Annonce
Østjylland

Hvad har traktordæk og hospitalsklovne med hinanden at gøre?

I crossfit løfter man frie vægte i form af eksempelvis traktordæk og træstammer. Filosofien er, at man gerne må kunne bruge teknikkerne til noget i det virkelige liv - eksempelvis hvis man skal fjerne en træstamme fra sin have. Foto: Simon Dambro
I søndags prustede og stønnede lokale crossfittere sig gennem forhindringsbanen ved Sprækkebjerg Friluftscenter og samlede samtidig penge ind til De Danske Hospitalsklovne.

Hammel: De Danske Hospitalsklovne fik hjælp fra en uventet kant i den forgange weekend.

Søndag 7. juli var 51 crossfittere fra Viborg, Herning og Randers samt forhindringsløbere fra Hammel samlet på Friluftscenter Sprækkebjerg i Voldby ved Hammel. Her blev der smidt rundt med alt fra tunge traktordæk, kampesten og træstammer samt prøvet kræfter med den store militært inspirerede forhindringsbane, som friluftscentret er kendt for.

Dagen handlede først og fremmest om at have det sjovt og få sved på panden, men samtidig var det en fundraiser for De Danske Hospitalsklovne. Deltagerne skulle hver smide 100 kroner for at deltage, og heraf gik en 50'er til hospitalsklovnenes arbejde, mens resten gik til forplejning på dagen.

Dermed kom der 2550 kroner ind fra deltagerne, og Friluftscenter Sprækkebjerg valgte at smide 1000 kroner oven i puljen, så i alt er der en check på 3550 kroner på vej til hospitalsklovnene.

Annonce

Tre ting du skal vide om crossfit

  1. Crossfit er en relativt ny sport, som blev opfundet i 2001 af den tidligere amerikanske gymnast Greg Glassman. De første år fandtes sporten kun i hans garage, men da han oprettede hjemmesiden crossfit.com og gjorde principperne for træningen tilgængelige for alle og enhver, spredte sporten sig som en steppebrand over hele verden.

    Alene i Danmark findes der ifølge den officielle hjemmeside cirka 70 steder, man kan træne crossfit. Det er efter sigende den hurtigst voksende fitnessform i verden.
  2. Filosofien i crossfit er at skabe den helstøbte atlet som en blanding af en løber, en vægtløfter og en gymnast. Med andre ord specialiserer man sig ikke i kun at være superhurtig eller bomstærk, men forsøger i stedet at ramme en balance. Af samme årsag er sporten populær blandt militærfolk og politifolk.
  3. I modsætning til mere traditionel fitness bruger man i crossfit meget få deciderede motionsmaskiner. I stedet benytter man sig typisk af sandsække, armhævningsstativer, gymnastik-ringe, traktordæk og trækasser i træningen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce