Annonce
Danmark

Hvilke butikker skjuler tobakken? Her får du overblikket

Butikskæder falder over hinanden for at vise sig frem som dem, der tager ansvar for at stoppe børn og unges rygning ved at dække tobaksvarerne til, så ingen bliver fristet. Her kan du får overblikket over, hvad nogle af de større aktører gør. Og hvornår.

1. Salling Group

Der har været kapløb om at skjule smøgerne i denne uge. Men uden lovgivning og ens regler, bliver 2019 bliver næppe det år, hvor de sidste synlige smøger forsvinder fra danske butikker. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Salling Group er den første af de store aktører, der for alvor har rykket i forhold til at gemme tobaksvarerne, så de ikke er synlige for kunderne. Det skete i Netto fra juli og i Føtex, Bilka og Salling fra 1. oktober. Salling Group (tidligere Dansk Supermarked) er den største danske detailhandelskoncern med en omsætning på 58,4 milliarder kroner.

2. Coop

Coop var også i forreste linje med at skjule tobakken i sine Irma-butikker. Efter pres fra konkurrenten og fra sundhedministeren, har koncernen netop meldt ud, at samtlige 1.100 butikker går i gang med at skjule tobakken fra årsskiftet, og 1. juli 2019 er der ikke en synlig cigaret i hverken Fakta, Kvickly, SuperBrugsen og DagliBrugsen. Coop omsætter for 44,8 milliarder kroner.

3. Rema 1000

Sidst i juni meldte den Rema 1000 ud, at tobaksvarerne skal skjules i samtlige den norske koncerns 314 danske Rema 1000-butikker fra årsskiftet. Butikskæden arbejder sammen med Kræftens Bekæmpelse om at få smøgpakkerne gemt væk inden det nye år.

4. Aldi

Den tyskejede Aldi-kæde offentliggjorde fredag sine planer: Inden årets udgang er alle tobaksvarer skjult i alle 188 Aldi-butikker i Danmark. Derudover tager Aldi fat i de medarbejdere, der ryger i fritiden. De bliver tilbudt et rygestopkursus, ligesom rygning og sundhed bliver en del af Aldis elevuddannelse.

5. Dagrofa

Dagrofa gør forsøg med at gemme tobakken i otte butikker fordelt på de kæder, Dagrofa dækker: Meny, Spar og Min Købmand. Der er 429 butikker i alt, og planen er, at tobaksvarerne skal gemmes i løbet af 2019. Men Mogens Werge, der er chef for den sociale og miljømæssige del af forretningen, kan ikke sige, hvornår alle butikker er med. Kæden Letkøb er også tilknyttet Dagrofa, men butikkerne ejes af selvstændige købmænd, og det er usikkert, hvordan de 104 Let Køb butikker stiller sig.

6. 7-Eleven

7-Eleven har ikke nogle aktuelle planer om at gemme tobaksvarer væk i sine 177 danske kiosker. Kædens ejer, Reitan Convenience, mener at ændringer skal reguleres fra politisk hold, så det sikres, at alle har det samme regelsæt at arbejde ud fra.

7. Kioskerne

Nærbutikkernes Landsforening (NBL) repræsenterer 1200 danske kiosker. Nogle helt uafhængige, andre medlemmer af kæder som Nærkøb eller Letkøb. Udmeldingen fra deres brancheforening er ganske klar: Vi ønsker ikke at gemme tobakken under disken, og vi vil kæmpe hårdt for, at den enkelte butik bevarer retten til selv at bestemme, lyder det fra formanden, Torben Pedersen.

8 Cirkle K

Circle K har ingen aktuelle planer om at flytte eller dække tobaksvarerne i tankstationernes kiosker. Circle K afventer en lovændring, så der kommer klare og ens retningslinier for salg af tobak.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce