Annonce
Indland

Hver anden efterkommer vil have religionskritik forbudt

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Efterkommere af ikkevestlige indvandrere ønsker i langt højere grad at beskytte religion mod kritik.

Det skal være slut med oplysningstidens ideal om religionskritik, mener knap halvdelen af efterkommere af ikkevestlige indvandrere bosat i Danmark.

Tallet stammer fra et notat, der er en del af Udlændinge- og Integrationsministeriets samlede årlige undersøgelse af ikkevestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab, som offentliggøres i denne uge.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

På spørgsmålet, hvor enig eller uenig er du i, at det bør være forbudt at kritisere religion, erklærer 48 procent af efterkommerne sig således ”helt enig”.

For indvandrere, der har opholdt sig mindst tre år i Danmark, er 42 procent enige, mens det gælder for 20 procent etniske danskere.

Forkvinden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, er ikke overrasket over, at der er flere efterkommere end indvandrere, der mener, at kritik af religion bør forbydes.

Hun mener, at tallet hænger sammen med, at efterkommere bliver mere religiøse end deres forældre.

En udvikling, der efter hendes opfattelse skyldes, at efterkommere ikke føler sig som en del af det danske samfund.

- Når man står uden for samfundet, kan religion blive et trækplaster for at få identitet og føle sig som en del af et fællesskab. Det er i sig selv ikke et problem – problemet opstår, hvis det er ens eneste tilhørsforhold, siger Halima El Abassi til Kristeligt Dagblad.

Ud over spørgsmål om religion indeholder medborgerskabsundersøgelsen en lang række emner, der tager udgangspunkt i nydanskeres værdier og holdninger til blandt andet ligestilling, homoseksualitet og det at føle sig dansk.

Resultaterne er langtfra entydige: På den ene side identificerer flere nydanskere sig for eksempel i dag som danske end for ti år siden, og tolerancen over for homoseksualitet er ligeledes steget.

På den anden side er der sket en stigning i antallet af nydanskere, der mener, at piger kun bør gifte sig med en mand, som familien accepterer.

Karen Nielsen Breidahl, lektor ved institut for politik og samfund på Aalborg Universitet, har blandt andet forsket i værdiforståelser mellem etniske danskere, indvandrere og efterkommere.

Hun siger til Kristeligt Dagblad, at man skal passe på med at se undersøgelsen og i særdeleshed spørgsmålet om religionskritik som et udtryk for, hvordan det står til med integrationen generelt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce