Annonce
Debat

Hvad ville Peter Sabroe sige til Sjælsmark?

Rød arv: Det hænder, at nogle siger, at vi savner en Peter Sabroe - den socialt bevidste socialdemokratiske politiker, der omkom ved en togulykke i 1913. Hvad ville han sige, hvis han pludselig dukkede op i dag?

Han går ind skolerne og spørger, hvor spanskrøret står. Det er der ikke mere. Så spørger han, om hvor mange lussinger lærerne stikker ud. Nul er svaret. Så tager han ud på fabrikkerne for at se, hvordan børnearbejderne har det? Han finder ingen børn. Umiddelbart er forholdene i orden. Han ser sig om på gaderne. Er der pjaltede og barfodede børn? Heller ikke. Peter Sabroe er lige ved at glæde sig over, at hans kamp i årtierne før og efter 1900 har båret frugt.

Han kendte til kapitalismens forarmelse af arbejderklassen på landet og i byerne. Da han støder på Sjælsmark, begiver han sig øjeblikkeligt dertil. Med det samme sanser han indespærringen af familier fra andre kulturer. Børnene er fanget i en verden uden positiv fremtid. Han taler med børnene og er straks klar over, at de er danske. De taler naturligt dansk, er opvokset i Danmark og føler sig hjemme her. De ønsker at blive her. Sabroe indser, at børnene er sat i stå som små mennesker, der trænger til at udvikle sig harmonisk og lykkeligt.

Hvorfor rejser børnenes familier ikke tilbage? Hvorfor lader myndighederne ikke familierne få ophold i Danmark? Også her samler han myndighedernes og politikernes svar – og tygger på det. Ser Sabroe disse modsætningsfyldte svar som et dilemma? Nu bliver det svært for mig, der som et fantasieksperiment har kastet Peter Sabroe ind i nutiden. Misbruger jeg ham til egne formål?

Nok vil Sabroe have et kritisk øje til forældrene og deres ansvar. Han var ikke en mand, der ensidigt holdt hånden over forældre. Mishandlede og svigtede de deres børn, måtte de holdes op på det. I værste fald måtte børnene fjernes fra deres forældre. Men Sabroe tordnede mod mennesker, der ville ty til den løsning at tvangsfjerne børnene og fortsat lade forældrene stå til udvisning. Det ville være at skære i børnenes og forældrenes hjertebånd.

Globalisering og flygtningestrømme ville han skulle forholde sig til. Men han ville bortfeje politisk tilpassede argumenter om, at det alene er op til de udviste forældre at bedre børnenes forhold ved at rejse hjem. Hvordan kan politikere se bort fra børnenes situation? Hvordan kan de lukke øjnene for års usikkerhed og angst? Hvordan kan de lukke øjnene for, at børnene hører hjemme her?

Sabroe ville også hurtigt finde frem til, at der er nogle, der kun vil have et land for rene danskere. Han ville pille det synspunkt fra hinanden og henvise til, at der gennem århundreder er indvandret mennesker, og at de fuldgyldigt er blevet en del af Danmark. Han ville pege på de mange danskere, der på hans tid udvandrede især til Amerika og blev en fuldgyldig del af denne nation.

Han ville heller ikke have vanskeligt ved at afvise argumentet om, at lader vi afviste asylansøgerfamilier få ophold, så vil det rygtes ude i verden og medføre en ukontrolleret strøm af flygtninge. Peter Sabroe havde et følsomt og medfølende sind, der til tider løb af med ham. Men det rettede sig med handlekraft mod det enkelte barn i nød. Han forstod samtidigt, at der var samfundsmæssige kår, der skulle rettes. Han var ikke enkeltsagspolitiker, men havde fuld forståelse for den overordnede politiske kamp.

På den ene side må man tage sig af det enkelte barn - uanset hvad. På den anden side må man finde samlede politiske løsninger på verdens flygtningeproblemer. Det ville falde ham naturligt at kæmpe for barmhjertighed for børnene i Sjælsmark. Sådan tror jeg, min oldefar Peter Sabroe ville mene.

Annonce
Peter Storm
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF slog Horsens i tirsdags-test

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Aarhus For abonnenter

Omdiskuteret plejecenter skal forblive privat: Aarhus Kommune vil give firma flere år som boss i Bøgeskovhus

Annonce