Annonce
Sport

- Hvis Maja Alm lykkes med det her, vil historien være, at det er verdens bedste orienteringsløber, der står i OL-finalen

I 2020 bliver OL og baneløb det vigtigste for orienterings verdensmesteren Maja Alm. Arkivfoto: OLE NIELSEN.

I 2020 vil Maja Alm gerne være med i både VM i orienteringsløb på hjemmebane i Danmark og i 5000 meter finalen ved OL i Tokyo. Ifølge hendes træner, der også er sportschef i Dansk Orienterings-Forbund vil det være god promovering for sporten.

ORIENTERINGSLØB: Maja Alm. Firedobbelt verdensmester i orienteringsløb på sprintdistancen og med et hav af medaljer fra stafetløb og langdistance. Og de fleste, der har fulgt med i hendes karriere for nylig, har nok også bidt mærke i, at hendes nye erklærede mål er at komme i en OL-finale.

De fleste ved nok også, at orienteringsløb ikke er på OL-programmet. Derfor skal hun nu til at snøre pigsko og løbe på løbebane. 5000 meter er disciplinen og målet virker realistisk. I hvert fald er hendes egen personlige rekord på distancen blot 20 sekunder fra det, der var kravet ved OL i Rio.

Vel at bemærke er det, at rekorden blev sat på et tidspunkt, hvor OL-drømmen var relativt ny, og hun derfor ikke havde haft særlig lang tid med specifik træning frem mod at løbe på bane.

Men hvad gør man så, når der samme år som OL, kommer et VM i orienteringsløb på hjemmebane ovenikøbet ret så tæt på der, hvor man er vokset op? Jo, man stiller da op - også selvom man er i gang med at forberede sig til OL.

Annonce

Maja Alms personligt bedste tid på 5000 meter er 15.40.73.Kravet for at kvalificere sig til OL i Rio i 2016 var i følge Dansk Atletikforbund 15.20.00.

Fastholde hende i O-løb

Ifølge Lars Lindstrøm, sportschefen i orienteringsforbundet, og ham, der koordinerer Maja Alms træning, bliver det vanskeligt at balancere træningen mellem de to sportsgrene. Men efter at have været hendes træner i 12 år, ved han også, hvad der skal til.

- Nysgerrighed for at lære, hvad der skal til for at nå det højeste niveau, er det, der driver det for hende, siger han.

Og nysgerrige har de været. For selvom de to sportsgrene begge involverer løb, kræver det forskellig træning. Efter Maja Alm lagde sig fast på, at hun vil kvalificere sig til OL, har Lars Lindstrøm rejst rundt til forskellige konferencer, for at blive klogere på, hvordan hendes program skal strikkes sammen.

Men hvorfor er det ham, der gør det? Han er trods alt sportschef i Dansk Orienteringsforbund.

- Hvis Maja Alm lykkes med det her vil historien være, at det er verdens bedste orienteringsløber, der står i OL-finalen, siger Lars Lindstrøm.

- Så det er promovering til orienteringssporten. Men det er også for at fastholde hende i orienteringsløb. Hun har altid været motiveret af at sætte sig nye mål, fortsætter han.

Hvis hun ikke havde målet om OL, er han ikke sikker på, at hun fortsat ville løbe orienteringsløb. Det øgede fokus på baneløb, gør dog, at hun højst sandsynligvis ikke vil deltage ved VM i orienteringsløb i 2019, da perioden omkring det mesterskab vil være helliget at blive hurtigere på banen. Lars Lindstrøm mener da også, at det vigtigste for Maja Alm i 2020 bliver De Olympiske Lege.

Maja Alm døjer i øjeblikket stadig en smule med den hjernerystelse hun pådrog sig under VM i orienteringsløb i august.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Aarhus

Voldsmand løb i armene på politiet

Annonce