Annonce
Debat

Hvem skal vinde tidlig pension i Leif Lahns lotteri?

Henrik Bach Mortensen

Pension: Den tidligere socialdemokratiske gruppeformand Leif Lahn er ligesom Lederne optaget af at hjælpe danskere, som bliver nedslidt af at være på arbejdsmarkedet. Det er godt, at vi er flere, der vil arbejde for en så vigtig sag.

Derfor har jeg svært ved at forstå den kritik, som Leif Lahn rejser af Lederne. I Avisen Danmark i lørdags skrev Lahn, at førtidspension ikke må være den eneste mulighed for at trække sig tidligt tilbage. Ofte virker det som et lotteri, om man får tilkendt førtidspension eller ej, og det kan vi ikke være bekendt, lød det fra Leif Lahn.

Hos Lederne er vi enige i, at det nuværende førtidspensions-system skal forbedres, så det bliver lettere og enklere for de, som reelt er nedslidte, at få tilkendt førtidspension. Det er en langt bedre løsning, end socialdemokraternes pensionsgavebod, hvor tusinder af ikke-nedslidte står til gevinst.

Ifølge Leif Lahns partiformand vil S bruge tre milliarder på at give op mod hver femte senior ret til tidlig pension. Det på trods af, at kun fem procent ifølge forskningsprojektet Seniorarbejdsliv selv mener, de er nedslidte.

Med andre ord vil en stor gruppe af seniorerne med S-udspillet kunne gå tidligt på pension, selvom de ikke har behov for det. Ikke underligt, at økonomer og arbejdsmarkedsforskere siger, at milliarderne, som S vil afsætte til tidlig pension, kunne være brugt mere fornuftigt.

Det kan anbefales Leif Lahn og hans partifæller at lytte til sagkundskaben og i stedet komme med økonomisk ansvarlige, målrettede bud på, hvordan vi kan hjælpe dem, som reelt er nedslidte og har brug for at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Annonce