Annonce
Livsstil

- Hvis du har lyst til at præge verden, kan du i den grad gøre det

Andreas Gylling Æbelø har været spindoktor et enkelt år og oplevet de myter, der hersker om jobbet: - Mange tror, jobbet er et spil, men dybest set er det en demokratisk opgave, hvor man skal hjælpe en politiker med at skære igennem. Foto: Nicolai Lorenzen
Andreas Gylling Æbelø er akademiker, tidligere spindoktor for en minister, og i en alder af kun 40 år er han både direktør i AIDS-Fondet og netop optaget i Kraks Blå Bog. Men det er hverken cv eller karriere, der driver ham. Det gør derimod pligten til at udfolde det potentiale, som er ham givet.
Annonce

Baggården ligner noget fra en dansk film fra 1960’erne. Murene står tæt, solen siver sparsomt ned fra oven. Men vi er i 2020, coronavirussen er flyttet ind i vores hverdag, og derfor hilser Andreas Gylling Æbelø med albuen, inden han guider os nogle etager op igennem kontorlokalerne hos AIDS-Fondet.

Det er her, han som direktør leder og fordeler arbejdet for godt og vel 30 medarbejdere.

På turen gennem sekretariatet fortæller han, at han og ægtemanden efterhånden overvejer at rejse sydpå - også selvom det måske er bedre at vælge sommerhuset i år.

- Man har jo brug for at se noget nyt af og til, siger Andreas Gylling Æbelø og smiler:

- Det er altid godt at komme lidt væk, så man kan se det hele udefra, ik’?

Andreas Gylling Æbelø

Født 11. december 1979 og opvokset i det, han selv har beskrevet som højrefløjen i den kirkelige bevægelse.

Han er uddannet cand.mag. i 2008 og siden chefrådgiver hos Advice A/S.

Særlig rådgiver for handels- og udviklingsminister Mogens Jensen fra 2014 til 2015. I 2017 blev i han ansat som direktør i AIDS-Fondet.

Han bor i København med sin mand, Abdel Aziz Mahmoud.

Annonce

Arv og pligt

Andreas Gylling Æbelø har nået en del i sit 40-årige liv. Især karrieremæssigt.

Han har været chefrådgiver i en konsulentvirksomhed, spindoktor for handels- og udviklingsminister Mogens Jensen fra 2014 til 2015 og er altså nu direktør i AIDS-Fondet. Turen op ad karrierestigen har ført til, at han nu er blevet optaget i Kraks Blå Bog.

- Det føles mest af alt som et skulderklap fra en usynlig ven, men det er rækkefølgen, der er vigtig her. Man skal drives fremad af ambitioner om noget fagligt og ikke skele til, om man bliver anerkendt af andre, siger han og viser os hen til et par stole ved et bord, hvor to kopper dampende kaffe allerede venter.

- Det, jeg reelt er drevet af, er en pligtfølelse, siger han så og nipper til sin kop:

- Det er ikke sådan noget Herlufsholm Kostskole-agtigt noget, for pligtfølelsen er nærmere en ting, jeg har med fra min tidlige barndom. Jeg er rundet af en familie, hvor det at engagere sig er naturligt. Mine forældre var aktive i spejderbevægelsen FDF, mens mine bedsteforældre gjorde meget for flygtningearbejdet, da tamilerne kom til Danmark i 1980’erne. Det har sat sig i mig og formet mig til at ville tage ansvar, selvom der ikke blev sat ord på det dengang. Man gjorde det bare.

Annonce

Kristen kim

Det var i Vestjylland, at disse tanker blev givet videre til ham. Andreas Gylling Æbelø er opvokset i et kristent hjem i Holstebro.

Fast kirkegang, søndagsskole, sommerlejre, missionsk friskole og gymnasium.

Troen var altså også en stor del af den form, han tog meget tidligt, og som han stadig kan se i sig selv i dag. Både som leder og som privatperson.

- Det kristne var en præmis for hele min opvækst. Jeg er født ind i tanken om, at der findes en mening bag det hele, siger han og lader blikket spankulere hen over både bord og stole, indtil det rammer et udefinerbart sted på bagvæggen.

- Troen har ligget som en kim under det liv, jeg har haft. Den har formet mig, og jeg har taget den til mig, men jeg har også måttet stille mig op imod den og på den måde gøre den til min egen. Den ligger stadig som en grundstemning i mig.

Det samme gør en fornemmelse af, at man skal være taknemmelig for at kunne stræbe og gøre noget godt for andre mennesker hver eneste dag.

- Jeg blev født to måneder for tidligt og var lige ved ikke at klare den, siger Andreas Gylling Æbelø, mens blikket finder tilbage til samtalen:

- Det har givet mig en idé om, at jeg skal gribe de muligheder, der viser sig. Samtidig har jeg med tiden lært, at hvis man kæmper, opstår der flere muligheder, end hvis man læner sig tilbage. Hvis du har lyst til at præge tilværelsen, kan du i den grad gøre det.

Andreas Gylling Æbelø har været direktør i AIDS-Fondet siden 2017 og har sammen med resten af holdet skabt en række konkrete resultater. Foto: Nicolai Lorenzen
Annonce

Vi som succes

Så det har han gjort, og i de senere år har Andreas Gylling Æbelø sammen med medarbejderne i AIDS-Fondet opnået solide resultater. Blandt andet er det under hans ledelse, at den danske hiv-kurve er knækket, hvilket vil sige, at der er sket et fald i antallet af diagnoser på området hertillands. Men at det er på hans vagt, at dette er lykkedes, er den mindst interessante ting ved det hele, forklarer direktøren.

- Jeg gider ikke sidde og spille beskeden, for jeg er stolt af de resultater, vi har skabt, men det er netop ordet ”vi”, der er afgørende her. Jeg er privilegeret, for jeg har et arbejdsliv, hvor jeg kan være tilfreds med nogle resultater, og det sørger jeg også for, at vi som organisation dvæler ved. I AIDS-Fondet fejrer vi det, når vi lykkes med noget, for fejringer er vigtige. Hvis man ikke stopper op, glemmer man, hvor man er på vej hen. Både som organisation og som enkeltperson. Det er helt afgørende at trække vejret og tænke over sig selv og over det, man står midt i, siger han og forklarer, at den velvalgte dvælen også er noget, han altid husker at gøre i selskab med andre:

- Når vi fejrer en succes, handler det bestemt også om at motivere medarbejderflokken. Hvis vi lykkes med at få en region til at samarbejde om nye kliniktilbud eller at få en catch-up-ordning på HPV-vaccinationsprogrammet på finansloven (der sikrer vaccinen til flere drenge, red.), skåler vi, men vi vil samtidig nå mere. Glæden er kun noget værd, hvis vi sigter højere. Vi har et mål om, at Danmark skal være et land uden nye tilfælde af hiv i 2030. Det går sådan set ret godt med det, men vi er ikke i mål endnu. Vi har noget at stræbe efter.

- Det har aldrig været en drøm for mig at blive gift, men med Abdel var det logisk. Det var en stærk og fin oplevelse, hvor vi samlede vores familier, og det var rørende at se, hvordan vi kunne manifestere vores kærlighed, mens begge familier var til stede. Med vores baggrunde var det smukt at stå der og ikke have ondt i maven. Foto: Nicolai Lorenzen
Annonce

Til låns

Det stræbsomme hverken kan eller vil Andreas Gylling Æbelø løbe fra. For sådan er det at ville forandre noget her i verden, mener han. Man må stræbe, men i de senere år er noget andet også blevet mere og mere klart for direktøren. Og det har hverken noget med tro eller ambitioner at gøre. Det handler nærmere om eksistens.

- Jeg husker ofte mig selv på, at mange af de ting, vi mennesker laver, er til låns. Da jeg var spindoktor, og regeringen mistede magten, blev vi losset ud på røv og albuer fra den ene dag til den anden, og dengang var der da lige nogle uger på sofaen, som ikke var så sjove. Men stille og roligt fandt jeg ud af, at det nok mest var fra et forfængelighedsudgangspunkt, at jeg havde det sådan. Det lærte mig, at jeg ubevidst befandt mig et usundt sted. Trangen til at blive set eller til at have et flot cv var ved at tage over for trangen til at ville ændre noget, siger direktøren og kan ikke lade være med at blotte tænderne i et grin.

- På den måde lærte spindoktor-tiden mig, at livets balance handler om at kunne overgive sig fuldstændig fagligt, men samtidig ikke gøre sit job til sin identitet. Jeg forsøger at smadre igennem, når jeg vil nå et arbejdsmæssigt mål, men jeg skal også lade være med at lade jobbet og titlen være det vigtige, for det hele er reelt til låns, siger han så.

Andreas Gylling Æbelø har siden 2008 arbejdet sig op ad karrierestigen i raketfart. I dag er han direktør i AIDS-Fondet. Foto: Nicolai Lorenzen
Annonce

Uden særbehandling

Efter tiden på de bonede politiske gulve, stod den på direktørtitel i AIDS-Fondet. En sag, der ligger Andreas Gylling Æbelø meget på sinde. Igennem mange år er han færdedes i miljøer, hvor frygten for netop denne virus slår som en tyst puls. Han er nemlig homoseksuel.

- Min seksualitet var på sin vis med til at guide mig i retning af jobbet, men jeg vil samtidig mene, at det først er efter, jeg er tiltrådt hos AIDS-Fondet, at det giver mening for mig, at jeg søgte det. Jeg havde jo en rimelig stor baggrundsviden om, hvad hiv var, fordi jeg er homoseksuel, men jeg er aldrig blevet ramt af det, selvom det lige så godt kunne have været mig som alle mulige andre, siger han og retter sig op i stolen:

- Efter at jeg har været i jobbet i et stykke tid, kan jeg nu se, at den levede erfaring har en betydning for, at man forstår problematikken mere indgående. Jeg kommer aldrig til at mene, at positiv særbehandling er godt, men jeg tror, at hvis ens kvalifikationer er på plads, er det en væsentlig faktor, at man forstår den sag, man er ansat til at varetage.

Han bliver stille et øjeblik, drejer kaffekoppen rundt på bordet, så den afgiver en hviskende lyd hen over den lakerede bordplade:

- For mig er det vigtigt at vende tingene og forstå dem. Jeg træder gerne ud i noget, men jeg vil allerhelst have tænkt det meste grundigt igennem først, hvis det er muligt. Det er nok både en styrke og en svaghed.

Andreas Gylling Æbelø blev spindoktor for en minister i en ung alder. Det lærte ham, at alle gerne vil have noget, når de ringer. Foto: Nicolai Lorenzen
Annonce

I skjul

Der skulle også mange tanker til, inden han trådte frem og fortalte andre end sig selv, at han var homoseksuel. Det var ikke verdens mest enkle ting at gøre, når man er født og opvokset i et troende miljø.

Som 21-årig opsøgte Andreas Gylling Æbelø en præst for se, om han kunne blive ”kureret” for de lyster, der ikke flugtede med Biblens ord.

- Den tid, jeg har brugt på at gemme og skjule mig for både mig selv og omverdenen, var på sin vis spildte år. Det har jeg indset i dag, men jeg brugte virkelig meget tid på at føle mig så privilegeret med alt det, der var mig givet, at jeg ikke kunne tillade mig at springe ud som homoseksuel. I dag ved jeg, at det ikke betyder noget, hvad andre mener om min seksualitet, men det vidste jeg ikke som ung. Først forsøgte jeg at ændre mig, og når der er en religiøs dimension i det også, er det klart, at der er en ekstra tyngde, siger han tager en hurtig tår kaffe:

- Men jeg sprang gradvist ud, kan man måske sige, og det viste sig hurtigt, at selve det at springe ud jo ikke var det allerstørste at gøre. Det var nærmere det at leve efterfølgende og ikke skamme sig, som var det store for mig.

Den kristne tro har formet Andreas Gylling Æbelø, men han har også set sig nødsaget til at stille sig op imod den undervejs. Foto: Nicolai Lorenzen
Annonce

Hvad hedder din kone?

Det var altså skridtet ind i dagligdagen med en anden seksualitet end flertallets, der var udfordringen. For hvad skulle man egentlig sige og ikke sige, når man for eksempel befandt sig i arbejdsmæssige sammenhænge?

Andreas Gylling Æbeløs drive i forbindelse med at skabe resultater har været uændret, siden han spankulerede ud på arbejdsmarkedet, men han har også oplevet, at han har skullet vægte sine ord. Især efter han sprang ud:

- Det er de helt små ting, som bliver store for én. Da jeg lige var sprunget ud - hvilket jeg gjorde ret sent - og mødte mennesker, jeg ikke kendte, tænkte jeg for eksempel over, om jeg skulle sige ”han” eller ”min kæreste”. Det lyder ikke af meget, men før du hviler fuldstændig i din seksualitet, er det en kæmpestor ting, fordi du ikke vil have, at det skal fylde. Homoseksualitet er simpelthen ikke normen, og det hænder stadig, at jeg oplever det lille blik i folks øjne, som korrigerer opfattelsen af mig, når jeg siger ”han” om min kæreste. Men jeg tager mig ikke af det længere.

Det er dette blik, som Andreas Gylling Æbelø også indirekte arbejder på at ændre hver eneste dag. For ham er tabuer noget, vi må komme til livs, og stereotyper en ting, der må brydes ned. Dem møder man nemlig stadig overalt. Selv i et så veludviklet samfund som det danske.

- Forleden skulle jeg hente et nyt NemID på kommunen, og her stillede damen bag skranken mig nogle sikkerhedsspørgsmål. ”Er du gift?” Jeg svarede ja. Hendes næste spørgsmål var: ”Hvad hedder din kone?” Det er selvfølgelig ikke synd for mig, men det er altså heller ikke særligt inkluderende. Som en voksen, ressourcestærk og privilegeret mand på 40 år går jeg fra sådan en oplevelse med en følelse af, at systemet ikke rummer mig, og det er ikke nogen rar følelse. Overhovedet ikke, faktisk. Derfor tror jeg også, det er så vigtigt, at man motiverer og inkluderer hver eneste gang, man kan komme til det.

- Jeg kommer aldrig til at mene, at positiv særbehandling er godt, men jeg tror, at hvis ens kvalifikationer er på plads, er det en væsentlig faktor, at man forstår den sag, man er ansat til at varetage. Foto: Nicolai Lorenzen

Hverdagens overskud

Denne tilgang til verden har bragt ham til, hvor han er i dag. Imidlertid er Andreas Gylling Æbelø nu også overbevist om, at han ikke var nået hertil uden sin partner. Privaten deler han med tv-vært Abdel Aziz Mahmoud, og det var i mødet med ham, han opdagede, at han ikke var alene med sin historie.

- Det er nemmere at være to end at være én. Da Abdel og jeg mødte hinanden for ni år siden, fandt vi hurtigt ud af, at vi har nogle parallelle spor i vores liv. Det har gjort det muligt for os at rumme hinanden bedre. Vi har et livsfællesskab, som vi kan trække på, siger han og forklarer, at det naturligvis ikke er sådan parret ser på hinanden til daglig:

- Altså, Abdel og jeg sidder ikke og kigger hinanden dybt i øjnene og siger: ”Nå, hvordan har dit homoseksuelle liv med en religiøs baggrund så været i dag?” For dér vælger vi nok bare at se en Netflix-serie i stedet, men vi kan stadig bruge hinanden i hverdagen. Opgøret med traditionerne - der jo ikke var en løsrivelse, men nærmere en nuancering - er en erfaring, som har været hver vores ensomme erfaring, men det er på sin vis en fællesoplevelse i dag. Det er mit store held, at jeg har fundet sådan en mand.

Netop den ro, det har givet Andreas Gylling Æbelø at møde sin egen historie i et andet menneske, har også været med til at gøre ham skarpere til at træffe beslutninger - og til at vide, hvilken vej han gerne vil, forklarer han og tømmer sin kaffekop:

- Hvis man har overskuddet til at gøre en bestemt ting, skal man gøre det. Måske er det i virkeligheden det, der driver mig allermest. Pligten til at bruge mit overskud fornuftigt.

På et tidspunkt var han så optaget af sin karriere, at han glemte, at det vigtigste ikke er titler, men resultater. Foto: Nicolai Lorenzen
I nogle år vidste de færreste, at Andreas Gylling Æbelø og Abdel Aziz Mahmoud var kærester, men i 2016 stod de offentligt frem i forbindelse med en tv-serie. - Hvis det kan hjælpe andre i samme situation, vil det være det hele værd, siger han. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Positiv eller negativ: Alt for mange borgere forstår ikke forskellen

Annonce