Annonce
forside

Hvad kan kilderne bruge Stiften til: Politikeren har fået både tæsk og ros i spalterne

Marc Perera Christensen (K) har altid haft et godt og tæt samarbejde med Århus Stiftstidende, fortæller han. Men hvorfor vælger man at stille op som kilde - også når det gælder kritiske sager? Det har avisen spurgt ham om. Foto: Jens Thaysen

Som byrådspolitiker i Aarhus Kommune må man lægge øre til meget i avisens ledere, analyser og baggrundsartikler. En af dem af Marc Perera Christensen (K). Han har fået en vis mængde tæsk, men værdsætter alligevel avisens vigtige rolle i demokratiet og lokalsamfundet.

AARHUS: Man får en god portion øretæver i Århus Stiftstidende som byrådspolitiker i Aarhus Kommune. Det mener den konservative Marc Perera Christensen i hvert fald, han har fået.

På trods af det har han altid haft et godt og tæt samarbejde med Århus Stiftstidende - på både godt og ondt, fortæller politikeren, der trådte ud af politik for at være direktør for Erhverv Aarhus.

- Jeg har altid gerne villet stille op til interview i Århus Stiftstidende - selv når det har været træls, og jeg har fået en del tæsk. Særligt er jeg blevet revset rigeligt i avisens ledere. Til gengæld har jeg stor respekt for, at de har ansigter, og altså en afsender, på. At man på den måde kæmper pande mod pande, siger Marc Perera Christensen.

Men han er glad for, at man som byrådspolitiker også får mulighed for at komme ud med de gode historier, og at det ikke kun er de dårlige ting, der bliver fremhævet. Særligt de sidste par år, fremhæver han positivt.

- Jeg glæder mig over avisens udvikling, som jeg har kunnet følge de seneste år. Avisen er gået fra at være lidt bitter og gnaven til at være mere positiv. Nu afspejler avisens dækning også, hvor fantastisk en by det er at bo og arbejde i. Og det, synes jeg, klæder den.

Annonce

Ros til journalisterne

Avisen har stadig den kritiske journalistik, som gør den til en væsentlig medspiller i demokratiet, men det er mere balanceret nu, forklarer Marc Perera Christensen. Også selvom den kritiske journalistik kan mærkes, når avisens journalister stiller skarpt på ham i deres politiske analyser, tilføjer han.

Men han roser også journalisterne. Særligt Søren Willumsen, som Marc Perera Christensen har haft meget kontakt med i forbindelse med byrådspolitik, har han sat stor pris på.

- Man kan tale i dybden med Willumsen om mange emner på grund af hans grundighed og hukommelse. Det værdsætter jeg, og det afspejler sig også i avisens dækning. Og det er blandt andet derfor, jeg gerne vil stille op i avisen, siger Marc Perera Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce