Annonce
Indland

Hver tiende kirke under folkekirken kan kalde sig grøn

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
240 af knap 2400 kirker har papirer på, at de opfylder visse krav til energiforbrug og bæredygtig drift.

Landets knap 2400 kirker skal være grønnere og mere klimavenlige, lyder det fra biskopperne.

De ti biskopper har på det seneste bispemøde tilsluttet sig det nationale klimamål om en reduktion af CO2-udledningen på 70 procent inden 2030.

Mange menighedsråd og kirker er allerede i gang med arbejdet.

Faktisk er 240 kirker - hver tiende - blevet certificeret som en grøn kirke.

For at blive grøn kirke skal man kunne svare ja til mindst 25 ud af 48 tiltag om bæredygtig adfærd.

Det handler eksempelvis om energiforbrug, sortering af affald, driften af kirkegården, og måden kirkens jorde dyrkes på.

Biskoppernes melding vil helt sikkert få antallet af grønne kirker til at stige, forudser formanden for de grønne kirker, provst Keld Balmer Hansen, Bogense Provsti.

- Jeg ser det som en kolossal opbakning, og jeg mener også, det er den eneste rigtige vej at gå.

- Ikke fordi jeg ser det som vores opgave at pege fingre ad nogen. Men der er bare nogle emner, vi ikke kan vende ryggen til, siger Keld Balmer Hansen.

Kirken er udfordret af, at det ofte er nogle meget gamle bygninger. Noget af det første, man kigger på, er forbruget af varme og elektricitet.

- Det kan være at se på, hvornår man får tændt for varmen, og hvornår man får slukket for den.

- Det er nogle simple tiltag, som ikke er på plads alle steder. Men det er nogle lavthængende frugter at plukke, siger Keld Balmer Hansen.

Ofte er tiltagene forbundet med besparelser i det lange løb.

- Vi ser mange kirker, der gennemfører ret begrænsede tiltag og på den måde kan spare en masse penge. Og sparede penge kommer kirkelivet til gode, siger Keld Balmer Hansen.

Et parameter for de grønne kirker er eksempelvis dyrkningen af jordene.

Kirken ejer 11.000 hektar jord, hvoraf godt 8000 er landbrugsjord, der er bortforpagtet til lokale landmænd.

Det meste af jorden dyrkes konventionelt. Kun 11 procent af landbrugsjorden drives økologisk.

- Kirkens arealer svarer til Lollands samlede areal, og jeg tror, vi kommer til at se ændringer her.

- Vi arbejder meget med at gøre menighedsrådene bevidste om, at jorden ikke nødvendigvis skal forvaltes på samme måde de næste ti år, som de er blevet hidtil, siger Keld Balmer Hansen.

Partiet Alternativet agter i øvrigt at fremsætte lovforslag om, at kirkens landbrugsarealer udelukkende drives økologisk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce