Annonce
forside

Hvad kan kilderne bruge Stiften til: Politikeren har fået både tæsk og ros i spalterne

Marc Perera Christensen (K) har altid haft et godt og tæt samarbejde med Århus Stiftstidende, fortæller han. Men hvorfor vælger man at stille op som kilde - også når det gælder kritiske sager? Det har avisen spurgt ham om. Foto: Jens Thaysen

Som byrådspolitiker i Aarhus Kommune må man lægge øre til meget i avisens ledere, analyser og baggrundsartikler. En af dem af Marc Perera Christensen (K). Han har fået en vis mængde tæsk, men værdsætter alligevel avisens vigtige rolle i demokratiet og lokalsamfundet.

AARHUS: Man får en god portion øretæver i Århus Stiftstidende som byrådspolitiker i Aarhus Kommune. Det mener den konservative Marc Perera Christensen i hvert fald, han har fået.

På trods af det har han altid haft et godt og tæt samarbejde med Århus Stiftstidende - på både godt og ondt, fortæller politikeren, der trådte ud af politik for at være direktør for Erhverv Aarhus.

- Jeg har altid gerne villet stille op til interview i Århus Stiftstidende - selv når det har været træls, og jeg har fået en del tæsk. Særligt er jeg blevet revset rigeligt i avisens ledere. Til gengæld har jeg stor respekt for, at de har ansigter, og altså en afsender, på. At man på den måde kæmper pande mod pande, siger Marc Perera Christensen.

Men han er glad for, at man som byrådspolitiker også får mulighed for at komme ud med de gode historier, og at det ikke kun er de dårlige ting, der bliver fremhævet. Særligt de sidste par år, fremhæver han positivt.

- Jeg glæder mig over avisens udvikling, som jeg har kunnet følge de seneste år. Avisen er gået fra at være lidt bitter og gnaven til at være mere positiv. Nu afspejler avisens dækning også, hvor fantastisk en by det er at bo og arbejde i. Og det, synes jeg, klæder den.

Annonce

Ros til journalisterne

Avisen har stadig den kritiske journalistik, som gør den til en væsentlig medspiller i demokratiet, men det er mere balanceret nu, forklarer Marc Perera Christensen. Også selvom den kritiske journalistik kan mærkes, når avisens journalister stiller skarpt på ham i deres politiske analyser, tilføjer han.

Men han roser også journalisterne. Særligt Søren Willumsen, som Marc Perera Christensen har haft meget kontakt med i forbindelse med byrådspolitik, har han sat stor pris på.

- Man kan tale i dybden med Willumsen om mange emner på grund af hans grundighed og hukommelse. Det værdsætter jeg, og det afspejler sig også i avisens dækning. Og det er blandt andet derfor, jeg gerne vil stille op i avisen, siger Marc Perera Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce