Annonce
forside

Hvad kan kilderne bruge Stiften til: Food Festival ville ikke være det samme uden byens avis

Anna Lund, direktør for Food Festival, ser Århus Stiftstidende som en afgørende aktør i forhold til, hvor mange besøgende de får på festivalen. - Vi har brug for avisen til at rive borgerne ud fra supermarkederne og ned på græsset og møde landmændene og michelin-kokkene, forklarer hun. Foto: Jens Thaysen

Når man skal invitere hele Aarhus og oplandet til Food Festival, er Århus Stiftstidende uundværlig, mener direktøren for festivalen, Anna Lund. Hun ved ikke, hvor Food Festival var i dag, hvis ikke det var for avisen og dens læsere.

AARHUS: Når man hele året knokler for at stable et arrangement på benene, er det altafgørende, at man kan få sit budskab ud til borgerne i Aarhus og oplandet, forklarer Anna Lund, direktør for Food Festival.

Og der er Århus Stiftstidende en kæmpe hjælp.

- Hvordan får vi sagt, at det er nu, så folk ikke først får øjnene op for det bagefter? Vi har ikke selv mandskab til at kommunikere ud med den volumen, som Århus Stiftstidende kan dagene op til og under, fortæller hun. Det ville kræve en hel kommunikationsafdeling mere.

- Derfor er avisen en uundværlig forlænget arm for os. Hvis ikke det var for Århus Stiftstidende, så ved jeg ærlig talt ikke, hvor vi var, siger Anna Lund.

Det, som avisen kan, er at ramme bredt og ramme nogle engagerede læsere, der er interesserede i, hvad der sker i byen - og som orienterer sig gennem avisen. Det er abonnenterne, børnebørnene og svigerfamilien på Djursland.

- Vi vil jo gerne ramme børnefamilierne og alle os dødelige mennesker, der måske kun kan lave 5-7 retter. Dem, som ikke kan fritere en rødbede, siger Anna Lund.

Dem fanger man gennem avisen og ikke på deres egen Facebookside. På den måde bliver Food Festival ikke kun for de inkarnerede mad-elskere, der automatisk sætter kryds i kalenderen, så snart det omhandler mad - men alle typer. For hele familien, for dig og mig, forklarer hun.

Derfor er de afhængige af, at nogen fortæller om dem og det, de laver, og som kan ramme Aarhus og omegn, som de sociale medier ikke kan. Så kan alle i Aarhus møde landmanden og Michelin-kokken på græsset ved Tangkrogen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se listen og prisen: Kommunen har solgt 32 ejendomme siden 2007

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Annonce