Annonce
Erhverv

Hver voksen har i gennemsnit over 200.000 stående i banken

Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
De gode tider har fået danskerne til at lægge flere penge til side ved at sætte dem i banken.

Sidste år satte danskerne 60 milliarder kroner ekstra ind på deres bankbog.

Dermed havde danskerne samlet 956 milliarder kroner stående i banken ved udgangen af året, viser tal fra Nationalbanken.

Det svarer til, at hver voksne person i gennemsnit havde lidt mere end 200.000 kroner stående i banken.

Ifølge Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, er det stigende indlån blandt danskerne langtfra noget nyt fænomen.

- Det kommer derfor ikke bag på os, at tendensen fortsætter, siger han.

Som begrundelse peger økonomen på, at det går godt i dansk økonomi.

Rekordmange er således i arbejde, og derudover er reallønnen stigende.

- Hertil er udlånsvæksten også steget, som giver yderligere pengeskabelse, mens vi samtidig har været ekstraordinært glade for at spare op.

- Vi er derfor langt fra den forbrugsfest som kendetegnede det forrige opsving midt i 00'erne, siger Brian Friis Helmer.

Samme melding kommer fra Kristian Skriver, der er økonom i Dansk Erhverv.

Han nævner, at danskerne bruger de gode tider og den pæne indkomstfremgang til at lægge til side og polstre den private økonomi mod dårligere tider.

- Hver gang danskerne tjener 100 kroner, så er det blot de 95 kroner, der går til forbrug.

- Det skyldes, at danskerne er blevet forsigtige og ikke fuldt ud har omsat de lavere renteudgifter og stigende aktier til øget forbrug. Danskerne har i stedet afdraget på gælden og lagt til side i banken, siger Kristian Skriver.

Han påpeger, at det er vigtigt at have sig for øje, at det særligt er den mest velhavende del af befolkningen, som står bag det milliardstore bankindlån.

Ud af de samlede 956 milliarder kroner er cirka 75 procent placeret hos den rigeste halvdel af danskerne, forklarer økonomen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Mange ansatte har forladt sundhedsenhed i Aarhus: Alvorligt påbud rammer efter en svær periode

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce