Annonce
Aarhus

Hvordan navigerer man i et corona-hav af sandheder og løgne? Læs epidemiologens svar og holdninger til myter

Christian Wejse har set patienter dø af corona længe før deres tid. Foto: Jens Thaysen
Faglighed og sund fornuft er våbnene, når epidemiolog ved Aarhus Universitetshospital Christian Wejse skal forholde sig til fup og fakta omkring corona.
Annonce

SKEJBY: De sociale medier svømmer over med historier om corona i denne tid. Der er masser af information og misinformation, rigtigt og forkert og ganske almindelige menneskers ekspertvurderinger om beskyttelse, mundbind og noget helt tredje.

Blandt andet disse eksempler:

”Der er ingen evidens for, at masker beskytter mod covid-19."

"Høje mennesker har dobbelt så stor risiko for at blive smittet."

"Virussen er måske luftbåren."

"Corona er en ”influenza”, der bare skal have lov til at sprede sig, så vi opnår flokimmunitet”.

Det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i alle de historier, som rammer os alle steder.

Christian Wejse er epidemiolog og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital og følger med i både danske og udenlandske studier omkring coronaen. Avisen har spurgt ham til nogle af de mange coronahistorier, der florerer.

Et af de punkter, hvor vi i Danmark længe har adskilt os fra resten af verden, er brugen af mundbind.


I forrige uge var det måske 100.000 århusianere – nu er det så lidt færre, men det er stadigvæk 50.000 århusianere, der skal gå med mundbind i en uge, for at forhindre et enkelt tilfælde af corona.

Christian Wejse


- Nu skal vi jo bruge mundbind i offentlig transport, og allerede i april, da man åbnede op for frisører og fysioterapeuter, sagde man, at her giver det mening at bruge masker som en ekstra sikkerhed, når det ikke er muligt at holde afstand, siger Christian Wejse.

Er det ikke sikrest, hvis vi alle går med masker hele tiden?

- Lige nøjagtigt på det punkt: hvor effektivt er det, at alle mennesker bruger maske i det offentlige rum, er evidensen stadigvæk svag. Det giver god mening, at ansatte i sundhedsvæsenet bruger mundbind, og der er evidens for, at det beskytter husstandskontakter, hvis den smittede går med mundbind, siger han.

Annonce

Alle for én

Et norsk studie har lavet en teoretisk undersøgelse af, hvor mange, der skal gå med mundbind for at undgå ét tilfælde af corona.

- I forrige uge var det måske 100.000 århusianere – nu er det så lidt færre, men det er stadigvæk 50.000 århusianere, der skal gå med mundbind i en uge for at forhindre et enkelt tilfælde af corona, siger Christian Wejse.

Det er den slags beregninger myndighederne er nødt til at lave, før de anbefaler generel brug af mundbind.

Mundbind eller ej. 50.000 århusianere skal gå med mundbind i en uge for at forhindre et enkelt smittetilfælde. Foto: Jens Thaysen

- Det kan godt være, der er en effekt, men hvis den ikke er ret stor, eller måske ligefrem kontraproduktiv, fordi man glemmer afstandskrav og håndhygiejne, når man tager mundbind på, så er vi dårligt hjulpet, for der er vi ude i en helt anden grad af effekt, end den mundbind giver, siger Christian Wejse.

Betyder det så, man bare kan ignorerer myndighedernes anbefalinger?

- Nej, bestemt ikke. Man skal følge de anbefalinger, der er. Og de tilfælde man undgår, ved at vi alle bruger mundbind, betyder selvfølgelig meget for de personer der ikke bliver syge. Og der er også en veldokumenteret effekt ved at smittede personer bruger mundbind, men man ved ofte ikke selv man er smittet, siger Christian Wejse, der selv ifører sig mundbind i offentlig transport.

Annonce

Aktiv dødshjælp

Men er det ikke bare noget pjat med alle de forholdsregler; mundbind, afstand, håndsprit, tests og isolation. Skal vi ikke bare se at få smittet en masse mennesker, så vi opnår flokimmunitet?

- Man kan bare kigge på Sverige, hvor man har dødstal, der er ti gange så højt, som Danmark. Svenskerne har lukket ned for deres plejehjem for at beskytte de svage. Men det er ikke lykkedes. Hvis man lader det køre afsted, vil det brede sig til de sårbare grupper. Alle der er tilhænger af det synspunkt, er tilhængere af eutanasi til deres bedsteforældre, siger Christian Wejse.

Og det er ikke kun de gamle og svage, der rammes af corona.

- Jeg har haft svært syge mennesker indlagt, som ikke var særlig gamle. Og vi har haft dødsfald, hvor der burde havde været mange gode år tilbage for en far eller bedstefar, siger han.

Annonce

Usikker undersøgelse

En ny engelsk-amerikansk undersøgelse viser, at man har dobbelt så stor risiko for at blive smittet med corona, hvis man er højere end 182 centimeter. Forskerne antyder, at virus kan være luftbåren.

Christian Wejse, der selv er 198 centimeter høj, har kigget nærmere på undersøgelsen.

- For det første baserer den sig på en spørgeskemaundersøgelse, og det skal man altid være lidt forsigtig med, for folk oplyser lige det, de selv synes, siger Christian Wejse.

Christian Wejse er selv en høj mand. Foto: Jens Thaysen

Han kan heller ikke genkende navnene på forskerne i den engelske undersøgelse.

- Det kan godt være, at de plejer at lave spørgeskemaundersøgelser, men det er ikke folk, der laver klassisk infektionsepidemiologi. De har haft adgang til data, men der er tale om et meget lille antal covid-19 positive. Af 2.000 adspurgte er kun 48 testet positive i USA og 59 i England, og så kommer man hurtigt ud i noget, der er meget usikkert, siger han.

Og underligt nok viser forskernes tal, at høje mennesker i USA har 2,2 gange så stor risiko for at blive smittet med covid-19. Mens folk i England, der er højere end 182 centimeter, har en lidt lavere risiko.

- De konkluderer skråsikkert, at det hænger sammen med at tage offentlig transport – men kun i USA. De ser ikke på, om der kunne være andre årsager. I USA er der stort set ingen, der tager offentlig transport, undtagen de allerfattigste. Og så konkluderer de helt hjælpeløst omkring aerosol-transmission, som de heller ingen data har om i undersøgelsen, siger Christian Wejse.

Undersøgelsen er da heller ikke blevet publiceret.

Skal en undersøgelse være publiceret i et anerkendt magasin for at have værdi?

- Det skal det jo for at have reel gyldighed. Men det kan have en værdi, at vi får ting at vide. Særlig i starten var der en desperat mangel på viden om, hvad det her er for en sygdom, og hvad der kendetegner de smittede. Der har det været meget hjælpsomt at have adgang til undersøgelser tidligt. Der må man kigge på, hvem der har lavet undersøgelsen – kan de deres kram. Og så må man prøve at bedømme lødigheden af undersøgelsen, siger han.

Annonce

Trumps mirakel medicin

At en undersøgelse er publiceret i et magasin er ikke nødvendigvis det samme som, at man kan være sikker på undersøgelsens konklusioner. Tilbage i marts viste flere undersøgelser, at lægemidlet Hydroxy Klorokin kunne have en gavnlig effekt.

- Den første undersøgelse fra den franske gruppe fik rigtig meget kritik, da den blev publiceret. Jeg var også selv meget skeptisk, og vi har ikke på noget tidspunkt behandlet nogen som helst med klorokin i vores afdeling, fortæller Christian Wejse.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, fik endda udråbt klorokin som en mirakelkur.

- Der var også et kæmpestort amerikansk studie. Men det var meget selekteret, hvem der fik klorokin. Man gav det ikke til patienter med hjerte-kar-sygdomme, og så er det ikke så underligt, at den gruppe, der ikke fik medikamentet, døde – de var også meget ældre. Det er sådan nogle ting, man er nødt til at kigge på også selv om undersøgelsen er publiceret, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Coronaen har stadig godt fat i Aarhus: Ny stor stigning i antal smittede

Aarhus

Kæmpe smitteudbrud på populær bar: Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Annonce