Annonce
Aarhus

Hverdag på Aarhus-skoler: Vikarer uden læreruddannelse underviser elever

På alle skoler i Aarhus Kommune bruges der vikarer uden en uddannelse som lærer. Men der er store forskelle fra skole til skole. Arkivfoto: Preben Madsen

Hvert år hyrer folkeskolerne for 40 millioner kroner studenter og andre ufaglærte som vikarer. Brugen af ikke-uddannede vikarer svinger kolossalt fra skole til skole, og forældreorganisation efterlyser klare retningslinjer fra kommunen. Rådmand sætter vikarforbruget på dagsordenen.

AARHUS: Eleverne på samtlige folkeskoler i Aarhus møder ikke-uddannede lærervikarer i klasselokalerne.

På eksempelvis Tranbjergskolen, Katrinebjergskolen og Skødstrup Skole bruges der rigtigt mange penge på ikke-uddannede lærervikarer i form af blandt andre nyuddannede studenter.

Til gengæld benytter blandt andet Kragelundsskolen, Gammelgårdskolen, Rosenvangsskolen og Søndervangsskolen ret sjældent vikarer uden læreruddannelse.

- De store forskelle er et udslag af den decentrale styring, der giver skoleledelserne udstrakte friheder til at gøre tingene efter egne modeller. Frihederne er på mange måder en god ting. Men vedrørende brugen af ikke-uddannede vikarer bør Aarhus Byråd træde i karakter og lave klare retningslinjer, der garanterer en ensartethed. Det handler jo om at sikre eleverne et rimeligt ens udbytte af skoletiden og opnå en fornuftig forvaltning af de kommunale penge, siger formand Jesper Skorstensgaard fra Århus Lærerforening.

Annonce

Skoler og vikarer

De seneste tre har folkeskolerne i Aarhus brugt i gennemsnit 39,72 millioner kroner på køb af ikke uddannede lærervikarer.

De uudannede lærervikarer er typisk studenter på sabbatår. Skolerne hyrer ofte tidligere elever som ikke-faglærte lærervikarer.

Skoleledelserne opstiller kravene ved ansættelser af ikke-uddannede undervisere. Der er ingen centrale retningslinjer fra Aarhus Kommune.

Som rådmand for børn- og ungeområdet i Aarhus vil Thomas Medom (SF) helst have uddannede lærere som vikarer. Han vil se på, om nye løsninger kan sikre flere vikarer med en lærereksamen. Arkivfoto

Ikke ideelt

De store forskelle på brugen af ikke-uddannede lærervikarer fremgår af en opgørelse fra Aarhus Kommune.

Ifølge opgørelsen er Tranbjergskolen storforbruger af vikarer uden læreruddannelse. Skolen med 1000 elever i det sydlige Aarhus brugte sidste år 2,35 millioner kroner på ikke-uddannede vikarer for lærere. Det er 2.350 kroner per elev.

I den anden ende af skalaen findes eksempelvis Søndervangsskolen med 320 elever. I 2017 købte skolen ikke-uddannede lærervikarer for 201.100 kroner - eller 628 kroner per elev.

Rigsrevisionen har lavet en beretning i kølvandet på folkeskolereformen fra august 2014. Den viser, at antallet af vikarer i den danske folkeskole er steget med knap 50 procent de seneste år. Ifølge beretningen er langt de fleste vikarer ikke-uddannede.

- For år tilbage brugte man færre ikke-uddannede lærere, og man kunne i højere grad ansætte folk med solide kompetencer end den formelle uddannelse, såsom geologer eller snedkere. Men i dag er der brug for stort antal vikarer, og jeg er sikker på, at de er nødt til at ansætte folk med dårligere kompetencer. Og det ikke er ideelt. De ikke-uddannede mangler både faglige og pædagogiske kompetencer, selvom de kan noget sprog eller matematik fra deres gymnasium, så er det ikke det samme, som at have det faglige overblik og kunne dét, der er brug for i skolen, forklarer Per Fibæk Laursen, professor indenfor pædagogik ved Aarhus Universitet.

Bekymrede forældre

Aarhus Kommunes folkeskoler bruger årligt omkring 40 millioner kroner på ikke-uddannede lærervikarer.

Organisationen Skole og Forældre Aarhus er bekymret for tilstedeværelsen af uuddannede lærere på skolerne i Aarhus.

Det gælder i særdeles på de skoler, der bruger flest på penge på at hyre eksempelvis studenter til at undervise.

- På nogle skoler har brugen af ikke-uddannede et omfang, så det vil være fair, at de ansvarlige for kommunens skoleområde kigger nærmere på det. Vi er store tilhængere af skolernes lokale selvstyre, men på netop dette punkt ser der ud til at være brug for centrale retningslinjer. Især de svageste elever kan komme i klemme i brugen af uuddannede vikarer. De har brug de ting, som en uddannet lærer har i værktøjskassen, understreger formand Janus Boye fra Skole og Forældre Aarhus.

Opmærksom rådmand

Aarhus Kommunes samlede lønbudget til folkeskolelærere lyder på 1,16 milliard kroner.

Den årlige udgift på 40 millioner kroner til ikke-uddannede lærere udgør altså 3,4 procent af lønsummen, og børn- og ungerådmand Thomas Medom (SF) er ikke umiddelbart skræmt over skolernes samlede forbrug på de ikke-uddannede vikarer.

Men rådmanden vil helst have, at vikarerne i Aarhus-skolerne har en rigtig læreruddannelse med i klasselokalet.

- Vi må se på, om vi gør og har gjort nok. Jeg har set, at en skole i Greve har begrænset vikarforbruget med 30 procent, mens andres skoler vikarforbrug er steget. Greve-skolen har arbejdet med fleksible skoleskemaer, som skifter hver måned, så klassens lærere bedre kan dække ind for hinanden. Det giver færre vikarer, men omvendt også et mere omskifteligt skoleår for elever, lærere og forældre. Vi har også sat vikarforbruget på dagsordenen i vores distrikter, så de lokalt kan se nærmere på forbruget. Det er oplagt, at skolerne ikke bare inspireres af ideer fra andre kommuner, men også skeler til de skoler i Aarhus, som ikke bruger så mange vikarer, forklarer Thomas Medom.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce