Annonce
Østjylland

Hvordan ser festivalens fremtid ud?

»i 2015 havde vi samarbejdsaftaler med vore sponsorer til en værdi af 10 mio. kr., som er en vigtig del af vores økonomi. Og årsagen til, at vi adskiller os fra vore konkurrenter,« siger Claus Visbye, formand for festivalforeningen på generalforsamlingen. Foto: Bollerup

Smukfest 2016 bliver en classic udgave - men fra 2017 er det muligt, at festivalforeningen vil afprøve nye koncepter og festivalformer i den nye tilladelse, byrådet har givet.

Sommerens Smukfest bliver en festival efter classic-modellen.

Annonce

Den største nyskabelse bliver en ombygget Rytmescene, hvor der bliver flere adgangsveje og bedre plads til publikum, når scenen vendes, så den får 'ryggen' mod søen.

Det sker efter, at det opstod kaotiske forhold sidste år, da alt for mange ville se Kim Larsen på Rytmescenen.

»Den oplevelse ville vi gene have været foruden,« sagde Claus Visbye, formand for festivalforeningen, da der onsdag var generalforsamling.

»Det opstod et stort pres på området, indtil vi fik stoppet tilstrømningen og åbnet nødudgangene. Et pres, som skabte stor utryghed, og som gav nogle festdeltagerne nogle virkelig dårlige oplevelser. Bagefter kom to familier tilbage, som havde været midt i situationen. De blev vist rundt og fik en samtale med en krisepsykolog. Derfor er sikkerhed et hovedfokus i 2016,« sagde han.

Og derfor ombygges Rytmescenen.

I 2017 ligger den store udfordring derimod i at udvikle festivalen og bruge den tilladelse, byrådet har givet til at holde et arrangement over to weekender.

Nemlig den traditionelle fem-dage lange Smukfest med forfesten på Kærligheden. Plus en stor fest eller andet i endnu en weekend.

»Festivals er blevet en handels-vare. Noget man i kommuner køber til for at 'brande' sig, som man har gjort i Odense med Tinderbox. Det har mange festivalaktører reageret imod, og Tinderbox er en dyr omkostning for Odense. Det vil senere vise sig, om den er de 23 mio. kr. værd,« sagde Claus Visbye.

»Vi vil i stedet udvikle Smukfest og arbejde for at gøre festivalen endnu mere attraktiv for publikum og vore samarbejdspartnere. I 2017 hedder det derfor Smukfest plus noget andet, som vi ikke ved endnu.«

Tanken om at lave to identiske festivals to weekender i træk er droppet.

»Det bliver der ikke tale om. Men om vi i den anden weekend så skal lave en stor open air dancefestival, en comedy festival eller en weekend fyldt med computerspil. Eller noget helt fjerde, det ved vi endnu ikke,« sagde Claus Visbye.

Til Stiftstidende afslører han, at der samtidig er en intern debat om festivalens størrelse. Der kan ikke være flere end cirka 30.000 foran Bøgescenerne, og det slår nogle sig til tåls med. Andre vender ideerne, om der kan skabes plads til flere og dermed muligheden for en bedre økonomi i et presset festivalmarked. I givet fald er det noget, der skal indgå, når festivalen om fem år skal lave en ny brugsaftale omkring skoven med byrådet.

»Her og nu er vi udfordret af, at vi skal levere 12.000 m2 tilbage, som der skal plantes skov i. Et areal, som vi i dag bruger,« siger Claus Visbye.

Men interessen for Smukfest er i top. Forsalget går helt overvældende i år, og man skal ikke vente for længe med at købe billet.

I 2015 kastede festivalen desuden foruden tv og live-stream 2.092 artikler af sig i diverse medier - næsten 600 flere end året før.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Aarhus

Voldsmand løb i armene på politiet

Annonce