Annonce
Aarhus

Hvidvasklov: Nye regler kvæler værtshuses små spareklubber og et stykke dansk kultur

Kim Kristensen på Butlerbar ved værtshusets "sparegris". Spørgsmålet er, om den snart skal pilles ned. Butlerbars spareklub holder ekstraordinær generalforsamling i begyndelsen af juli for at se, om den kan overleve bankernes krav: At hvert enkelt medlem skal have en konto i banken. Foto: Flemming Krogh
Det sociale hygge-miljø på gamle værtshuse er mange steder bygget op omkring spareklubben. På Butlerbar i Aarhus må spareklubben lukke, fordi syv Aarhus-banker med hvidvaskloven i hænderne nægter klubben en konto
Annonce

AARHUS: Danske Banks hvidvask af 1.500 milliarder kroner og andre bankers tvivlsomme forretninger kvæler nu spareklubberne, som ethvert ældre værtshus med respekt for sig selv ellers byder på. Et stykke dansk kulturhistorie på værtshusene går tabt, efter hvidvaskloven er blevet strammet.

På Butlerbar i Bruuns Gade ud til Sankt Pauls Kirkeplads har værtshusets Spareklubben eksisteret i fem årtier uden problemer, men nu kan det snart være slut.

Spareklubbens formand, Kim Kristensen, har nemlig rendt adskillige banker på døren. Men ingen vil længere modtage kontanter fra Spareklubbens 40 medlemmer, der hver uge spytter 50 kroner hver – eller i alt 2.000 kroner i kassen. Det er hvidvaskloven, som er skyld i, at bankerne ikke vil modtage kontanter. Loven er blevet strammet op som følge af blandt andet Danske Bank-skandalen.

Stiften.dk har talt med flere spareklubber på en række andre værtshuse i Aarhus. De står i samme situation. Dermed er et hyggeligt og socialt omdrejningspunkt omkring spareklubberne ved at være fortid.

- Jeg har været i syv banker her i Aarhus. Ingen vil længere åbne en konto til vores spareklub. Tidligere kunne jeg blot have en konto, hvor jeg satte pengene ind. Nu vil bankerne have, at hver enkelt medlem skal have en konto i banken, og at jeg skal ligge inde med CPR-nummeret på hver enkelt. Vi er dødtrætte af det her. Så i begyndelsen af juli holder vi ekstraordinær generalforsamling, hvor jeg tror, klubben bliver nedlagt, medmindre forsamlingen laver en feberredning, siger Kim Kristensen.

Jeg har været i syv banker her i Aarhus. Ingen vil længere åbne en konto til vores spareklub. Tidligere kunne jeg blot have en konto, hvor jeg satte pengene ind. Nu vil bankerne have, at hver enkelt medlem skal have en konto i banken, og at jeg skal ligge inde med CPR-nummeret på hver enkelt. Vi er dødtrætte af det her. Så i begyndelsen af juli holder vi ekstraordinær generalforsamling, hvor jeg tror, klubben bliver nedlagt, medmindre forsamlingen laver en feberredning.

Kim Kristensen, Butlerbar Aarhus

Annonce

Banker lever op til Kend-din-kunde princippet

Professor i finansieringsret, Tanja Jørgensen fra Juridisk Institut, Aarhus Universitet, siger, at bankerne nu er i deres gode ret til at afvise konti, som kollektivt tæller spareklubbernes penge.

- Det er en plausibel forklaring. Den nye hvidvaskningslov bygger på Kend-din-kunde princippet. Ifølge den skal bankerne kunne identificere hver enkelt kunde, siger Tanja Jørgensen.

Finanstilsynets kommunikationschef, Søren Møller, siger, bankerne skal have kendskab til hver enkelt kunde.

- Nu har bankerne selv ansvaret for hver enkelt kunde. Der er store krav til bankerne om at sikre sig, at hvidvaskloven bliver overholdt, og der er generelt et stort fokus på, at bankerne overholder lovens nye vejledning. Bankerne skal kende deres kunder. Det er derfor, småforeninger som Julens Glæde og spareklubberne kommer i problemer, siger Søren Møller.

Annonce

Som at skyde gråspurve med kanoner

Mens bankerne således har strammet skruen om småsparerne på grund af deres egen branches brodne og kriminelle kar, undrer stamgæsterne på Butlerbar sig såre.

- Selvfølgelig skal landets love overholdes. Jeg aner sådan set ikke, om det er hvidvasklovens krav eller om det er et forsøg på, at komme socialt bedrageri til livs, hvilket vi har hørt, der er årsag til, vi ikke må oprette en konto. Men det er at skyde gråspurve med kanoner, når man på den måde går efter almindelige mennesker og småsparere, siger formanden for Butlerbars spareklub.

- Spareklubben er mest af alt et hyggeligt omdrejningspunkt. Ja, den er faktisk nærmest en social foranstaltning. For eksempel laver vi udflugt et par gange om året, og det kan faktisk godt lade sig gøre stadig at finde en bus, hvor man kan ryge, smiler Kim Kristensen.

- De syv banker, jeg har været rundt i, har i øvrigt været mægtig flinke og beklaget meget. Flere af dem var da også meget interesseret i at få 40 nye kunder med hver deres konto, men det orker vi ikke at skulle igennem, siger Kim Kristensen.

Sådan fungerer spareklubben

Spareklubber er en gammel dansk tradition på værtshusene. Den går tilbage til den tid, da folk (læs: arbejderne) fik deres løn udbetalt en gang om ugen i en kuvert eller lille lærredspose. Blandt andet for at hele ugelønnen ikke blev drukket op på lønningsdagen, kunne arbejderne bruge spareklubben

Så blev der nemlig også sparet op til julegaver i løbet af året. Derfor blev nogle spareklubber kaldt Julens Glæde – og der eksisterer udenfor værtshusmiljøet fortsat Julens Glæde-foreninger

De fleste værtshuse af ældre dato har en spareklub, hvor stamkunderne hver uge indbetaler et beløb. Typisk 50 kroner. Det sker helt konkret i en dertil indrettet ”sparegris”, som hænger på værtshuset

Hver enkelt medlem af spareklubben har sit eget kammer. Medlemmet kan godt putte mere end en 50er i sit kammer og på den måde spare mere op. Hvis et medlem glemmer at betale sit ugentlige indskud, får hun en bøde. Typisk på en tyver. Bødekassen bliver som regel brugt til udflugter, fællesspisning, dart-turnering eller andre arrangementer et par gange i løbet af året

Formanden eller kassereren tømmer – i overværelse af en eller flere andre bestyrelsesmedlemmer - kassen, ”sparegrisen” typisk én gang ugen. På værtshuset Butleren er der 40 medlemmer, som hver uge indbetaler 2000 kroner – godt 100.000 kroner om året
På årets generalforsamling udbetales indskuddet, som hver enkelt medlem har indbetalt i løbet af et år

ravn

Annonce

Masser af penge under hovedpuden

Butlerbars spareklub har omkring 110.000-120.000 på kontoen hvert år op til julemåneden, når der holdes generalforsamling, og pengene skal udbetales til hver enkelt medlem.

- Vi spurgte i bankerne, om vi ikke bare kunne leje en bankboks og så putte pengene der. Det måtte vi heller ikke. Ja, så er der én, der kunne gemme pengene under hovedpuden derhjemme. Det går heller ikke, og hvem vil have et pengeskab stående med beløbet. Det tror jeg heller ikke, der er nogen, der lyster, siger Kim Kristensen.

Mobilepay, som Danske Bank står bag, har lavet deres Mobilepay Box, som netop skal være en klasse-, klub- eller bødekasse. Men systemet kan ikke klare værtshusenes spareklubber, hvor der ofte er 70-80 medlemmer. Selv om en kasserer i en spareklub kan oprette tre Mobilerpay Boxe, hjælper det lige fedt. Hver enkelt af disse Mobilepar konti må kun modtage 15.000 kroner årligt, lyder reglen.

- Vi ryster på hovedet af det her, men der er åbenbart ikke noget at gøre. Jeg synes, systemet rammer forkert, siger Kim Kristensen, der har været medlem af spareklubben på Butlerbar i en snes år.

- Vi håber på en feberredning på den ekstraordinær generalforsamling 7. juli. Det her handler dybest set mest om socialt samvær, hvor folk kommer forbi Butleren, får en øl, hygger sig lidt – og betaler sin 50er. Men det er åbenbart svært at håndtere i Dagens Danmark.

Hvidvaskloven

Værtshusenes spareklubber, grundejerforeninger og små spareklubber som Julens Glæde bliver nu direkte ramt af Danske Bank-skandalen, hvor Danmarks største bank hvidvaskede 1500 milliarder kroner i en af sine østeuropæiske filialer. På baggrund af netop denne skandale strammede EU sine regler gennem sit fjerde hvidvaskdirektiv

Det udmøntede sig i en ny, dansk hvidvasklov, som Folketinget vedtog i sommeren 2017

Finanstilsynets vejledning til denne lov udkom i oktober 2018. Den 144 sider store vejledning er den direkte årsag til, at bankerne ikke længere vil kendes ved sparklubberne kontante kroner. Vejledningen, som egentlig skulle ramme terrorister og forebygge flere store hvidvaskskandaler, vil ramme masser af spareklubber og almindelige mennesker i løbet af 2019, når den for alvor er rullet ud

Kend-din-kunde er hovedprincippet i loven og vejledningen. Det vil siger, at bankerne ned i detaljen skal vide, hvor pengene kommer fra. Det er derfor, du ikke uden videre selv kan sætte 10.000 ind i banken i kontanter

Det er også derfor, at en formand for et værsthus’ spareklub ikke kan sætte 40 gange 50 kroner, altså 2000 kroner ind på en fælles konto hver uge. Bankerne kræver nu, at hver enkelt medlem af spareklubben skal oplyse sit CPR-nummer og have en konto i banken

ravn

Bagmandspolitiet undersøger hvidvask

Hvidvaskskandalen drejer sig blandt andet om Danske Bank, hvis estiske filial har vasket penge for omkring 1500 milliarder kroner. Sagen kulminerede sidste år, da Danske Bank fremlagde en længe ventet advokatredegørelse om sagen Danske Bank-direktøren Thomas Borgen tog sin afsked - og er siden sigtet i sagen. Skandalen om hvidvask for milliarder har sendt rystelser gennem landets største bank og hele bankverdenen

I oktober kom det frem, at de amerikanske myndigheder har åbnet en sag mod Danske Bank

Bagmandspolitiet har sigtet både Danske Bank og Thomas Borgen personligt for overtrædelse af hvidvasklovgivningen i sagen om hvidvask i bankens estiske filial. Bagmandspolitiet er igang med efterforskning

Senest er det kommet frem, at Danske Bank-ledelsen allerede i 2014 satte et finansielt "detektivbureau" på sagen i Estland. Da bureauet afslørede, hvor mange milliarder sagen drejede sig om, oh hvor stor den var, lukkede Danske Bank ned for sagen og fyrede "efterforskerne" i stedet for at komme til bunds i hvidvaskskandalen. Denne sag undersøges også i øjeblikket af myndighederne

Hvidvask

Hvidvask er et begreb, som bruges i forbindelse med at omdanne "sorte" penge til "hvide" penge. De "sorte" penge kan stamme fra kriminelle handlinger som narkosalg, skattesvindel, afpresning, smugling, tyveri med mere.

Der findes flere metoder for kriminelle til at omdanne de "sorte" penge til "hvide" penge, så de kan bruges normalt. Det kan blandt andet være veksling af penge til anden valuta, overføærsler af penge til udlandet eller køb af ejendom.

Loven om hvidvask - eller hvidvaskloven - stiller særlige krav til personer og virksomheder i specielle brancher, som har en øget risiko for at blive brugt til hvidvaskning af penge eller til at finansiere terrorhandlinger.

Hvis man ejer en virksomhed, skal man undersøge om den er underlagt hvidvaskloven - altså om din virksomhed betegnes som værende i risikozonen for hvidvask eller terrorfinansiering. Det sker hos Erhvervsstyrelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Helt friske corona-smittetal: Aarhus er stadig langt over grænsen for at blive grøn kommune

Aarhus

Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar: Antallet af smittede er nu oppe på 25

CORONAVIRUS

Live: Smittetilfælde kan spores til minkfarme - op mod 100 besætninger skal aflives

Aarhus For abonnenter

Ansatte fortæller om et ældreområde ramt af frygt: Men direktør ser masser af åbenhed, tillid og godt samarbejde

Annonce