Annonce
Indland

Hver tredje gymnasieelev har overvejet at droppe ud

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Få bliver mobbet, og den sociale trivsel er god. Men mange elever føler sig pressede, viser undersøgelse.

Langt de fleste gymnasieelever er overvejende glade for at gå i skole. Det viser den første store nationale trivselsundersøgelse med deltagelse af godt 83.000 elever i 1.g og 2.g.

Men samtidig svarer 31 procent af eleverne, at de i skoleåret seriøst har overvejet at droppe ud. Det skriver Jyllands-Posten.

Det bekymrer børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at næsten hver tredje elev har overvejet at droppe ud.

- Den del får alle alarmklokker til at bimle. Vi bliver nødt til som samfund at tage den her udfordring rigtig alvorligt, siger hun til Jyllands-Posten.

Af undersøgelsen fremgår det, at den sociale trivsel er god, og at meget få elever føler, at de bliver mobbet. Derimod føler mange elever sig pressede, konkluderer Børne- og Undervisningsministeriet, der står bag undersøgelsen.

Derfor ønsker undervisningsministeren at identificere, hvad der i de seneste 30 til 40 års politik på blandt andet uddannelsesområdet har gjort, at de unge oplever et pres fra samfundet og sig selv.

Hos Martin Mejlgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, vækker det bekymring, at så mange har overvejet at droppe ud af gymnasiet.

- Jeg synes, at det tyder på, at enten er kvaliteten ikke god nok, ellers er der for mange, der oplever, at de er stressede eller pressede, siger han til Ritzau.

Martin Mejlgaard peger blandt andet på det store fokus på karakterer som en bagvedliggende årsag for tallene.

- Jeg tror, at kvaliteten simpelthen ikke er høj nok, efter at der er blevet sparet år efter år, så der er mindre tid til den enkelte elev.

- Jeg tror også, at karaktererne fylder alt for meget. Og det her ræs, om at eleverne skal igennem systemet hurtigst muligt, betyder, at der er flere, der bliver pressede og stressede, siger han.

Martin Mejlgaard mener, at et nyt optagesystem, hvor karakterer fylder mindre, og mere feedback til eleverne er blandt de ting, der nu skal være mere fokus på.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Aarhus får et nyt galleri

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

Stor eftersøgning efter 4-årige der forsvandt fra børnehaven - men de skulle bare hjem at lege

Annonce