Annonce
Aarhus

Er uddannet industri-laborant, men havde svært ved at få job: Rania fik vendt svær start til succes i sin tøjbutik

"Mange kvinder ville ikke komme i bazaren, for de syntes kun, der kom mænd. Det har ændret sig, nu er der også mange kvinder, der har åbnet butik," siger rania Eljashi. Foto: Axel Schütt
Rania er en af flere kvinder, der driver egen butik i Bazar Vest.

AARHUS: Rania Eljashi viser rundt i sit store udvalg af imponerende festkjoler, store rober og brudekjoler over to etager i sin butik, Glamour Fashion, i Bazar Vest.

Butikken ligger i den nyeste afdeling af bazaren, der blev indviet i 2009 med en anderledes udformning, så butikkerne har egen indgang til et åbent torve- og parkeringsområde.

Rania var ellers på vej i en helt anden retning, da hun besluttede at tage springet og blive selvstændig.

- Jeg var uddannet industrilaborant, men jeg havde svært ved at få job. Måske fordi jeg går med tørklæde. Så jeg begyndte at læse til bioanalytiker, og jeg manglede kun et halvt år, da min mand foreslog, jeg skulle åbne en butik i den nye bazar. Han drev og driver stadig en 10'er butik i den ældre del, og han ville gerne hjælpe mig, fortæller hun.

Hun tog imod tilbuddet, og da hun som kunde besøgte et børnetøjs-outlet, tilbød hun spontant at købe restlageret - og fik ja. Dermed var grunden lagt til hendes første butik, en butik med børnetøj og børneartikler i øvrigt.

Annonce

BAZAR VEST

I en serie artikler går vi ind bag facaden på forskellige miljøer i Aarhus. Vi er nået til Bazar Vest. Vi har besøgt centret en morgen før åbningstid, og i de kommende dage taler vi med flere af personerne bag butikkerne og restauranterne.

Serien er støttet af Aarhuus Stiftidendes Fond.

Hun fandt sin niche

- Jeg opkøbte for eksempel udgåede modeller og satsede på varer til lavere priser. Men det var lidt svært. Mange af kunderne syntes alligevel, varerne var for dyre, mange kendte heller ikke mærkerne. Jeg kiggede ud og så, at kunderne gik ind til nabobutikkerne, men ikke ind til mig.

Det blev ikke den succes, hun havde håbet. Men hun opgav ikke.

I stedet prøvede hun med hjælp fra en veninde, der havde butik i København, at introducere islamisk tøj til kvinder - såkaldt abaya-stil, lange kjoler med lange ærmer.

- Via hende fik jeg et lille udvalg i butikken, som jeg kunne betale for, hvis jeg kunne sælge dem. Og det kunne jeg. Folk begyndte at spørge til dem, og jeg udvidede med fest- og brudekjoler, som jeg købte i udlandet.

Skiftet begyndte trinvist for seks-syv år siden, og i dag er det kjolerne, der fylder butikken. Sammen med andre festartikler for kvinder.

Med mere bling-bling

Hun købte i den første tid kjoler engros i Tyskland, men da hun så, der også var andre butikker, der førte de modeller, begyndte hun at købe ind i Tyrkiet, hvor udvalget er langt større.

- Jeg elsker at rejse ud og købe ind. Jeg kan godt li' at mærke på tøjet, så jeg kender kvaliteten, siger hun.

- Kvinder vil gerne se pæne ud. Og mine kunder kan godt lide tøj, der er meget festligt. Det er anderledes, end det man ser i danske butikker. I farver og med mere bling-bling. Jeg har både åbne ting til dem, der ønsker det. Og mere lukkede ting til dem, der ønsker det. Jeg har til begge grupper.

- Jeg oplever også, at der kommer danske kvinder, som ikke har kunnet finde kjoler med lange ærmer andre steder i byen. Så finder de det hos mig. Desværre er det bazaren, de kommer sidst i, siger hun.

Hun har ansat en kvinde fast i butikken, foruden en praktikant. Og er der også selv.

Den grønne farve er meget udbredt blandt afghanske kvinder, når de inviteres til forfest til bryllupper, fortæller Rania Eljashi. Foto: Axel Schütt

Fordele og bagdele

Hun har fået støtte med gode råd fra centerledelsen, og hun køber sig hjælp fra en revisor.

- Det er et stort ansvar at være selvstændig. Jeg skal have råd til at købe varer, for hvis butikken ser lidt tom ud, så er der færre kunder, siger hun.

- Jeg har tænkt på, om jeg skulle flytte butikken ind i Aarhus centrum. For der er fordele og bagdele ved at have en butik i bazaren. Det positive er, at jeg her har nemt ved at fange kunder fra forskellige nationaliteter. Jeg har også kunder, der kommer langvejs fra. Men når en butik ligger her, så forventer mange, at varerne er billige og af en lavere kvalitet. Derfor er jeg glad, når nogen roser kvaliteten og udvalget af mine varer. Men alligevel prutter man om prisen, især i bazaren.

Ranie har fire børn - den ældste er 24 år, den yngste 13. Det var lidt hårdt i starten. Hun skulle selv passe butikken, og børnene kom der sommertider efter skoletid. I ferier passede de største de yngste. "Min ældste datter kunne godt tage ansvar for sine søskende. Det er også sundt at lære," siger Rania Eljashi. Foto: Axel Schütt
Danske kvinder er ofte til mere enkle kjoler. Hos Rania er der mere glimmer og stort skrud. Foto: Axel Schütt
Tegning: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce