Annonce
Debat

Hvad vil du helst: Tag med til et forlis i Ishavet eller et forlis i Coronahavet

"Der ligger to mænd iført redningsveste i det iskolde vand, i Ishavet, en mand på 40 år og en ældre mand på 65 år, og der er kun plads til én mere på redningsbåden. Redningshelikopteren kan først være fremme om en time", skriver John Eriksen. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

DEBAT: Der ligger to mænd iført redningsveste i det iskolde vand, i Ishavet, en mand på 40 år og en ældre mand på 65 år, og der er kun plads til én mere på redningsbåden. Redningshelikopteren kan først være fremme om en time.

Det er ren overlevelse for de to. De er i chok og kæmper for at komme op i redningsbåden. Ingen tænker klart, alle er paniske og handler instinktivt. Derfor bliver det den stærkeste, som til sidst hiver sig op og er reddet. Den anden klarer det ikke.

Med ét breder en larmende stilhed sig, og man hører kun bølgernes skvulp mod redningsbåden.

Hvis der derimod var én på redningsbåden, som havde en relation til ham den ældre, der ligger og kæmper med krampe, så ville vedkommende instinktivt gøre alt for at hjælpe ham og måske, ved de andres hjælp, få ham op af vandet, mens den anden må blive derude i stilheden.


Men i Coronahavet er der også plads til håb og tro. Der vil være overskud til at hjælpe den næste.


Sker forliset nu i Coronahavet, vil de to mænd iført redningsveste ligge i varmere vand. Kroppen vil ikke gå i chok, og hvis de kan holde hovedet oven vande, vil de begge kunne overleve i længere tid, dog den ældre nok ikke så længe som den yngre.

Helikopteren kan være der inden for en time. De to forliste i det store Coronahavet føler sig hjælpeløse; men panikken kan holdes nede, hvis de, der har deres på det tørre på redningsbåden – og en Mette Frederiksen ved roret – tænker sig om og hjælper de to til at forstå deres situation. Rolig nu, rolig!

Måske er der ligefrem overskud på redningsbåden til at skiftes til at tage plads i vandet – om ikke andet, så for at den ældre mand kan komme op af vandet og blive tør. Der er jo kun en time, til redningen er her.

Situationen er den samme begge steder – et forlis er et forlis. Dog er rammerne forskellige og giver andre løsninger og udfald for redning. I Ishavet vil den ældre dø, inden redningshelikopteren kan nå frem. I Coronahavet vil de begge til sidst komme op og med al sandsynlighed overleve.

Hvad er så min pointe? I Ishavet vil det handle om, hvem der skal overleve, og i Coronahavet om, hvem der får mest af sit på det tørre.

Jammer fra Ishavet er som udgangspunkt mere alvorligt end jammer fra Coronahavet. Ligger man i Ishavet, er man i chok og er lammet; der ingen hjernevirksomhed og et meget lille håb om overlevelse. I Coronahavet er man ved bevidsthed og har overskud til at råbe "HJÆLP".

Og alligevel kan vi høre derudefra, at: "Nu må det være min tur"; "Hvorfor må jeg ikke komme op i redningsbåden? Der er jo plads. Den er jo ikke gået under endnu"; "Når han må komme op, hvorfor så ikke mig? Det er ikke retfærdigt!"; "Se hende Mette, hun sidder bare der ved roret og gør ingenting!" ...

Men i Coronahavet er der også plads til håb og tro. Der vil være overskud til at hjælpe den næste, for: "Hvor galt kan det lige gå for mig i forhold til ham på 65 år, der rent faktisk kunne gå hen og dø? Det giver jo rigtig god mening, når jeg ikke selv er livstruet, hvis jeg kan hjælpe til med, at også han overlever forliset. Og det skal nok blive min tur til også at få mit på det tørre ... Og jeg er trods alt i live".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Nyt plejehjem for demensramte borgere åbner i Aarhus

Debat

Marselistunnelen - en nødvendighed?

Aarhus

Livet i en fredet bygning: - Vi lever på husets præmisser

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce