flere døre og ståpladser, især til den indre strækning og strækningen mod Odder. Topfart: 80 km/t.

39 m langt Stadler Tango, især til strækningen mod Grenaa og derfor indrettet med flere og større sæder til den lange tur. Topfart: 100 km/t.

26 togsæt i alt - 14 Variobahn, 12 Tango. Variobahn har plads til 216 passagerer, Tango til 256.

- Aarhus Kommunes Handicapråd og Ældreråd har været med til at indrette letbanetogene for at sikre god tilgængelighed for alle.

- Sammenlignet med de dieseldrevne nærbanetog, som Letbanen afløser, halverer de eldrevne letbanetog støjen.

- Letbanen kører på strøm, der fremstilles ved hjælp af biomasse og vindkraft.

- Langs med de 110 km letbane er der opstillet knapt 3.000 master til at holde kørestrømmen.

- Når Letbanen er i fuld drift, vil den få otte afgange i timen i det centrale Aarhus.

- Letbanen må gerne dele pladsen med andre trafikanter på indre strækning - derfor er der ikke længere hegn og bomme langs med skinnerne på den nye havnefront i Aarhus.

- Strækningerne mod Odder og Grenaa minder mere om en jernbane med overkørsler, bom- og signalanlæg

- Aarhus Letbane bliver Danmarks første letbane. Odense og København følger efter senere.

- Letbanetogene medbringer deres egen sandkasse, så de kan sprede sand på skinnerne for at bremse eller accelerere, når der f.eks. er rimfrost på Randersvej eller andre stejle steder.

- Når letbanetogene bremser, bliver bremseenergien til strøm, der via kørestrømsledningerne kan bruges af de andre letbanetog i nærheden.

- Den samlede pris for 110 km letbane og 26 letbanetog løber op i 3,5 milliarder kroner.

- Letbanens infrastruktur - skinner, kørestrøm og signalanlæg - er bygget af italienske Ansaldo STS. Det er også dem, der har bygget metroen i København - men ikke IC4-togene, som søsterselskabet AnsaldoBreda har bygget.

- Letbanens etape 1 åbner i tre faser. 21. december 2017 åbnede første del af indre strækning mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby. 25. august 2018 åbner strækningen mod Odder, og samtidig hermed åbner strækningen mellem Skejby og Lisbjergskolen. Senere åbner den sidste del af strækningen mod Grenaa.

Særligt for strækningen mod Odder

- Strækningen fra Aarhus H til Odder udgør 29 kilometer og forbinder den nye, indre strækning med den tidligere nærbane.

- Strækningen består af alt 15 eksisterende stationer, hvor perronerne er blevet ombyggede og tilpassede til letbanedrift.

- På de 15 standsningssteder er der opsat nye læskærme, så de rejsende kan vente i læ for regn og rusk. I de nye læskærme bliver der opsat LED-lys og ny skiltning, som man kender det fra standsningsstederne i Aarhus.

- Der er desuden opsat nye, digitale infoskærme, som løbende kan opdatere de rejsende om drift, ankomst- og afgangstider. Skærmene er realtidsstyret af Rejseplanen.dk. På knudepunkter som Odder og Tranbjerg Station vil infotavlerne også vise bus- og togtider for øvrige forbindelser.

- Turen fra Odder til Aarhus H kommer til at tage ca. 38 minutter. Der bliver halvtimesdrift mellem Aarhus og Odder.

- Letbanen stopper ved alle standsningssteder på indre strækning, men på strækningen mod Odder skal man ved udvalgte standsningssteder trykke på stopknappen, når man skal af. Det vil blive annonceret over højtaleren.

- Mere om rejsetider, rejsebestemmelser og priser kan læses på midttrafik.dk.

Særligt for strækningen mod Lisbjerg

- Strækningen mellem Skejby Sygehus og Lisbjergskolen er på tre kilometer. Med åbningen af strækningen tilføjes fem nye standsningssteder til letbanelinjen.

- Strækningens perrondesign lægger sig op ad det, som allerede nu er i brug i det centrale Aarhus.

- Turen fra Universitetshospitalet i Skejby til Lisbjergskolen kommer til at tage ca. 8 minutter. Der bliver halvtimesdrift mellem Universitetshospitalet i Skejby og Lisbjergskolen.

- Når Aarhus Letbane åbner den sidste del af letbanestrækningen mod Grenaa, bliver den sidste del af indre strækning taget i brug, og det bliver muligt at køre videre mod Nye og Lystrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce