Annonce
Aarhus

Hvordan dufter Aarhus - hjælp med at finde ud af det

Hvordan er duften i J. M. Mørks Gade ved Kunsthal Aarhus. Kunstnerisk direktør Jacob Fabricius prøver sig frem. Det skal ende med en særlig Aarhus-duft som parfume. Foto: Hans Petersen

Kunsthal får firma til at lave en særlig Aarhus-parfume.

AARHUS: Hvordan dufter Aarhus? Kunsthal Aarhus' kunstneriske direktør Jacob Fabricius vil finde svaret og få lavet en særlig Aarhus-parfume.

Som århusianere ved vi, at det lugter af tang ved Tangkrogen, af soya, når vi passerer havnen, og af ramsløg i Riis Skov på et bestemt tidspunkt af året.

Men er der andre dufte, som er karakteristiske for byen?

Jacob Fabricius vil have byens borgere til at hjælpe med at finde ud af det.

Og han har lavet en aftale med designfirmaet Frama om at producere en særlig parfume for byen, når duften er fundet.

Det hele sker i anledning af Kunsthal Aarhus' 100 års fødselsdag i september, og at Aarhus i år er Europæisk Kulturhovedstad.

Annonce

Fortæl om duften på dit sted

Hvis du har en særlig duft, der minder dig om et bestemt sted i Aarhus, så fortæl det, så vi kan få lavet den rigtige Aarhus-parfume.

Skriv og send til participation@kunsthal.dk.

Det skal ske senest 1. marts.

Parfumen vil være klar til 28. september, når Kunsthal Aarhus fylder 100 år.

Aarhus skal også finde sin egen flaske til parfumen. Her er eksempler fra Parfume-muset i Paris. Foto: Jacob Fabricius

Får minder frem

- Det er et eksperiment, og det er sjovt at tænke på dufte. Det bringer ting fra fortiden frem i erindringen, tanker og minder. Man kan få opsummeret en historie gennem dufte. De genskaber billeder, fortællinger og oplevelser, siger Jacob Fabricius.

Han har fået designfirmaet Frama med på ideen.

- Det stiller en duftspecialist til rådighed og finder frem til den rette parfume for Aarhus, siger Fabricius og tilføjer, at Frama for eksempel også har skabt en økologisk håndcreme.

Selv fornemmer han duftene i Aarhus, når han cykler fra det lejede hus på Ildervej i Skåde til Kunsthal Aarhus i J. M. Mørks Gade.

- Meget markant er den skarpe duft langs vandet, efter at jeg er kommet gennem skoven. Efter vandet får jeg en ordentlig lussing ved Tangkrogen med duft af tang, frisk og gammel, og havduften blandet i. Det er unikt, og i ikke for store doser kan jeg godt lide duftene, siger Fabricius.

Særprægede parfume-flasker fra parfume-museet i Paris. Det er Marie-Antoinette til venstre. Foto: Jacob Fabricius

Damen uden hoved

Der er anderledes på Trøjborg, føjer Andreo Mielczarek til - han er kommunikationsansvarlig i kunsthallen.

- Jeg sammenligner Tranbjerg, hvor jeg voksede op, med Trøjborg, hvor jeg kom senere. Det nyslåede græs ved AIA-foldboldbanerne gik direkte i næseborene, og Tranbjerg Hovedgade duftede af Bager Calles studenterbrød, og på Trøjborg var det espresso, svedende løbere og ramsløgene i Riis Skov, siger han.

- Mens jeg boede i Silkeborg, kørte vi ofte til sommerhus i Hvide Sande. Når der var kørt gylle ud, var det nærmest, som om man havde to stykker peberrod i næsen. Den var skrap. I en helt anden retning kan der være noget ubevidst tiltrækkende ved en kærestes duft, siger Jacob Fabricius.

Han synes, det vil være interessant, hvis unge, ældre, familier og par vil diskutere det her hen over bordet og komme med deres besyv til undersøgelsen.

Selv har han haft en parfume, der duftede af nyasfalteret vej. Den var lavet i Paris, hvor han har boet. (Den var japansk og jeg købte den i New York)

- Min kæreste var ikke vild med den, som jeg valgte frem for en, der duftede af læderindtræk i en bil.

Fire måneder til udvikling

Kunsthal Aarhus samler udsagn om dufte indtil 1. marts, og Frama går derefter i gang med at skabe parfumen.

- Der skal bruges fire måneder til at udvikle duften. Noter fra de forskellige dufte skal blandes for at finde den rigtige Aarhus-duft - århundrets duft, den duft hvor man får en snært af i kys i 1960erne, Thomas Helmigs skjorte i 80erne, Gellerup i 70erne, Risskov, åen, Bazar Vest, røg ved havnen, Arne Jacobsens Rådhus i 1940erne..., siger Jacob Fabricius.

Parfumen har en lang historie, og der findes et fantastisk lille parfumemuseum i Paris, fortæller Fabricius. Her kan man blandt andet opleve parfumens historie, se skabelsesprocessen og se gamle parfumeflasker. Han minder om "den mest fantastiske parfume", han har oplevet. Den mest fantastiske parfumeflaske på museet er ifølge Fabricius en lille porcelænsflaske af Marie-Antoinette. Hun mistede hovedet. Proppen i flasken var hendes hoved, og så oplevede man hendes skæbne hver gang, parfumen blev brugt.

Marie-Anoinette var østrigsk ærkehertuginde og blev dronning i Frankrig. Under Den Franske Revolution blev monarkiet afskaffet, og hun blev henrettet i 1793.

- Uden sammenligning med hende, kunne det være sjovt, hvis vi kunne lave en parfume, så vi som århusianere kunne tage byens duft med hver gang, vi rejste ud og besøgte folk andre steder. En duft der vil vække minder og være en god souvenir, siger Fabricius.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

To lokale restauranter var samlet til Michelin-aften: - Vi er glade for udmærkelsen, nu går vi efter en stjerne næste år

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce