Annonce
Byudvikling

Hvor skal Aarhus vokse? Borgmesteren forestiller sig ikke mange flere højhuse - der skal noget andet til

Der er for alvor kommet gang i byggeriet af boliger i Lisbjerg, og ifølge borgmester Jacob Bundsgaard (S) er det netop her og andre steder i oplandet at den helt store byudvikling sker og skal ske fremover. Foto: Søren Willumsen
Avisen inviterede borgmester Jacob Bundsgaard på en tur med letbanen for at tale om byudvikling og fortætning, højhuse og beboerprotester. Tag med en tur på linje 2 til Lisbjerg.

AARHUS: Det tager 24 minutter at køre med letbanen fra Aarhus H til den ny bydel i Lisbjerg. På den tur kommer man forbi så mange nybyggerier, at de i koncentrat er billedet på den rivende byudvikling i Aarhus, hvor der bygges tæt og højt nær den kollektive transport.

Befolkningsvæksten stiger fortsat og er uafvendelig, som vi beskrev i avisen lørdag. Så spørgsmålet er, hvor byen skal vokse og hvor tæt og højt.

Avisen inviterede borgmester Jacob Bundsgaard (S) med på tur med letbanen mod Lisbjerg for at tale om byudvikling og visioner og om fortætning og beboerprotester.

Annonce

"Ikke meget kvalitet"

De første nybyggerier ser vi efter at have drejet op ad Nørrebrogade og kommer til Knudriisgade. Her er gamle huse revet ned på række og nyt på vej op.

- Det var gammelt og forfaldent. Der var ikke meget kvalitet tilbage i de huse. Og der var rotter, ved jeg fra en, der har boet der. Boligkontoret bygger nye almene boliger på en del af området. Det er et spændende byggeri med meget genbrug, kommenterer Jacob Bundsgaard.

Turen fortsætter forbi det tidligere Kommunehospitalet, der er under stor forandring til en del af universitetet.

- Her har man faktisk i lokalplanen været meget bevidste om, hvad der skulle bevares, og hvad der kunne rives ned. Det er et gigantisk projekt. Vi får et kæmpestort og sammenhængende campus-miljø.

Ved Stockholmsgade kommer vi forbi et nu nedrevet villakvarter, hvor nyt etagebyggeri rejser sig  beklædt med gule sten i seks etager til erstatning for de tidligere énfamiliesvillaer.

Borgmester Jacob Bundsgaard tog med letbanen sammen med avisen for at snakke byudvikling. Her passerer vi Stockholmsgade, hvor en boligkarre er ved at erstatte de tidligere en-familiesvillaer. Foto: Søren Willumsen

- Det er et godt byggeri. Og det er del af en naturlig udvikling, at ældre villakvarterer ved indfaldsveje nogle steder erstattes af etagebyggeri. Det er udtryk for, at pladsen bliver så meget værd, at vi må deles om den. Især da på steder, hvor der er en god infrastruktur. Man skal heller ikke underkende, at etagebyggeriet skærmer villaerne bagved fra trafikstøjen fra indfaldsvejene. Vi har set nogle eksempler på den slags omdannelse, men det er ikke et hovedgreb i byudviklingen, siger borgmesteren.

- Vi kan ikke forhindre opkøb af villaområder, men vi kan eventuelt beskytte dem med helhedsplaner.

Vi fortsætter med letbanen op forbi det gamle vandtårn på Randersvej, hvor opførelsen af et 28 etagers højhus med 654 små lejligheder er i fuld gang.

- Det er et rigtigt godt sted at bygge højt. Det ligger højt i landskabet og lige ved et stort vejkryds. Et af de steder, hvor vi ikke udelukker, at der kan bygges i højden, forklarer borgmesteren.

Ved det tidligere Motel La Tour bygges nu et højhus på 94 meter med 654 lejligheder. Foto: Søren Willumsen

Der er kommet mange høje huse til. Bliver det ved?

- Ud over Frederiks Plads, Sydhavnen, Katrinebjerg og Mindet 6 er der ingen konkrete projekter på vej. Jeg forestiller mig heller ikke mange flere højhuse ud over dem, der er besluttet, siger borgmesteren.

Hvad med området ved politistationen og rutebilstationen?

- Jo, måske. Men "Perlekæden" som udviklingsprojektet kaldes, drejer sig ikke specielt om højhuse. Og udgangspunktet er også der at der skal være kvalitet, og at det skal tale til byens identitet.

Vi fortætter turen forbi DR overfor den tidligere Journalisthøjskoles bygninger, hvor betonarkitekturen bevares i en større ombygning til bl.a. "Kulturhus Bunkeren" og Museum Ovartaci, som tegn på, at kulturen også findes udenfor bymidten - og et nybyggeri af omkring 600 boliger.

Annonce

Bygaden på marken

Vi ankommer til Lisbjerg og stiger ud på en station omgivet af marker. Letbanestoppet har det fremtidssikrede navn "Lisbjerg Bygade", som en påmindelse om visionen, at der i løbet af de næste 20-25 år kan komme til at bo 25.000 mennesker her med udsigt ind over Aarhus Universitetshospital, storbyen, engsøen, bugten og helt til Helgenæs.

- Det er jo til at blive glad i låget over sådan en udsigt, siger borgmesteren.

Borgmester Jacob Bundsgaard i Lisbjerg, hvor udsigten og frisk luft er et af de store plusser. Foto: Søren Willumsen

Han peger på, at netop Lisbjerg - og andre oplandsområder - kommer til at lægge plads til de kommende års byudvikling.

Kommer der nye, egentlige byer, eller vil I bare sprede nye boliger ud over hele kommunen?

- Der kommer nye byer. Her i Lisbjerg, i Nye og i Marienlyst. Med indkøb, skole, park og alt, hvad der hører en by til. Samtidig vil der i nogle af de eksisterende oplandsbyer komme en form for fortætning. Omkring letbanestationer for eksempel, siger Jacob Bundsgaard (S).

Og så skyder han i samme ombæring en myte ned om, at al byudvikling i Aarhus Kommune foregår inden for Ringgaden i form af fortætning og højhusbyggerier.

- Det er vigtigt at holde sig for øje, at allerede i dag foregår hovedparten af byudviklingen udenfor bymidten, siger Jacob Bundsgaard (S).

- Der skal også være en modstand. Den er med til at gøre, at vi gør os umage som politikere. Og det er sundt og godt at tale mere om bykvalitet, siger borgmester Jacob Bundsgaard. Foto: Søren Willumsen

For vi kan og skal ikke alle sammen bo inden for Ringgaden, selv om indbyggertallet i Aarhus Domsogn ganske vist stiger hastigt igen, og nærmer sig indbyggertallet for 100 år siden. I 1920 boede der 20.000 århusianere i domsognet og efter en kraftig tilbagegang i 1970'erne til under det halve forventes tallet igen at stige til 20.000 indbyggere i 2026. Det skyldes først og fremmest de mange nye boliger på Aarhus Ø.

Annonce

Fortætning er klimavenligt

Borgmesteren bruger fortsat gerne det ofte udskældte ord 'fortætning' som et redskab i byudviklingen.

- Noget af det mest attraktive ved midtbyen er jo, at vi bor tæt. Tag Aarhus Ø for eksempel. Der vil folk jo gerne bo. Og i klimadagsordenen er der gode argumenter for fortætning, fordi vi så skal transportere os mindre, siger han.

Men det virker som om, der er en voksende modstand i befolkningen mod fortætning og forandringer?

- Ja, jeg tror at diskussionen er blevet mere intens, fordi vi har udviklet os som by. Det er mere legitimt at tage diskussionen nu, hvor det ikke længere er en kamp om at tiltrække investeringer og arbejdspladser, som det var efter finanskrisen i 2008-2009. I dag kan vi som by bedre tillade os at stille kvalitetskrav, fordi det er meget attraktivt at bygge i Aarhus.

Annonce

Sund modstand

Jacob Bundsgaard fastslår, at han tager borgernes bekymringer alvorligt og har respekt for dem.

-  Jeg tror, at bekymringen for byudviklingen for en dels vedkommende opstår ud af en tvivl om, hvorvidt det nye er af en tilstrækkelig kvalitet i forhold til det byggeri, det erstatter. Det er udtryk for en kærlighed til byen. Samtidig er borgerne blevet mere organiserede. Men der skal også være en modstand. Den er med til at gøre, at vi gør os umage som politikere. Og det er sundt og godt at tale mere om bykvalitet, siger Jacob Bundsgaard.

Hvad er det for nogle krav I stiller til udviklerne?

- Der bliver stillet rigtigt mange krav til arkitekturen, udearealer og boligkvalitet. Men også krav om for eksempel etablering af vejkryds i området, boldbaner eller udendørs fitness-anlæg, så man giver noget tilbage til lokalområdet for at få en lokalplan godkendt.

Jacob Bundsgaard giver som eksempel, at byrådet satte hælene i ved udvikling af Skejbyen og krævede, at køberen skulle bevare det tidligere pædagogseminariums idrætshal som hal for området frem for at rive den og bygge endnu flere boliger.

Annonce

Ikke krav på at få ret

Men lytter I nok til borgerne for eksempel i sager om lokalplaner?

- Man skal skille tingene ad. Folk har ret til at blive hørt, men de har ikke krav på at få ret i alt. Som nabo har man måske særinteresser, der ikke nødvendigvis er det samme som samfundets interesser. Og byrådet er demokratisk valgt til at træffe de endelige beslutninger ud fra en helhedsvurdering. Så det er en balance.

Jacob Bundsgaard finder, at det er lidt af et paradoks, at kommunen i dag inddrager tidligere og tidligere for eksempel med forhøringer og alligevel – eller måske netop derfor – lyder der mere kritik.

Lisbjerg Bygade hedder letbanestoppet i nord - som en varsel om den by på 25.000 indbyggere borgmester Jacob Bundsgaard og byrådet forventer vil vokse op her. Foto: Søren Willumsen

Han nævner de nye lokalplaner omkring Agerbæksvej i Risskov.

- Der har kørt en meget lang proces med høringer og foretræde for teknisk udvalg. I sidste ende ville byrådets flertal noget andet end naboerne. Men selvfølgelig gør kritik og indsigelser indtryk, og de er med til at gøre vores beslutninger bedre. Men det er ikke altid en perfekt proces.

Det siges ofte i debatten, at kommunen tillader nedrivning af alt for mange ældre og bevaringsværdige bygninger.

- Jeg synes, vi passer godt på det, vi har. Den seneste byrådsperiode er der givet tilladelse til, så vidt jeg husker, tre nedrivninger af bevaringsværdige huse. Den ene var det gule hus i Mindegade. Det var misligholdt, skamferet og lidt af en rotterede.

Antallet bekræftes af data fra Teknik og Miljø. Der er nedrevet i gennemsnit et hus i de højeste bevaringsklasser 1-4 om året i Aarhus C i løbet af de seneste 14 år.

Hvem skal du stemme på

Hvilken byrådskandidat flugter mest med dine holdninger og interesser? Det kan du finde ud af ved at tage kandidattesten på stiften.dk/kommunalvalg.

Stiftens valgtemaer

Op til byrådsvalget i Aarhus 16. november bringer vi tre temaer om emner, som fylder meget i debatten i kommunen.

Vi lægger ud med et tema om byudvikling, hvor vi lørdag så på, hvordan kandidaterne har det med, at byen bliver ved med at vokse.

I dag handler det om, hvordan kandidaterne vil styre og fordele væksten i kommunen.

Senere følger temaer om offentlig transport - busser og BRT versus mere letbane. Og om hvordan vi sikrer en værdig ældrepleje.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Uro om kulegravning af omstridt psykolog: Sagen står til at blive skrinlagt - men er alle sten vendt i Aarhus?

Danmark

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus For abonnenter

Guide til Michelin-kokkenes favoritspisesteder i Aarhus: Her tager vi hen i vores fritid

Aarhus For abonnenter

Frustrationer står i flammer: Ulovlig strejke og trussel om masse-opsigelser på hospitalet i Skejby

Sport

Stjernespiller skal ingen steder og forlænger opholdet i Aarhus med tre år: - Jeg ser et kæmpestort potentiale i Aarhus United som klub

AGF

Kommentar: Top seks er fortsat inden for det muliges rige for AGF, men status quo efter 1-1 mod Silkeborg har ikke ligefrem gjort sagen nemmere at løse

Nu må også femårige vaccineres mod corona, men beslutningen kan være svær for forældre

Debat For abonnenter

Stiften mener: Sygeplejerskerne har fat i den lange ende

Byudvikling

16 meter langt målebånd fik ikke den ønskede effekt: Udvalg vil sende omstridt byggeri i høring

Alarm 112

Voldsomt uheld i Aarhus: Bilist ramt af bus

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Debat

Ironi kan forekomme: Vores millionby savner da et højhus ved Møllestien?

AGF For abonnenter

Karakterbogen: Tre AGFere spillede over par mod Silkeborg - to leverede en decideret ringe indsats

AGF

Det var da i grunden en kamp, AGF skulle have vundet, men som de reelt ikke fortjente at vinde

Annonce