Annonce
Aarhus

Hvad var bedst for Aarhus – kom og hør byrådspolitikernes bud

Aarhus Byråd fylder 150 år i år. Det fejrer Aarhus Stadsarkiv ved at kåre alle tiders bedste byrådsbeslutning. Tirsdag aften ved et offentligt arrangement byder politikerne ind på en vinder.

Aarhus: Til dagligt er det dem, der sidder rundt om byrådets bord og træffer de beslutninger, der former byens fremtid. Men hvad, synes de selv, er en god beslutning på byens vegne? Er der tid til at standse op midt i et hektisk politikerliv og kaste blikket tilbage på byens historie og fremad mod fremtiden? Javist.

Ved et offentligt arrangement byder en håndfuld politikere ind på alle tiders bedste beslutning i Aarhus Byråd.

Anledningen til arrangementet er, at det i år er 150 år siden, byrådet trådte sammen første gang. Det jubilæum fejrer Aarhus Stadsarkiv ved at lade vælgerne stemme om byrådets bedste beslutninger – ved at dykke ned i kommunens arkiv!

I de seneste måneder har udvalgt beslutninger været præsenteret årti for årti, og nu nærmer slutspurten sig. I denne uge har Stadsarkivet præsenteret de udvalgte kandidater fra perioden 2000 til 2010, så om et par uger skal der stemmes blandt alle årti-vinderne.

Ved arrangementet i FO-byen, som stadsarkivet står bag, vil Rabih Azad-Ahmad (Radikale Venstre), Gert Bjerregaard (Venstre), Mette Skautrup (Det Konservative Folkeparti), Steen Bording Andersen (Socialdemokratiet) og Hans Skou (Venstre) præsentere deres favoritter på byrådets bedste beslutninger.

Hør også Lone Hindø (Socialdemokratiet) fortælle om ”Byrådsarbejdet før og nu – mit liv i byrådet”.

Hvornår: Tirsdag 11. juni kl. 19.00-21.00

Hvor: Stiften Loungen, FO-Byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Tilmelding: https://www.fo.dk/alle-kurser/dofo/alle-kurser/cat/alle-kurser/hold/19-1818

Annonce

Her er vinderne fra hvert årti

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce